Gå til indhold

I gang med moms

Hvad er moms?

Moms er en forkortelse for ”meromsætningsafgift”, og er en afgift på salg og køb af varer og ydelser.

I Danmark er momsen som udgangspunkt 25 % af varens eller ydelsens værdi. Handler du med andre lande, kan momssatsen være en anden.

Skal jeg betale moms?

Du skal betale moms, hvis du handler med varer eller ydelser mod betaling for over 50.000 kr. årligt. Samtidig skal du også betale skat af din virksomheds resultat.

Det er dit ansvar at indberette og betale moms. Vi får ikke oplysningerne automatisk. Husk også at indberette, hvis du i en periode ikke køber eller sælger varer eller ydelser. Så skal du indberette 0 kr.

Nogle ydelser, fx inden for sundheds- eller uddannelsessektoren, er fritaget for moms. Læs mere om, hvilke aktiviteter du ikke skal betale moms af.

Få styr på momsfristerne

De fleste indberetter og betaler moms enten kvartalsvist eller halvårligt. Det afhænger også af:

  • din omsætning
  • du har søgt om et bestemt interval
  • om du har handlet med udlandet 

Se hvilke frister, der gælder dig

Indberet til tiden og undgå afgift

Indberetter du for sent, koster det dig 800 kr. i afgift. 

Læs mere om konsekvenserne ved at indberette for sent

Gode vaner til at holde styr på momsen

Tryk på de enkelte punkter for at læse mere om gode vaner, der gør momsindberetningen lidt lettere.

Gem dine bilag - i ringbind, skuffedarier og lommer - men helst digitalt.

Bogfør løbende - brug evt. et regnskabssystem.

Få styr på, hvad du kan trække fra. Tjek vores guide.


Prøv Skattestyrelsens Bogføringsguide

Hvad er salgsmoms og købsmoms?

Salgsmoms

Den moms, din virksomhed har opkrævet fra kunder.

Købsmoms

Den moms, din virksomhed har betalt for ydelser eller varer.

Har du brug for at tale med en af os?

Ring på

72 22 28 67

Du kan ringe til os

mandag kl. 9-17

tirsdag-torsdag kl. 9-16

fredag kl. 9-14

Få hjælp af vores chatbot

Vidste du, at du også kan få svar på mange spørgsmål om moms i vores chatbot?

Den kan hjælpe dig hele døgnet. Klik på chat-ikonet i nederste højre hjørne.