Moms på undervisning i motion, musik og sang, m.m.

De nye momsregler kort fortalt
Ændringerne på momsområdet sker på baggrund af en række domme fra EU-Domstolen, som Danmark er forpligtet til at indrette sig efter.
Som følge af de nye momsregler skal en række undervisningsaktiviteter, der bliver udbudt af kommercielle aktører (som fx private virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, selskaber og foreninger) momsregistreres, hvis:
- de underviser i fitness, motion, dans, yoga, sang og musik
- og de samtidig har en momspligtig omsætning på 50.000 kr. eller derover inden for et kalenderår
Der skal kun lægges moms på undervisning af voksne på 30 år og derover.
Din første momsfrist i 2026
Du vil som ny momsregistreret virksomhed, selskab eller forening skulle indberette og betale moms hvert kvartal. Den første frist for dig for indberetning og betaling af moms for 1. kvartal 2026 er den 1. juni 2026.
Hvem skal gøre hvad før den 1. januar 2026?
Sådan bliver du momsregistreret
For at du kan blive momsregistreret, skal du logge ind på Virk.dk og vælge og følge guiden ”Ændre virksomhed”.
Eksempler på undervisningsaktiviteter, der som noget nyt skal pålægges moms
- Fitness-og yogaundervisning på hold eller med personlig træner (spinning, yoga, pilates, aerobics, crossfit, m.m.)
- Undervisning i dans på danseskoler
- Undervisning i en række andre fritidsaktiviteter som keramik, tegning, madlavning, m.v.
Når du er blevet momsregistreret skal du:
- løbende føre momsregnskab over køb og salg
- løbende indberette og betale moms i TastSelv Erhverv
Læs mere om momsregistrering, og hvad du skal huske at gøre som momsregistreret
Sådan lægger du moms på din undervisning
Når du sælger momspligtige ydelser, skal du udarbejde fakturaer, hvor du lægger 25 % moms oveni prisen.
Læs mere om, hvordan du skal fakturere med moms
Som momsregistreret kan du trække købsmomsen fra
Når din virksomhed er momsregistreret, kan du som hovedregel trække momsen fra på de varer eller ydelser, du sælger videre eller bruger til driften af din virksomhed.
Hvis du fx har et fitnesscenter, kan du altså trække momsen fra på de maskiner og andet udstyr, som du køber ind til dit center.
Delvist momsfradrag
Hvis du bruger de varer eller ydelser, som du har købt, til både dine momspligtige og dine momsfritagne aktiviteter, kan du kun få momsfradrag for den andel af varen eller ydelsen, som du bruger til dine momspligtige aktiviteter. Det er også det, vi kalder delvis fradragsret.
Hvis du udelukkende bruger de købte varer og ydelser til dine momsfritagne aktiviteter, kan du ikke få fradrag for momsen.
Du skal selv beregne den delvise fradragsret, altså hvor stor en andel af en bestemt vare eller ydelse, du bruger henholdsvis til dine momspligtige og dine momsfritagne aktiviteter. Udregn købsmomsen for den del af varen eller ydelsen, du bruger til dine momspligtige aktiviteter, og skriv det i dit regnskab under købsmoms.
Eksempel på delvist momsfradrag
Hvis du har holdundervisning i fx dans, vil momsen af de varer eller ydelser, som du har købt til brug i undervisningen, skulle fordeles som henholdsvis momspligtig og momsfritaget.
Du kan nemlig kun få fradrag for momsen på den del, der vedrører undervisningen af voksne på 30 år og derover, fordi undervisning af børn og unge op til og med 29 år er fritaget for moms.
Sådan bliver du momsregistreret
Hvis du har en frivillig forening, der bliver omfattet af ændringerne og bliver momspligtig, skal du omregistrere den til en almindelig forening, for at du kan blive momsregistreret. I beholder jeres nuværende cvr-nummer.
Det gør du ved at logge ind på Virk.dk og vælge og følge guiden "Ændre frivillig forening".
