Gå til indhold

Brugtmoms generelt

Hvis du er momsregistreret, og du køber en brugt vare, som du sælger videre, kan du vælge at betale brugtmoms frem for almindelig moms. Når du betaler brugtmoms, betaler du kun moms af fortjenesten og ikke af salgsprisen. 

Brugtmoms skal sikre, at der ikke betales moms flere gange af den samme vare. Den vare, du har købt brugt, er der allerede en anden, der har betalt moms af, da varen blev handlet første gang. Derfor skal du kun betale moms af din fortjeneste på varen. Du kan omvendt heller ikke få fradrag for den moms, der oprindeligt er blevet betalt. 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter