Job i en styrelse
Vil du være med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund? Er du motiveret af ansvar, faglige udfordringer og gode kollegaer, så er Skatteforvaltningen måske noget for dig. Se de ledige stillinger, kom tættere på vores arbejdsplads, og bliv klogere på karrieremulighederne i hver af Skatteforvaltningens syv styrelser.
Skattestyrelsen
I Skattestyrelsen har vi en ambition om at være en af Danmarks allerbedste arbejdspladser. Hos os bliver du en del af et mangfoldigt fællesskab fyldt med specialister, hvor vi arbejder sammen - på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering - om at løse en samfundsopgave med mening. I Skattestyrelsen kan du forvente udfordrende opgaver, kompetent ledelse, en stærk kultur og en arbejdsplads, der har fokus på karriere- og kompetenceudvikling.
Job og karriere i Skattestyrelsen
Toldstyrelsen
I Toldstyrelsen har du mulighed for at arbejde i en større sags tjeneste med engagerede kolleger i hele landet. Vi arbejder hver dag for at beskytte det danske samfund og europæiske marked mod ulovlige varer, og vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler den korrekte told. Vil du være med til at løfte den opgave? Så læs mere om at arbejde i Toldstyrelsen.
Job og karriere i Toldstyrelsen
Motorstyrelsen
I Motorstyrelsen sikrer vi, at alle køretøjer er registreret korrekt, og at alle betaler den rigtige afgift. Hos os er der højt til loftet og fart over feltet, hvad enten du ønsker at arbejde som sagsbehandler, projektleder, jurist eller noget helt andet. Hos os er mulighederne mange, og der er gode rammer for faglig og karrieremæssig udvikling. I Motorstyrelsen siger vi, at vores faglighed gerne må køre om kap med vores nysgerrighed. Derfor har vi også en åben kultur, hvor der er plads til idéer og plads til at udvikle sig.
Job og karriere i Motorstyrelsen
Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen inddriver gæld, som borgere og virksomheder skylder det offentlige. Hos os kan du arbejde med fx jura, sagsbehandling, borger- og virksomhedskontakt, projektstyring, kommunikation, fogedopgaver, økonomi, data eller HR. Vi uddanner kontorelever inden for offentlig administration og tilbyder gode muligheder for karriereudvikling.
Job og karriere i Gældsstyrelsen
Vurderingsstyrelsen
I Vurderingsstyrelsen arbejder vi målrettet for at opbygge tillid til vurdering og sikre tryghed om beskatning af ejendomme. Vi arbejder tæt på den lovgivende proces og bidrager aktivt til udviklingen og implementeringen af nye regler, metoder og data, der understøtter ejendomsvurdering og -beskatning. Vores opgaver spænder bredt, og vi har derfor brug for mange fagligheder og personligheder hos os. Vi arbejder i et komplekst felt, så uanset hvilken baggrund du kommer med, er det vigtigt, at du har lyst til at være en del af en tværfaglig organisation og kan tænke i løsninger på tværs af faglige discipliner.
Job og karriere i Vurderingsstyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsen
Administrations- og Servicestyrelsen understøtter hele Skatteministeriets koncern med shared services inden for bl.a. HR-jura, rekruttering, personaleadministration, indkøb, økonomi, regnskab, bygninger og indretning, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, dataanalyse og fysisk sikkerhed. Derfor har vi brug for dygtige mennesker med specialiserede fagligheder og højt kompetenceniveau inden for en bred vifte af fag. Vi betragter os som et hold af faglige specialister på alle felter og lykkes bedst, når vi arbejder tæt sammen. Det er let at blive en del af vores fællesskab.
Job og karriere i Administrations- og Servicestyrelsen
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen arbejder vi med it for Skatteforvaltningen. Her kan du bl.a. arbejde sammen med dygtige it-folk som systemarkitekter, udviklere og it-projektledere, men her arbejder også mange med andre fagligheder som fx Business Analysts, Contract Managers, Service Delivery Managers og mange flere.
Job og karriere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen