Strukturerede fordringer er et produkt, der består af en fordring, for eksempel en obligation eller en indlånskonto i et pengeinstitut, der helt eller delvis reguleres efter udviklingen på et eller flere underliggende aktiver. De underliggende aktiver er typisk aktier, aktieindeks, valuta, råvarer, renter med videre. Selvom strukturerede fordringer består af to elementer, skal de betragtes som én helhed.
Den skattemæssige behandling af strukturerede fordringer er afhængig af, hvornår fordringerne er udstedt, hvilke underliggende aktiver, der regulerer fordringerne, og hvornår fordringerne er købt.
Reglerne om, at en struktureret fordring i visse situationer skal anses for at være en finansiel kontrakt, blev indført den 4. maj 2005. Hvis den første kreditor har erhvervet den strukturerede fordring før 4. maj 2005, bliver den altså ikke behandlet som en finansiel kontrakt. Skattemæssigt bliver den behandlet efter de øvrige regler i kursgevinstloven.
Det samme gælder fordringer købt før 27. januar 2010, der er udstedt i danske kroner, men reguleres efter udviklingen i én eller flere fremmede valutaer. Gevinst og tab på sådanne fordringer skal opgøres efter realisationsprincippet, det vil sige, når fordringen sælges. Gevinst og tab skal medregnes i kapitalindkomsten.
Du skal dog være opmærksom på, at der her gælder en bagatelgrænse på 2.000 kr. Hvis din gevinst eller tab i indkomståret sammenlagt med gevinst og tab på andre fordringer, gæld i fremmed valuta og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning ikke overstiger denne grænse, skal gevinst/tab ikke medregnes. Beløbsgrænsen gælder for hver ægtefælle for sig. Finansielle kontrakter er ikke omfattet af bagatelgrænsen.
En tilsvarende fordring købt den 27. januar 2010 eller senere, anses for at være en finansiel kontrakt. Beskatning skal derfor opgøres efter de principper, der er beskrevet i denne vejledning. Opgørelse af gevinst eller tab foretages efter lagerprincippet. Tab er kildeartsbegrænset.
Udbyderne af de strukturerede fordringer betegner også fordringerne som indekserede obligationer eller garantiobligationer. De forskellige navne har ingen betydning for, hvordan de strukturerede fordringer skal beskattes.
Du kan også se, hvilket regelsæt din strukturerede fordring skal behandles efter i eksemplet.
Eksempel på finansiel kontrakt
En fordring i DKK, der reguleres efter bare én anden valuta (for eksempel SEK) vil, hvis den er købt den 27. januar 2010 eller senere, blive anset for at være en finansiel kontrakt.
Eksempel på ikke-finansiel kotnrakt
En fordring i SEK uden anden regulering bliver ikke anset for en finansiel kontrakt, uanset om den er købt før eller efter 27. januar 2010.