Hvis bilen er højst 300.000 kr. værd, skal du betale skat af 25 procent af værdien plus et miljøtillæg.
Hvis bilen er mere end 300.000 kr. værd, så skal du betale skat af 25 procent af de første 300.000 kr. og 20 procent af resten plus et miljøtillæg.
Undtagelse: Udligningsafgiften på dieselbiler og eventuelt privatbenyttelsestillæg skal ikke medregnes. Disse to poster fremgår af opkrævningen af ejerafgift eller vægtafgift, så arbejdsgiveren nemt kan trække dem fra.
Eksempel
Bilen er fire år, når du får den stillet til rådighed. Dens markedsmæssige værdi er 100.000 kr. Dens værdi sættes dog som minimum til 160.000 kr.
Bilens værdi: 160.000 kr. (som minimum)
Miljøtillæg (5.000 kr. + 50 %): 7.500 kr.
Skat af 25 procent af værdien: 0,25 x 160.000 = 40.000 kr.
Hertil lægges miljøtillægget på 7.500 kr.: Hertil lægges miljøtillægget på 7.500 kr.
Du skal altså beskattes af 47.500 kr. Hvor meget det præcis betyder i kroner og øre for dig, afhænger af din skatteprocent. Beløbet 47.500 kr. vil indgå i rubrikken for lønindkomst på din årsopgørelse.