Gå til indhold

Har du indkomst fra udlandet? Så husk skatten

Når du bor i Danmark og har indkomst fra udlandet (fx løn, ejendom eller værdier i udenlandsk bank), skal du huske at give os besked - også selvom du har betalt skat i udlandet.

Skriv indkomsten på årsopgørelsen under Udenlandsk indkomst. 

Test Har du udenlandske aktiver?

Hvad er indkomst fra udlandet?

Indkomst fra udlandet omfatter fx:

  • Løn fra en udenlandsk arbejdsgiver
  • Pension fra en udenlandsk pensionsopsparing
  • Ejendom
  • Formue og investeringer, fx aktier og kryptovaluta

Skriv din indkomst fra sidste år på årsopgørelsen.

Læs mere om årsopgørelsen  

Mangler du en udlandsrubrik på årsopgørelsen?

Hvis det er første gang, du skal oplyse indkomst fra udlandet, så kan du mangle de relevante udlandsrubrikker på årsopgørelsen. Ring eller skriv til os, hvis du mangler en rubrik. Så skal vi nok hjælpe dig.

72 22 28 92

  • Mandag kl. 9-17 
  • Tirsdag til torsdag kl. 9-16
  • Fredag kl. 9-14 

Løn fra udlandet

Når du bor i Danmark og får løn fra en arbejdsgiver i udlandet, skal du som udgangspunkt betale dansk skat af indkomsten.

Det gælder uanset, om arbejdet er udført i eller udenfor Danmark. 

Læs mere om at bo i Danmark og arbejde i udlandet

Test af nyt layout Løn

Pension fra udlandet

Når du bor i Danmark, skal du som udgangspunkt betale skat til Danmark af udbetalinger fra en udenlandsk pensionsordning.

Skatten afhænger dog af, om der er en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land, og pensionstypen kan også have betydning.

Læs mere om skat af pension fra udlandet

Test Har du udenlandske aktiver?

Ejendom i udlandet

Når du ejer en ejendom i udlandet, skal du betale ejendomsværdiskat efter danske regler.

Udlejer du i kortere perioder, skal du betale skat af lejeindtægten og af ejendomsværdien i lejeperioden. Bemærk, at du kan trække renteudgifterne fra i skat. Udlejer du hele året, skal du ikke betale ejendomsværdiskat, da det er erhvervsmæssig udlejning.

Læs mere om ejendom i udlandet

Ejendom i udlandet

Formue og investeringer

Når du har konto, aktier eller andre værdipapirer i en udenlandsk bank, skal du skrive oplysningerne på årsopgørelsen. Husk også at give os besked om nye køb. 

Bemærk: Hvis du handler med kryptovaluta, kan der gælde andre regler. 

Læs mere om udenlandske investeringer.

Læs mere om kryptovaluta.

Formue og investeringer i udlandet

Står din indkomst fra udlandet i TastSelv?

I selvbetjeningen på skat.dk (TastSelv) kan du se de oplysninger fra udlandet, som Skattestyrelsen til dato har registreret om dig.

Bemærk: Du skal selv skrive indkomst fra udlandet på årsopgørelsen. Det sker ikke automatisk, selvom oplysningerne står i TastSelv. 

Læs mere om de oplysninger, vi får fra udlandet.



Ret forskudsopgørelsen løbende

Forskudsopgørelsen er dit budget for det kommende år, og det er den, der danner grundlag for din årsopgørelse. Husk derfor følgende:

  • Skriv din forventede indkomst fra udlandet på forskudsopgørelsen
  • Ret forskudsopgørelsen løbende, hvis din indkomst ændrer sig.

Læs mere om forskudsopgørelsen