Hvis du vil tilmelde dine indbetalingskort til Betalingsservice, så de bliver betalt automatisk, kan du gøre det på to måder. Du kan tilmelde dig via et specifikt link til betalingsservice.dk, eller du kan gøre det i din bank eller netbank. Du kan følge vejledningen her på siden.

Når betalingen fremgår på din betalingsoversigt fra Betalingsservice, vil betalingen fremover foregå automatisk.

Sådan tilmelder du din B-skat og am-bidrag på betalingsservice.dk

B-skat kan indeholde almindelig B-skat, indregnet restskat, morarenter og ejendomsværdiskat.

Gå til Tilmeld på betalingsservice.dk (B-skat og am-bidrag)

  1. Udfyld felterne med dit cpr-nummer og dine bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.).
  2. Desuden skal du indtaste dit cpr-nummer igen i feltet "16xxxxxx9xxxx25", hvor x’erne er dit cpr-nummer.
  3. Bekræft tilmeldingen og dine oplysninger ved at underskrive med NemID/MitID. Du kan kun oprette aftaler på din egen konto.

Sådan tilmelder du dine personskatter (B-skat, restskat, am-bidrag og rest-am-bidrag) på betalingsservice.dk

Tilmeld på betalingsservice.dk (alle personskatter)

  1. Udfyld felterne med dit cpr-nummer og dine bankoplysninger (reg.nr. og kontonr.).
  2. Indtast dit cpr-nummer igen i feltet "16xxxxxx9xxxx25", hvor x’erne er dit cpr-nummer.
  3. Bekræft tilmeldingen og dine oplysninger ved at underskrive med NemID/MitID. Du kan kun oprette aftaler på din egen konto.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice ved at oplyse følgende i din bank eller netbank.

Tilmeld din B-skat og am-bidrag

B-skat kan indeholde almindelig B-skat, indregnet restskat, morarenter og ejendomsværdiskat.

  1. PBS-nr.: 02056372
  2. Debitorgruppe: 00001
  3. Kundenummer: 16xxxxxx9xxxx25 (x'erne er dit cpr-nummer)

Tilmeld alle dine personskatter (B-skat, restskat, am-bidrag og rest-am-bidrag)

  1. PBS-nr.: 03663833
  2. Debitorgruppe: 00002
  3. Kundenummer: 16xxxxxx9xxxx25 (x'erne er dit cpr-nummer)

Sidste frist for at tilmelde eller afmelde din betaling til Betalingsservice er den 6. sidste bankdag i måneden kl. 09 om morgenen. Se kalender med tidsfrister på betalingsservice.dk.

BEMÆRK: Hvis din restskat er for tidligere år, er det ikke sikkert, at du kan bruge Betalingsservice. Så skal du i stedet betale via TastSelv.