Der findes flere forskellige skifteformer. Efterlevende ægtefælle og arvingerne beslutter skifteformen sammen med skifteretten. Skattestyrelsen får besked fra skifteretten om, hvilken skifteform der er valgt.
Om et skiftet bo er skattefritaget eller ej, har betydning for både afdødes og boets beskatning i dødsåret.
Som udgangspunkt er alle skiftede boer skattepligtige. Boet er dog fritaget for skat og skal ikke sende oplysningsskema ind, hvis både boets nettoformue og boets aktiver, den dag dødsboet gøres op, ikke overstiger 3.160.900 kr. i 2023 (3.070.100 kr. i 2022).
Hvis afdøde var gift, indgår den længstlevende ægtefælles boslod (normalt halvdelen af hele fællesboet) ikke i boets nettoformue eller aktiver, når vi vurderer, om boet er skattefritaget.
Det er også kun indtægterne af afdødes del af fællesboet og et eventuelt særeje, der skal betales dødsboskat af.
Når den længstlevende ægtefælle dør, og det uskiftede bo skiftes, skal fællesboets formue også opdeles i to dele (en boslod for hver af de afdøde ægtefæller).
Når boet er skattefritaget
Hvis dødsboet er skattefritaget, kan afdødes indkomst fra indkomstårets begyndelse til dødsdagen (den såkaldte mellemperiode) gøres op.
Som hovedregel går vi ud fra, at afdøde har betalt den rigtige skat i løbet af dødsåret. Det betyder, at afdøde hverken skal have penge tilbage eller betale mere i skat. Hvis du er enig, skal du ikke gøre noget.
Hvis du mener, at afdøde har betalt for lidt eller for meget i skat, skal du udfylde og sende Oplysningsskema for mellemperioden. Oplysningsskemaet er ikke fortrykt, så du skal udfylde alle rubrikker. Send den til: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
En overskydende skat kan udbetales til boet, hvis den er over 3.500 kr. i 2023 (3.400 kr. i 2022). Der opkræves kun restskat, hvis den overstiger 39.900 kr. i 2023 (38.700 kr. i 2022) og der bliver kun opkrævet det beløb, der ligger over de 39.900 kr.
Oplysningsskemaet skal indsendes inden for en vis frist. Fristen afhænger fx af, hvornår skifteformen bliver besluttet i skifteretten.
Læs mere i Skattestyrelsens vejledning om Dødsbo.
Når boet er skattepligtigt
Hvis boet er skattepligtigt, opgøres og beskattes al indkomst optjent af afdøde i dødsåret og indkomst optjent af boet efter dødsfaldet frem til skæringsdagen i boopgørelsen samlet.
Hvis dødsboet er skattepligtigt, skal du udfylde Oplysningsskema for bobeskatningsperioden senest samtidig med, at du sender boopgørelsen til skifteretten. Den sendes til: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
Skat for ægtefællen
Når boet er skiftet, afhænger din skat som ægtefælle blandt andet af, om I har haft fælleseje eller særeje.
Fælleseje: Arvingerne skal opdele ægtefællernes formue i afdødes bodel og i den efterlevende ægtefælles bodel. En bodel er den del af fællesboet, som en ægtefælle dels har haft ved ægteskabets indgåelse, og dels har erhvervet under ægteskabet.
Ægtefællens bodel holdes ude af dødsboet. Ægtefællen skal betale skat af sin bodel sammen med sin øvrige indkomst efter de almindelige skatteregler.
Særeje: Ægtefællen skal holde indtægter af sit særeje og sin almindelige lønindkomst uden for dødsboet og bliver beskattet efter de almindelige skatteregler.
Skat af arv
Ægtefællen og andre arvinger skal først betale skat af indtægterne fra arven fra den dag, de har overtaget arven fra dødsboet i juridisk forstand, dvs. fra dagen efter skæringsdatoen i den endelige boopgørelse eller datoen for en aconto-udlodning. Det gælder, uanset om arven stammer fra afdødes del af fællesboet eller har været afdødes særeje.
Læs om skifteformer (domstol.dk)
Læs om de mest almindelige skifteregler i Skattestyrelsens vejledning om Dødsbo.