Blanketnr.
06.034
Formål med blanketten

Tilkendegivelse om, at foreningen/fonden ikke er udelukkende almenvelgørende eller almennyttig

Informér os senest den 1. juli 2022, hvis jeres forening eller fond m.v. ikke er almenvelgørende eller almennyttig

Reglerne er blevet ændret, så det fra og med indkomståret 2023 kun er foreninger og fonde m.v., der udelukkende har et almenvelgørende eller almennyttigt formål, der har ret til at få et udbyttefrikort. Det står i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Hvis det er første gang, I søger om udbyttefrikort, eller hvis jeres frikort er udløbet, skal I i stedet udfylde blanket 06.036.

Hvad er konsekvensen, hvis I ikke er almenvelgørende eller almennyttige?

Så vil I fra og med indkomståret 2023 ikke have ret til et udbyttefrikort.

Konsekvensen er, at I fra og med indkomståret 2023 - udover de erhvervsmæssige indtægter - også bliver skattepligtige af udbytter, royalty og renter og kursgevinster af kontrolleret gæld, og at I skal indberette det på det årlige oplysningsskema (selvangivelsen).  
Når I har udfyldt blanketten, vil I få en kvittering fra os. Derefter sender vi en afgørelse om, at jeres udbyttefrikort bliver slettet fra vores udbyttefrikortsdatabase.   

Hvad betyder det at være almenvelgørende eller almennyttig?
Det betyder, at 
•    I skal have et formål, der udelukkende er almenvelgørende eller almennyttigt,
•    formålet skal fremgå af jeres vedtægter,
•    jeres arbejde eller støtte skal komme en videre kreds til gode,
•    overskuddet fra jeres aktiviteter kun må bruges til formålet,
For at være almenvelgørende skal I støtte modtagere, der er i økonomisk trang, dvs. har vanskelige økonomiske forhold. 
For at være almennyttige skal I have et "nyttigt formål", det vil sige fx et socialt, kunstnerisk eller andet kulturelt formål, eller et miljømæssigt, videnskabeligt, forskningsmæssigt eller sygdomsbekæmpende, humanitært, undervisningsmæssigt, religiøst eller nationalt formål.  Dyreværns- eller idrætsforeninger er eksempler på foreninger m.v., der har et formål, der kan falde ind under definitionen, mens foreninger med politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål falder udenfor. I kan læse mere i Den juridiske vejledning, afsnit C.D.9.9.1.3, Uddeling til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Digital løsning

Link til digital løsning

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen