Skat for freelancere, influencere og andre
Hvis du tjener penge via sociale platforme som Instagram, YouTube, Facebook, TikTok, Twitch, OnlyFans eller din blog, skal du betale skat af dine indtægter. Måske er du influencer, content creator, gamer eller e-sportsudøver – enten som en hobby eller som din beskæftigelse.
Du skal også betale skat, hvis du får gaver, produkter, rabatter eller points som betaling for arbejdet, du udfører.
Her kan du finde information om, hvordan du skal betale skat, og om du skal betale moms af de ydelser, du sælger.
- Bestemmer du selv, hvilke opgaver du tager ind?
- Får du løbende betaling eller aflønnes du, når opgaven er udført?
- Forventer du en omsætning på over 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder?
Har du indtægter for med end 50.000 kr. i en periode på 12 måneder, skal du sandsynligvis indberette og betale moms.
Læs mere om, hvornår du skal momsregistreres på Momsindberetning og frister under Momsregistrering.
Nogle ydelser, fx undervisning, er dog fritaget for moms. Læs mere om de ydelser, der er fritaget for moms, og de krav, du skal leve op til.
Driver du en start-up, eller har du din egen virksomhed ved siden af dit almindelige job?
Hvordan din virksomhed beskattes og om du kan få fradrag, afhænger af, om du i skattemæssig forstand driver "erhvervsmæssig virksomhed" eller "ikke-erhvervsmæssig virksomhed".
Læs mere om de to kategorier på Afklar virksomhedens skatteforhold.
Der kan du også finde ud af, hvilken kategori du sandsynligvis tilhører.
Disse sider kan også være relevante for dig:
Hvis du er influencer / content creator og påvirker andre via digitale platforme som Instagram, YouTube, Facebook, Twitch, OnlyFans eller din blog, eller på anden måde tjener penge via sociale medier, skal du betale skat af dine indtægter.
Har du ind i mellem opgaver som influencer, fx ved at omtale et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, men har din primære indtægt fx som lønmodtager? Så vil det, du tjener som influencer, sandsynligvis blive betragtet som B-indkomst.
Det betyder, at du selv skal sørge for at betale skat og am-bidrag af din B-indkomst. Har du B-indkomst hver måned, bør du oplyse den på din forskudsopgørelse. På den måde fordeles skatten, du skal betale, over alle årets måneder, så du ikke skal betale hele din B-skat på én gang.
Bliver du betalt med produkter eller points, du kan bruge til at "købe" et produkt, skal du betale skat af produktets værdi. Det gælder også, hvis du modtager et produkt eller en oplevelse, som giveren ønsker, du skal omtale på sociale medier.
- Er opgaverne som influencer din primære indtægtskilde?
- Har du selv kontrollen over, hvilke opgaver du vil løse?
- Har du opgaver hos flere forskellige samarbejdspartnere?
- Arbejder du for egen regning og risiko? Det vil sige, om du risikerer et økonomisk tab, hvis dine udgifter i forbindelse med opgaverne overstiger dine indtægter.
Så vil dit arbejde som influencer sandsynligvis blive betragtet som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig sammenhæng.
Du kan også læse mere om skat, moms og alt det andet, der er relevant, når du har startet din egen virksomhed, på Start-up med skat for virksomheder.
Hvis du sælger ydelser for mere end 50.000 kr. i løbet af 12 måneder, skal du muligvis betale moms af dine indtægter. Det gælder uanset, om dine influencer-indtægter er b-indkomst, eller om du driver erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Hvis du skal betale moms, skal du først momsregistreres. Læs mere om, hvornår du skal momsregistreres på Momsindberetning og frister under Momsregistrering.
Hvis du tjener penge på at game eller dyrke e-sport - fx ved at deltage i e-sportsturneringer og vinde pengepræmier eller ved at streame og omtale produkter - skal du betale skat af dine indtægter.
Omtaler og reklamerer du for produkter, når du streamer på fx Twitch eller YouTube? Så kan du læse mere om, hvordan du skal betale skat af din indtægt i afsnittet "Influencer, instagrammer, youtuber, streamer eller blogger?"
Deltager du i e-sportsturneringer, og vinder du pengepræmier?
Læs mere om skat af gevinster og præmier på siden Gevinster, præmier og dusører.
Hvis du får et produkt, et gavekort eller et engangsbeløb som betaling for udført arbejde, skal du altid betale skat af det. Det kan fx være:
- Undervisning
- Foredrag
- Betaling for anmeldelser af produkter eller omtale af virksomheder på sociale medier. Det samme gælder, hvis du får produkter tilsendt, for at du kan anmelde dem på sociale medier som fx YouTube, Instagram eller på din blog.
