Skematisk værdiansættelse: Sådan fungerer den
Modellen fungerer grundlæggende sådan, at virksomhedens værdi fastsættes som den regulerede bogførte egenkapital plus en tillægsværdi for den indtjening, som virksomheden har udover, hvad man normalt kan forvente.
Denne merindtjening beregnes ud fra virksomhedens resultater de sidste 5 år, justeret for visse standardposter – fx en fastsat ejerløn (personligt ejede virksomheder). Derefter fastsættes en multipel, der afhænger af, hvordan virksomhedens omsætning og afkast har udviklet sig over de samme fem år. Multiplen bruges til at kapitalisere (gange op) merindtjeningen til en værdi af virksomhedens goodwill og immaterielle aktiver, hvilket erstatter en eventuel bogført værdi af goodwill og immaterielle aktiver.
- En nærmere præcisering af opgørelsen af den regulerede egenkapital fremgår af afsnittet ” Tilpasning af egenkapital ved skematisk værdiansættelse”.
- En nærmere forklaring af, hvordan virksomhedens merindtjening opgøres, fremgår af afsnittet "Tilpasninger af regnskabsmæssige resultater" på denne side samt afsnittet "Vejledning til kapitalisering af virksomhedens merindtjening" på siden Generationsskifte for virksomheder og selskaber.
Ved brug af den skematiske værdiansættelsesmetode skal virksomhedens historiske årsregnskaber anvendes som grundlag, hvis de overholder reglerne i årsregnskabsloven. Regnskaberne kan justeres for åbenlyse og utvivlsomme fejl. Det er kun tilladt at foretage reguleringer, hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomheden, og det derfor vil være klart misvisende at bruge resultaterne direkte.
Udgangspunktet for værdiansættelsen er virksomhedens eller selskabets egenkapital, som den er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen. Denne egenkapital skal derefter reguleres i overensstemmelse med reglerne i den skematiske metode.
Det relevante regnskab kan være ét, som først godkendes og offentliggøres efter overdragelsen. For eksempel: Hvis virksomheden har kalenderårsregnskab, og overdragelsen sker den 1. januar 2025, skal værdiansættelsen baseres på det regnskab, der først godkendes og offentliggøres i foråret 2025 – med de nødvendige reguleringer.
Årsregnskabet skal som udgangspunkt opfylde kravene i årsregnskabsloven og kunne danne grundlag for en vurdering af virksomhedens økonomi på overdragelsestidspunktet.
Hvis virksomheden ikke har pligt til at aflægge regnskab efter årsregnskabsloven, kan den skematiske metode i stedet baseres på det skattemæssige årsregnskab, hvis det opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer i regnskabet for at kunne anvende metoden, skal reguleringerne udføres på en måde, der bringer regnskabet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav.
For personligt ejede virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, anvendes de skattemæssige årsregnskaber for de seneste fem år. Disse kan om nødvendigt justeres, så de svarer til kravene i årsregnskabsloven.
Ved brug af den skematiske værdiansættelsesmetode skal egenkapitalen opgøres på overdragelsestidspunktet ud fra det senest afsluttede årsregnskab med følgende justeringer:
- Fast ejendom skal fastsættes til handelsværdi, ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdi som beskrevet i årsregnskabsloven.
- Aktier og anparter i andre ikke børsnoterede associerede eller tilknyttede selskaber skal særskilt værdiansættes efter den skematiske værdiansættelsesmetode.
- Bogført værdi af immaterielle aktiver, såsom goodwill, patenter, varemærker og udviklingsprojekter, skal fratrækkes for at undgå dobbeltregning, da den skematiske metode allerede medregner disse aktiver gennem merindtjeningen.
- Udskudt skat (for virksomheder i selskabsform): Nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, herunder udskudt skat som følge af reguleringerne i den skematiske værdiansættelsesmetode, skal medregnes.
- Hvis virksomheden er et selskab og besidder egne aktier, skal den bogførte værdi heraf fratrækkes, og den nominelle aktiekapital i virksomheden skal reduceres med den andel, de egne aktier repræsenterer, ved beregning af kursen pr. aktie.
- Andre nødvendige reguleringer kan foretages for at sikre, at egenkapitalen afspejler virksomhedens reelle økonomiske situation ved overdragelsen.
Særligt vedrørende andre nødvendige reguleringer
Yderligere reguleringer er tilladt, når:
- Der er væsentlige ændringer i virksomheden efter regnskabsperiodens afslutning (fx kapitaltilførsler eller udbytteudlodninger).
