Gå til indhold

Oplys årets resultat

Det er tid til, at du skal oplyse din virksomheds resultat fra 2024. 

Du skal huske også at oplyse, selvom du hverken har haft overskud eller underskud, og hvis du har lukket din virksomhed.


For selskaber er fristen 30. juni

Selskaber (ApS og A/S) skal indberette oplysningsskemaet i TastSelv Erhverv.

For virksomheder er fristen 1. juli

Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV'er) og interessentskaber (I/S) skal indberette oplysningsskemaet i TastSelv Borger.

Notesbog med to to liste

Bliv klædt på til at oplyse korrekt

Jeg ejer en/et:

Skattetillægget for at indberette for sent er fordoblet

Overskrider du fristen for oplysningsskemaet, skal du betale et skattetillæg. Fra 15. januar 2025 er skattetillægget fordoblet for alle, der ikke indberetter til tiden.

Tillægget er på 400 kr. pr. dag, dog højst 10.000 kr. samlet. For selskaber beregner vi skattetillæg for hvert selskab i en sambeskattet enhed, der ikke har indberettet oplysningsskemaet til tiden.

Skattetillægget vil automatisk blive indregnet på din årsopgørelse.

Oplys også, selvom fristen er overskredet

Det er vigtigt, at du oplyser virksomhedens resultat, også selvom fristen er overskredet.

Oplyser du ikke resultatet, fastsætter vi et overskud af din virksomhed, som du bliver beskattet af. Har du en personligt ejet virksomhed, foretager vi samtidig et skøn af dine personlige skatteforhold og eventuelt udlandsforhold for at kunne danne en årsopgørelse til dig.

Vi kender ikke dine tal, fx dine fradrag og virksomhedens/selskabets resultat, hvis vi ikke modtager dit oplysningsskema. Så selv hvis fristen er overskredet, skal du alligevel indberette oplysningsskemaet for at få en korrekt årsopgørelse og betale korrekt skat.

Undgå disse 3 hyppige fejl

  1. Udgifter, du ikke kan få fradrag for

    Du kan få fradrag for de udgifter, du har til at sikre din virksomheds indtægt. Du kan derfor ikke trække private udgifter fra, ligesom at der også er andre ikke-fradragsberettigede udgifter.

    Få hjælp til at bogføre dine bilag korrekt med vores Bogføringsguide
  2. Misforståelser mellem dig og din revisor

    Det er vigtigt, at du har helt styr på aftalerne med din revisor. Mange har aftaler med deres revisor om regnskabsopstilling, men glemmer at de selv skal oplyse resultatet.

    Tjek derfor i god tid, om det er dig eller din revisor, der skal oplyse resultatet.
  3. Virksomheden er lukket eller har ikke haft omsætning

    Har du lukket din virksomhed, skal du stadig oplyse for den tid, virksomheden var åben i løbet af året.

    Hvis din virksomhed ikke havde nogen omsætning, skal du også stadig oplyse.

Få hjælp som virksomhed

Ring på

72 22 28 81

Mandag kl. 9-17
Tirsdag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-14

Udvidet åbningstid fredag den 27. juni kl. 9-15

 

Få hjælp som selskab

Ring på

72 22 28 82

Mandag kl. 9-17
Tirsdag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-14

Udvidet åbningstid fredag den 27. juni kl. 9-15