Gå til indhold

Nu kan du tjekke din forskudsopgørelse for 2025


Se, om forskudsopgørelsen stemmer med din indkomst og dine fradrag.
Husk at rette, hvis der er sket nyt i dit liv eller i din økonomi. 

Få hjælp og log ind her

Årsopgørelsen

Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.  

Din årsopgørelse for 2024 er klar i TastSelv fra medio marts. Her kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Fristen for at rette årsopgørelsen for 2024 er 1. maj 2025.

Hvis du ikke nåede at oplyse beløb eller rette din årsopgørelse for 2023, kan du stadig nå at gøre det i TastSelv. Her kan du rette i dine årsopgørelser for tidligere år, hvis du har glemt et fradrag eller en indkomst. Læs om at rette dine gamle årsopgørelser

Hvis du skal give oplysninger, inden der dannes en årsopgørelse, skal du senest oplyse den 1. juli. Når du har oplyst og godkendt indberetningen, vil årsopgørelsen blive dannet. Du kan så se, om du skal betale mere i skat eller have penge tilbage.

Du får som udgangspunkt et oplysningsskema, hvis du driver selvstændig virksomhed eller har indtægter fra udlandet. Læs om at oplyse overskud eller underskud af egen virksomhed eller  Sådan giver du os besked om indkomst, formue og ejendom i udlandet.

Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for 2025, finder du det på din forskudsopgørelse

Se og ret din årsopgørelse