Når du har gennemført guiden, er din frivillige forening både blevet registeret som en almindelig forening og blevet momsregistreret. Du klarer altså begge dele på én gang.
Når du skal registrere en almindelig forening, skal du oplyse følgende på Virk.dk:
- Foreningens navn og adresse
- Branchekode
- Om foreningen skal registreres for skattemæssige pligter
- Hvis foreningen har ansatte, skal den registreres for A-skat, AM-bidrag og ATP
- Foreningens regnskabsår
- Foreningens startdato
- Dokumentation
Du skal uploade følgende dokumenter på Virk.dk:
- Foreningens vedtægter
- Foreningens bestyrelsesliste
- Referatet fra jeres seneste generalforsamling i den frivillige forening
Sådan gør du:
- Log på Virk.dk
- Vælg menupunktet Ændre frivillig forening
- Find og vælg din forening
- Vælg Rediger driftsform
- Indtast dags dato
- Vælg Fortsæt
- Vælg Godkend
Eksempler på undervisningsaktiviteter, der som noget nyt skal pålægges moms
- Fitness-og yogaundervisning på hold eller med personlig træner (spinning, yoga, pilates, aerobics, crossfit, m.m.)
- Undervisning i dans på danseskoler
- Undervisning i en række andre fritidsaktiviteter som keramik, tegning, madlavning, m.v.
Når du er blevet momsregistreret skal du:
- løbende føre momsregnskab over køb og salg
- løbende indberette og betale moms i TastSelv Erhverv
Læs mere om momsregistrering og hvad du skal huske som momsregistreret
Sådan lægger du moms på din undervisning
Når du sælger momspligtige ydelser, skal du udarbejde fakturaer, hvor du lægger 25 % moms oveni prisen.
Læs mere om, hvordan du skal fakturere med moms
Som momsregistreret kan du trække købsmomsen fra
Når din virksomhed er momsregistreret, kan du som hovedregel trække momsen fra på de varer eller ydelser, du sælger videre eller bruger til driften af din virksomhed.
Hvis du fx har et fitnesscenter, kan du altså trække momsen fra på de maskiner og andet udstyr, som du køber ind til dit center.
Delvist momsfradrag
Hvis du bruger de varer eller ydelser, som du har købt, til både dine momspligtige og dine momsfritagne aktiviteter, kan du kun få momsfradrag for den andel af varen eller ydelsen, som du bruger til dine momspligtige aktiviteter. Det er også det, vi kalder delvis fradragsret.
Hvis du udelukkende bruger de købte varer og ydelser til dine momsfritagne aktiviteter, kan du ikke få fradrag for momsen.
Du skal selv beregne den delvise fradragsret, altså hvor stor en andel af en bestemt vare eller ydelse, du bruger henholdsvis til dine momspligtige og dine momsfritagne aktiviteter. Udregn købsmomsen for den del af varen eller ydelsen, du bruger til dine momspligtige aktiviteter, og skriv det i dit regnskab under købsmoms.
Eksempel på delvist momsfradrag
Hvis du har holdundervisning i fx dans, vil momsen af de varer eller ydelser, som du har købt til brug i undervisningen, skulle fordeles som henholdsvis momspligtig og momsfritaget.
Du kan nemlig kun få fradrag for momsen på den del, der vedrører undervisningen af voksne på 30 år og derover, fordi undervisning af børn og unge op til og med 29 år er fritaget for moms.
Undervisningsaktiviteter, der er fritaget for moms
Motion i idrætsforeninger er momsfrit i dag og vil fortsat være det efter den 1. januar 2026.
Voksenundervisning, der er berettiget til støtte efter folkeoplysningsloven på aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter, vil også fortsat være momsfritaget, da det vil blive anset som kulturelle ydelser og ikke som undervisningsaktivitet.
Uddannelse af børn og unge – herunder enkelt- og/eller holdundervisning i motionscentre – kan fortsat momsfritages inden for rammerne af EU-reglerne. Regeringen har vedtaget, at undervisning af børn og unge til og med 29 år er fritaget for moms.
