Har du kørsel til mange forskellige arbejdspladser - fx hvis du arbejder som vikar - kan du ikke bruge vores guides til at beregne dit kørselsfradrag.
Du skal i stedet lave en manuel beregning af din kørsel, som du skal huske at gemme til din årsopgørelse.
Vi anbefaler, at du løbende fører regnskab over din kørsel (kørebog), hvor du registrerer dine arbejdssteder og den rute, du har kørt.
Når du skal beregne dit kørselsfradrag, skal du beregne fradraget pr. dag. Hvis du har kørt den samme rute flere dage, kan du beregne det samlede kørselsfradrag for disse dage.
Sådan gør du
Du skal beregne, hvor mange kilometer du har kørt pr. dag. Du beregner fra din bopælsadresse videre til arbejdsplads 1, arbejdsplads 2 mv. indtil du ender tilbage på din bopæl. Hvis du har kørt hjem mellem dine arbejdspladser, skal du også medregne denne kørsel.
Når du ved, hvor mange kilometer du har kørt pr. dag, kan du beregne dit fradrag her.
Få hjælp til bruge kørselsberegneren her (video).
Til sidst lægger du fradraget for alle din arbejdsdage sammen og indtaster det på din forskudsopgørelse eller årsopgørelse.
På din forskudsopgørelse kan du indtaste din beregning af dit forventede kørselsfradrag i felt 417 (Befordringsfradrag).
På din årsopgørelse skal du klikke på lommeregneren ud for rubrik 51 for at indtaste dit faktiske kørselsfradrag.
Har du brug for hjælp til at få oplyst dit kørselsfradrag, kan du kontakte Skattestyrelsen på 72 22 28 28.