- Der findes åbenlyse og utvivlsomme fejl eller mangler i regnskabet.
Hvis et årsregnskab dækker en kortere periode end 12 måneder, skal alle beløb omregnes forholdsmæssigt til en 12-måneders periode. For eksempel vil alle beløb blive fordoblet, hvis regnskabet kun dækker 6 måneder.
Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende justeringer:
- Finansielle indtægter fratrækkes, undtagen dem der vedrører finansieringsvirksomhed.
- Finansielle udgifter tillægges, undtagen dem der vedrører finansieringsvirksomhed.
- Ekstraordinære poster elimineres. Disse defineres som indtægts- eller omkostningsposter, der afviger væsentligt i størrelse eller art i forhold til virksomhedens normale drift, jf. årsregnskabsloven.
- Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges
- I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til medarbejdende ægtefælle
- Andre påkrævede reguleringer for at sikre korrekt anvendelse af reglerne.
Andre reguleringer skal foretages, hvis det regnskabsmæssige resultat ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabsloven, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i virksomhedens forhold forud for værdiansættelsen. Det kan fx være væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller ved nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. Der reguleres for sådanne forhold, da de historiske resultater i virksomheden ellers ikke afspejler de forventede fremtidige resultater i virksomheden.
Mere uddybende kan følgende nævnes:
- Ved salg af en væsentlig aktivitet skal de historiske resultater justeres ved at udskille de indtægter og omkostninger, der direkte kan henføres til den solgte aktivitet. Ligeledes skal egenkapital og øvrige balanceposter opdateres for at afspejle justeringerne.
- Ved tilkøb af en aktivitet er det relevant at inkludere de historiske resultater fra den tilkøbte aktivitet i de eksisterende regnskabstal.
- Ved fusion af virksomheder inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor både den tilkøbte og købende aktivitet indgår.
- Ved spaltning af en virksomhed inden for de seneste fem år skal der ske udarbejdelse af sammenlignelighedstal for foregående år, således at der er 5 års historiske data, hvor kun den overdragne aktivitet indgår.
Formålet med disse reguleringer er at skabe et sammenligneligt historisk grundlag for beregningen af den forventede fremtidige merindtjening i den virksomhed, der skal værdiansættes.
En regulering er også nødvendig, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har karakter af en virksomhed (fx udlejningsejendom, landbrugsejendom), og hvor aktivets værdi er ansat ud fra dets indtjeningspotentiale. I så fald skal indtjeningen fra aktivet korrigeres for at undgå dobbelt indregning (i aktivets værdi og i nutidsværdien af virksomhedens merindtjening). Samtidig skal aktivet ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver ved beregning af normal forrentning og opgørelsen af afkast på den investerede kapital i relation til fastsættelse af levetiden, men udelukkende i regulering af egenkapitalen.
Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater opgøres over 5 regnskabsår ved, at:
- Resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1,
- Fjerdesidste regnskabsår (år 2) 2 ganges med 2,
- Tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3,
- Næstsidste år (år 4) ganges med 4,
- Det seneste regnskabsår (år 5) ganges med 5,
og summen af disse vægtede resultater divideres med 15. På denne måde tillægges nyere regnskabsår større vægt.
Hvis der ikke foreligger regnskaber for 5 år, fx ved virksomhedens etablering for kun 4 år siden, bortses fra det manglende ældste år (år 1), og vægtningen justeres tilsvarende – summen divideres da med 14.
Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det regulerede resultat som driftsherreløn. Formålet er at tage højde for, at ejeren ikke modtager løn, men har vederlag gennem virksomhedens overskud.
Fradraget kan dog aldrig være mindre end 250.000 kr. eller overstige 2.000.000 kr.
Ved selskabsejede virksomheder foretages ikke dette fradrag.
Fra det regulerede resultat med fradrag for driftsherreløn trækkes en forrentning af virksomhedens driftsaktiver i seneste balance forud for overdragelsen. Formålet er at ekskludere en normal løbende forrentning af aktiver fra merindtjeningen.
- Driftsfremmede aktiver, f.eks. obligationer og pantebreve, medregnes ikke i beregningen af forrentning og skal derfor fradrages særskilt.
- Immaterielle aktiver indgår ikke i beregningen af forrentning.
- Forrentningsprocenten fastsættes som kapitalafkastsatsen gældende på overdragelsestidspunktet med et tillæg på 3 procentpoint.