Det betyder, at den motion eller fritidsaktivitet, som børn og unge går til, ikke bliver dyrere på grund af de nye momsregler.
Hvis du udbyder enkelt - og/eller holdundervisning til børn og unge under 30 år, skal du derfor kunne dokumentere deltagernes alder med deres fødselsdato samt fulde navn og adresse.
Sådan bliver dine elever og kursister kompenseret for momsen
Regeringen ønsker at indføre et ligningsmæssigt fradrag for motion samt undervisning i sang og musik i kommercielt regi. Fradraget vil bl.a. omfatte spinning, crossfit, yoga og danseundervisning i fitnesscentre, private yogastudier og danseskoler, samt undervisning i sang og musik, m.v.
Formålet med fradraget er at afhjælpe konsekvenserne af de prisstigninger på motionsaktiviteter og sang- og musikundervisning, der fra 1. januar 2026 er blevet pålagt moms.
Forslaget om fradrag forventes fremsat igen i Folketinget og vedtaget i løbet af 2026 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2026.
Størrelsen på fradraget
Fradraget vil gælde for voksne på 30 år og derover og vil være på højst 1.750 kr. årligt for udgifter til motion samt undervisning i sang og musik i kommercielt regi. Skatteværdien udgør i gennemsnit ca. en fjerdedel af fradragsbeløbet.
Eksempel
Lone på 31 år har deltaget i yogalektioner og har betalt 1.000 kr. for 10 lektioner. Lone har ikke haft andre motions- eller undervisningsaktiviteter.
Hun skriver derfor de 1.000 kr. på sin årsopgørelse. Skatteværdien af dette svarer til ca. 250 kr. De 10 yogalektioner kommer derfor reelt kun til at koste Lone ca. 750 kr.
Har du spørgsmål?
Du har fuld fradragsret for momsbelagte udgifter, som udelukkende bliver brugt til momspligtige formål. Der er delvis fradragsret for momsbelagte udgifter, der både bliver brugt til momspligtige og momsfritagne formål. Der er ingen fradragsret for momsbelagte udgifter, der udelukkende bliver brugt til momsfritagne formål.
Et fitnesscenters indkøb af en maskine, som udelukkende bliver brugt til momspligtige aktiviteter, giver adgang til fuldt momsfradrag.
Et fitnesscenters indkøb af en træningsmaskine, der bliver brugt til holdundervisning af både voksne over 30 år og børn og unge under 30 år, altså til blandede momsfritagne og momspligtige aktiviteter, vil give ret til et delvist momsfradrag.
Når du skal finde den delvise fradragsret, skal du først beregne din fradragsprocent. Det gør du ved at tage den momspligtige omsætning og gange den med 100. Derefter dividerer du med den samlede omsætning.
Fradragsprocenten skal du bruge, du når du skal finde momsfradraget på de udgifter, som du bruger til formål som både er momspligtige og momsfritaget.
| Omsætning | Beløb |
|---|---|
| Momspligtig omsætning (ekskl. moms) | 300.000 kr. |
| Momsfri omsætning | 200.000 kr. |
| Samlet omsætning | 500.000 kr. |
Den delvise fradragsprocent vil i ovenstående eksempel være:
300.000 kr. / 500.000 kr. x 100 = 60 procent
Når holdundervisning i dans, yoga og fitness indgår som en del af en skræddersyet pakkerejse til udlandet, der også indeholder transport , afhænger den momsmæssige vurdering bl.a. af, om undervisningen bliver købt og udført af en underleverandør eller af din egen virksomhed , og om undervisningen finder sted i et EU-land eller uden for EU.
Regler inden for EU:
Når undervisningen foregår inden for EU, og bliver leveret af en underleverandør , vil ydelsen som udgangspunkt være omfattet af en særordning for rejsebureauer og have leveringssted i Danmark, når du som rejsearrangør har etableret din virksomhed i Danmark. Det indebærer, at der skal betales dansk moms af din virksomheds fortjeneste (forskellen mellem salgsprisen og omkostningerne til pakkerejsen) på salg af den samlede pakkerejse.
