Indtast dine skatteoplysninger nu, og undgå skattetillæg
Kære xxxx yyyy
Fristen for at udfylde oplysningsskemaet nærmer sig. Hvis du giver oplysninger inden fristen den 1. juli 2023, undgår du at skulle betale skattetillæg.
I år får du ikke en årsopgørelse automatisk, da vi kan se, at du har forhold i udlandet, som du skal oplyse om.
Du kan indtaste oplysningerne til dit oplysningsskema i TastSelv. Når du har gjort det, får du din årsopgørelse for 2022. Her kan du se, om du skal betale mere i skat (restskat) eller have penge tilbage (overskydende skat).
Du skal tjekke dine udenlandske oplysninger
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra skattemyndighederne i @@land@@, som vi udveksler informationer med. Du kan se oplysningerne i TastSelv under fanebladet Skatteoplysninger under afsnittet Udenlandsk indkomst, oplysninger modtaget fra udlandet.
Tjek, at oplysningerne er rigtige. Er du uenig i de oplysninger, der er indberettet fra udlandet, skal du bede indberetter i udlandet om at rette de oplyste beløb hos den udenlandske skattemyndighed, der sender oplysningerne til Skattestyrelsen.
Hvis der er flere ejere af en konto, er det fulde beløb oplyst. Du er skattepligtig af din ejerandel af beløbet (rente, udbytte, bruttoafkast ved salg af værdier og anden indkomst fra aktiver). Du skal derfor kun indtaste den andel af det oplyste beløb, der tilhører dig.
Du skal huske at oplyse alle dine udenlandske forhold
Har du andre udenlandske forhold, fx løn, pensionsordning, ejendom, indestående eller værdipapirer, skal du også huske at oplyse dem. Det gælder alle de lande, du har forhold i.
Sådan gør du
1. Log på skat.dk/tastselv.
2. Vælg Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet.
3. Tjek, at de oplysninger, vi eventuelt har udfyldt for dig, er korrekte. Hvis de er forkerte, skal du rette dem. Hvis de mangler, skal du tilføje dem.
4. Vælg Udenlandsk indkomst nederst på siden, og tryk på Lommeregner ud for de forhold, du vil indberette.
5. Indberet oplysninger, vælg Gem og Overfør beløb.
6. Tryk Næste to gange.
7. Tjek, at alle tal er med. Tryk Godkend. Derefter får du din årsopgørelse.
Du kan altid tjekke, om vi har registreret din indtastning, ved at logge på skat.dk/tastselv og vælge Profil → Se kvitteringer for indtastning.
Hvis du oplyser for sent
Hvis du giver oplysninger efter den 1. juli, skal du betale et skattetillæg, der som hovedregel udgør 200 kr., for hver dag fristen overskrides (højst 5.000 kr. i alt).
Har du allerede givet oplysninger?
Hvis du har givet oplysninger, kan du se bort fra dette brev.
Har du spørgsmål?
Du kan læse mere på skat.dk/udland under Hjælp til at oplyse om udlandsforhold.
Hvis du ikke finder svar på skat.dk, kan du chatte med os på skat.dk/udland eller ringe på 72 22 28 92. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du udfylder oplysningsskemaet, er det en fordel, at du sidder ved computeren, når du ringer.
Du kan se vores åbningstider og den aktuelle ventetid på skat.dk/kontakt-udland.
Venlig hilsen
Skattestyrelsen