Det gælder alle typer produkter, både:
- Gavekort og engangsbeløb
- Fysiske produkter, fx vin, møbler og skønhedsprodukter
- Oplevelser, fx billetter til festivaler, middage og ferierejser
Sådan betaler du skat
Du betaler skat ved at oplyse beløbet eller værdien af de produkter, oplevelser, gavekort eller engangsbeløb, du har modtaget, på din årsopgørelse.
Du skal oplyse:
- værdien af produkter, oplevelser og gavekort i rubrik 20 på din årsopgørelse (felt 250 på forskudsopgørelsen)
- engangsbeløb i rubrik 15 på din årsopgørelse (felt 207 på forskudsopgørelsen)
Sådan fastsætter du værdien
Om du har modtaget et produkt eller en gave, har betydning for, hvordan du fastsætter værdien af produktet eller gaven.
Vi skelner mellem:
- Produkter, der er modtaget som betaling
- Gaver, som afsenderen giver uopfordret eller af gavmildhed
Læs om reglerne, og hvordan du fastsætter værdien nedenfor.
Du fastsætter produktets værdi ud fra, hvad det koster at købe produktet i fx en butik eller på nettet (produktets markedsværdi). Det gælder uanset, om du skal anmelde fysiske produkter eller oplevelser.
Aftaler du fx med en virksomhed, at du modtager et produkt, så du kan omtale eller anmelde det på et socialt medie som fx YouTube, Instagram eller din blog, skal du oplyse markedsværdien af dette produkt i rubrik 20 på din årsopgørelse (felt 250 på forskudsopgørelsen). Log ind og oplys i TastSelv.
Eksempel:
Efter aftale med en virksomhed, modtager du et par sneakers, som du skal omtale på din YouTube-kanal. Som betaling får du point, du kan bruge til at vælge et produkt i en pointshop. Du fastsætter værdien af både sneakers og produktet, du valgte i pointshoppen, til markedsværdien. Markedsværdien er det beløb, det ville koste at købe tingene i en butik eller på nettet. Du lægger de to beløb sammen og skriver dem i rubrik 20 på din årsopgørelse.
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave et skøn for at fastsætte værdien. Det kan fx være for bøger stemplet som anmeldereksemplarer, hvor der ikke er fastsat en markedsværdi, selvom det er almindeligt, at denne type bøger sælges i antikvariater. Markedsværdien må derfor fastsættes ud fra et skøn af, hvad en bog, der er påstemplet "anmeldereksemplar", kan købes for i et antikvariat. Der vil i denne forbindelse være taget hensyn til, at det reducerer bogens værdi, at den er stemplet som anmeldereksemplar.
Du skal som udgangspunkt betale skat af gaver. Der er tale om en gave, når du af gavmildhed modtager et engangsbeløb, produkter eller oplevelser, uden at der stilles krav om en modydelse.
Hvis du på forhånd har aftalt med giveren, at du skal have et bestemt produkt som betaling for dit arbejde, er der ikke tale om en gave. Du skal i stedet følge vejledningen i afsnittet ovenfor Produkter: Sådan fastsætter du værdien.
Har gaven subjektiv værdi eller markedsværdi?
Modtager du en gave, altså uden at giveren har et krav om at få noget til gengæld, skal du vurdere, hvad gaven er værd for dig. Det kalder vi den subjektive værdi. Værdien skal du oplyse i rubrik 20 på din årsopgørelse (felt 250 på forskudsopgørelsen).
Modtager du en gave, der let kan sælges til et beløb tæt på markedsværdien, fx smykker af ædelmetal, en mobiltelefon eller møbler, der er designklassikere, vil der typisk ikke kunne fastsættes en subjektiv værdi (værdien for dig), der er meget lavere end markedsværdien. Markedsværdien vil sige det beløb, gaven ville koste, hvis du skulle købe den i en butik eller på nettet.
En gave, som har en beskeden værdi og er givet ved en særlig lejlighed, er skattefri. Det kunne fx være en jubilæumsgave fra en samarbejdspartner.
Har du uden forudgående aftale fået tilsendt et produkt fra en virksomhed, som du har ret til at beholde, selv om du ikke omtaler det på et socialt medie eller på din blog, kan der være tale om en gave. Du vil derfor kunne værdiansætte gaven til den subjektive værdi (værdien for dig).
Er produktet let omsætteligt som fx smykker af ædelmetal, en mobiltelefon eller møbler, der er designklassikere, vil det dog ikke kunne ansættes til en subjektiv værdi, der er meget lavere end markedsværdien. Hvis det er underforstået, at produktet skal omtales, hvis det skal beholdes, vil produktet udgøre et vederlag for en modydelse, hvorfor produktet skal værdiansættes til markedsværdien.
Er du i tvivl?
Er du fortsat i tvivl, kan du få hjælp af en medarbejder fra Skattestyrelsen på 72 22 28 28.