Hvis du ikke betaler din ejendomsskatter (grundskyld eller evt. dækningsafgift), beregner vi renter og kan sende dig en rykker.
Betaler du ikke den, kan staten inddrive gælden ved at foretage udlæg i ejendommen og sætte den på tvangsauktion.
Læs mere: Sådan betaler du skat og afgifter til din virksomheds Skattekonto
Når I er flere ejere på samme ejendom
Hvis en ejendom har flere ejere, anses én af ejerne som hovedejer og den eller de øvrige ejere som medhæftere.
Vi sender opkrævningen til hovedejer, og medhæfter modtager en kopi af opkrævningen.
Hvis hovedejer ikke betaler opkrævningen, kan vi sende medhæfter en rykker og sende gælden til inddrivelse. Det betyder, at hvis medhæfter eller hovedejer skal have penge tilbage, fx i skat, vil vi modregne, så beløbet bliver brugt til helt eller delvist at betale gælden.