Hvis undervisningen bliver udført af din egen virksomhed , er undervisningen ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer, men er omfattet af de almindelige momsregler. Undervisningen skal beskattes efter momsreglerne i det land, hvor undervisningen finder sted.
Regler uden for EU:
Hvis undervisningen finder sted uden for EU, er undervisningen fritaget for dansk moms.
Du skal være i stand til at kunne vise dokumentation for alderen på medlemmerne i dit fitnesscenter, yogastudie, dansestudie og lign. Dokumentationen skal som minimum skal indeholde navn, adresse og fødselsdato på medlemmerne .
Allerede i dag får mange træningsudbydere oplysning om deltagernes navn, adresse og fødselsdato ved tilmelding enten online eller ved fysisk fremmøde. Oplysningerne bliver ofte brugt til at give rabatter på ungdoms- eller seniormedlemskaber. Der stilles ikke andre specifikke krav om fx Mit ID-validering af deltagernes alder.
Dokumentationen skal altid opbevares på forsvarlig vis.
Udgangspunktet er, at momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af en vare eller ydelse finder sted, dvs. leveringstidspunktet. I de tilfælde hvor der bliver udstedt en faktura bliver faktureringstidspunktet regnet for leveringstidspunktet, hvis faktureringen sker inden eller snarest muligt efter undervisningen har fundet sted.
Finder betalingen sted, inden undervisningen har fundet sted, eller inden fakturaen bliver udstedt, bliver betalingstidspunktet regnet for at være leveringstidspunktet
I mange fitnesscentre tegner man normalt et medlemskab med løbende månedlig betaling.. Det er dog ikke usædvanligt, at man kan tegne et medlemskab for et helt år ad gangen, hvis man betaler for hele året på en gang.
Eksempel:
Hvis en voksen person over 30 år den 27. december 2025 har tegnet et abonnement på holdtræning for 2026, og der i den forbindelse er blevet udstedt en faktura, og medlemmet betaler fakturaen efter sædvanlig betalingsfrist på 10 dage (dvs. den 3. januar 2026), vil der ikke skulle opkræves moms af betalingen, da forudfakturering på et år er almindelig praksis i fitnessbranchen.
Det er udelukkende alderen på modtageren af undervisningen, der afgør, om undervisningen er momspligtig eller ej og aldrig alderen på den, der betaler for undervisningen.
Familiehold, hvor barnet er den primære modtager af undervisningen, og hvor en voksen/forælder kun deltager som støtte/ledsager, fordi det er en nødvendig forudsætning for barnets deltagelse, skal der ikke lægges moms på.
Når undervisningsydelserne er berettiget til tilskud efter folkeoplysningsloven, er de fritaget for moms, når undervisningen foretages af aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversiteter.
Folkeoplysende undervisning anses for en af være en del af dansk kultur.
Det er en betingelse for momsfritagelse af undervisningen, at:
- aftenskolen opfylder betingelsen for en folkeoplysende forening, jf. folkeoplysningslovens § 4.
- daghøjskolens undervisning opfylder betingelserne i folkeoplysningslovens § 45a.
- folkeuniversitets undervisning opfylder betingelserne i folkeoplysningslovens § 46.
Der skal som udgangspunkt betales moms af undervisning. Det skal dog vurderes, om undervisningen kan karakteriseres som anden egentlig sundhedsbehandling, som er momsfritaget.
Disse to betingelser skal være opfyldt, før undervisningen regnes for at være anden egentlig sundhedsbehandling og derfor er fritaget for moms:
- undervisningen skal kunne karakteriseres som en behandling
- undervisningen skal udføres som led i udøvelsen af lægegerning eller dertil knyttede erhverv. Vi anbefaler, at I søger os om bindende svar for en afklaring.
Det er kun behandling af personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier), der er fritaget for moms.
Det kan fx være undervisning, der har til formål at styrke lungepatienters lunger, evt. i forbindelse med rehabilitering efter operation eller anden behandling.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om momsfritagelse af undervisning