Virksomheder skal altid udstede en faktura, når de leverer ydelser, der kan give ret til håndværkerfradrag og servicefradrag. Fakturaen skal overholde de almindelige regler, herunder at virksomhedens momsregistreringsnummer (cvr-nr./se-nr.) skal stå på fakturaen.
For at få fradrag skal kunden desuden have en specifikation af arbejdslønnen. Det anbefales, at arbejdslønnen specificeres uden moms.
For serviceydelser som fx rengøring og vinduespudsning betragtes hele udgiften som arbejdsløn, hvis materialeudgifterne udgør under 2 procent.
Du kan nøjes med at skrive én faktura, selv om forskellige personer i kundens husstand betaler og får fradrag for forskellige dele af udgiften.
Læs om Moms