29.112 - Angivelse af punktafgift – Borger – Køb mv. fra EU-lande
Blanketnr.
29.112
Om blanketten
Blanketten bruges til at angive og betale punktafgift når du køber eller modtager varer til privat brug fra andre EU-lande, i de tilfælde hvor sælger eller afsender ikke afregner afgiften.
Blanketten kan kun anvendes ved køb af øl, vin, spiritus, chokolade- og sukkervarer, kaffe samt emballage som bæreposer, engangsservice og beholdere til eller med visse drikkevarer. Der skal udfyldes en blanket pr. sælger/afsender. Andre punktafgifter for varer fra EU-lande indberettes via skat.dk/tastselvborger - vælg Kontakt - Handel med udlandet - Inden for EU
Processen er:
• Du skal indberette købet/modtagelsen til Skatteforvaltningen (sker via denne blanket)
• Du skal betale afgiften (du modtager en opkrævning)
Køb mv af øl, vin, spiritus fra et EU-land (omfattet af EU-harmoniserede afgifter)
1. Er sælgeren registreret i Danmark for afregning af punktafgift ved salg til privatpersoner her i landet, skal du ikke betale punktafgift (Spørg sælgeren og bed dem oplyse det CVR-nr. eller SE-nr., som de afregner afgiften på).
2. Modtager du varer og sælger ikke afregner punktafgiften/ikke er registreret i Danmark, skal du selv angive og betale afgiften via denne blanket, når du modtager varerne.
3. Modtager du varer som gave, sendt fra privatpersoner i andre EU-lande, skal du angive og betale punktafgift via denne blanket, når du modtager varerne.
Køb mv af chokolade- og sukkervarer, kaffe og emballage fra et EU-land (Nationale afgifter)
1. Er sælgeren registreret for afregning af dansk moms ved salg til privatpersoner her i landet, skal sælgeren være registreret i Danmark for afregning af den pågældende punktafgift. (Spørg sælgeren og bed dem oplyse det CVR-nr. eller SE-nr., som de afregner punktafgiften på).
2. Er sælgeren ikke registreret for afregning af punktafgiften, skal du, når du modtager varen selv angive og betale afgiften via denne blanket
3. Modtager du varer, der sendes som gave fra en privatperson i et andet EU-land, til eget brug og med en værdi uden afgift på over 45 EUR, skal du angive og betale punktafgift via denne blanket, når du modtager varerne.
Dokumentation
Du skal vedhæfte faktura/ordrebekræftelse/proformafaktura mv. i blanketten.