Personoplysninger ved udbetalingskontrol af negativ moms
Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
På denne side kan du få nærmere information om, hvorfor og hvordan Skattestyrelsen behandler personoplysninger om dig eller om din personligt ejede virksomhed.
Du kan altid kontakte Skattestyrelsen, hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller vil benytte dig af dine rettigheder.
Du kan kontakte os:
- på telefon 72 22 18 18. Du kan se vores åbningstider via skat.dk/kontakt
- via vores hjemmeside på skat.dk/tastselv
- pr. brev: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
Skattestyrelsens formål med at behandle personoplysninger er at behandle de oplysninger, som er nødvendige for at løse Skattestyrelsens myndighedsopgaver i forbindelse med udbetaling af negativt momstilsvar.
Skattestyrelsen behandler bl.a. dine eller din virksomheds oplysninger for, at Skattestyrelsen kan vurdere om afgiftstilsvaret er korrekt opgjort.
Som understøttende beslutningsværktøj for anmodningen om udbetaling af negativ moms, foretager Skattestyrelsen indledningsvis profilering til brug for en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at momstilsvaret er opgjort korrekt eller indebærer behov for vejledning og eventuelt regulering over for din virksomhed. Vurderingen foretages ved samkøring og sammenstilling af oplysninger, hvor Skattestyrelsen bruger de personlysninger, som findes i Skatteforvaltningens systemer.
Formålet med vurderingen er at målrette kontrollen samt at bidrage til en korrekt, ensartet og effektiv sagsbehandling ved anmodning om udbetaling af negativ moms.
Du kan læse mere om Skattestyrelsens muligheder for analyser og samkøring på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Skattestyrelsen behandler kun de personoplysninger, som vi har et lovligt og sagligt formål med at behandle, og som vi vurderer er nødvendige i forhold til vores myndighedsopgaver.
I forbindelse med udbetalingskontrol af negativt momstilsvar, kan vi kan behandle nedenstående typer af personoplysninger om dig:
Almindelige personoplysninger
Almindelige personoplysninger kan både være fortrolige og ikke-fortrolige oplysninger.
De typer af almindelige personoplysninger, som Skattestyrelsen behandler, vil fx være:
- identifikationsoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, cpr-nummer Se-nummer eller cvr-nummer
- økonomiske og erhvervsmæssige forhold om virksomheden, herunder ejerforhold, registreringsforhold, indkomstoplysninger, ejendomsoplysninger og restancer/gæld.
Når Skattestyrelsen modtager oplysninger, i forbindelse med at vi udfører vores opgave som myndighed, har vi lov til at behandle almindelige personoplysninger om dig eller din virksomhed i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, samt oplysninger om cpr-nummer efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Særlovgivningen
Skatteforvaltningens opgaver er overordnet fastlagt i skatteforvaltningslovens § 1, hvor det bl.a. fremgår, at Skatteforvaltningen skal forvalte lovgivningen om skatter og afgifter.
I forhold til negativt momstilsvar er det særligt opkrævningslovens § 2, stk. 1, som er relevant. Denne regel oplyser, at der skal indberettes korrekt moms for hver periode. Dette er uddybet i momslovens § 56 og § 57, disse regler oplyser, at virksomheder skal opgøre og indberette virksomhedens afgiftstilsvar.
Reglerne om Skatteforvaltningens adgang til samkøring af oplysninger findes i skattekontrollovens § 67 a og § 68.
Du kan læse mere om vores lovgrundlag til analyser og samkøring på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Skattestyrelsen kan både modtage dine oplysninger fra dig selv og fra andre.
Oplysninger fra dig selv
Skattestyrelsen behandler de personoplysninger, som vi modtager fra dig selv. Det kan fx være de oplysninger, du har indsendt via din angivelse af moms, eller oplysninger vi får, når vi taler med dig i telefonen eller kommunikerer med dig skriftligt.
Oplysninger fra andre
Skattestyrelsen behandler også oplysninger, som vi modtager fra andre end dig.
Ved indberetning af negativt momstilsvar kan andre indberette på vegne af dig, hvis der er givet fuldmagt hertil. Det kan fx. være revisor eller bobestyrer.
Offentlige myndigheder
Skatteforvaltningen giver også dine personoplysninger videre til andre offentlige myndigheder, når vi vurderer, at oplysningerne har væsentlig betydning for en anden myndigheds myndighedsopgaver eller i det omfang, vi som offentlig myndighed har en lovmæssig pligt til det.
Det kan fx være til:
- Erhvervsstyrelsen
- andre myndigheder i Skatteministeriets koncern (navnlig Skatteankestyrelsen og Skatteministeriets departement)
- politiet
- domstolene
- udenlandske skattemyndigheder i EU/EØS-lande og lande uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande)
- Danmarks Statistik
- andre offentlige myndigheder
Private
Skatteforvaltningen kan desuden i visse situationer give dine oplysninger videre til private borgere, virksomheder og partsrepræsentanter, når vi er forpligtede til det eller har modtaget dit samtykke. Dette kan fx ske i forbindelse med samtykke til dit pengeinstitut, anmodning om aktindsigt, eller hvis en part er repræsenteret af en professionel rådgiver eller en nærtstående.
Vi opbevarer og behandler kun dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, vi bruger oplysningerne til, eller indtil en lovbestemt frist udløber. Ved vurderingen af, hvornår vi sletter dine personoplysninger, lægger vi vægt på, om vi er forpligtede til at opbevare dine personoplysninger i henhold til vores arkivforpligtelser efter arkivlovgivningen.
Vi vil endvidere lægge vægt på, om det fortsat er nødvendigt for at os at opbevare dine personoplysninger af hensyn til journalisering og dokumentation af de afgørelser, vi træffer under hensyn til bl.a. dine muligheder for at gøre indsigelser mod afgørelsen, verserende klage- eller domstolssager e.l. Vi vil under alle omstændigheder opbevare dine personoplysninger indtil det tidspunkt, hvor lovregler, som forpligter til opbevaring, herunder bl.a. regnskabsregler mv., ikke længere forpligter os til fortsat opbevaring.
Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til et arkiv efter reglerne i arkivloven (lovbekendtgørelse nr. 1201 af 28/09/2016).
Du kan læse om Skattestyrelsens muligheder for at overføre personoplysninger til tredjelande på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Du har en række rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig. Du har blandt andet ret til at:
- få rettet oplysninger, der ikke er rigtige
- få indsigt i vores behandling af dine oplysninger, herunder bl.a. hvilke oplysninger vi behandler om dig og din virksomhed.
I nogle tilfælde har du også ret til at:
- få slettet oplysningerne eller begrænset vores behandling af dem
- gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger
Du kan læse mere om dine rettigheder på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Hvis du har generelle spørgsmål om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, også kaldet en DPO.
Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:
- mail: DPO@sktst.dk
Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en. - brev: Skattestyrelsen, Att. Databeskyttelsesrådgiveren, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Du har ret til at sende en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde Skatteforvaltningen, herunder Skattestyrelsen, behandler dine personoplysninger på.
Du kan sende din klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Du kan læse mere om, hvordan du klager til Datatilsynet på Datatilsynet.dk. Datatilsynet har fx udarbejdet en klageformular, som kan anvendes, hvis du ønsker at klage.
Du kan i tillæg til denne tekst finde mere information om Skattestyrelsens behandling af personoplysninger på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Oplysningsteksten bliver løbende opdateret, når det er nødvendigt. Du kan altid se, hvornår teksten sidst er ændret i dette afsnit.
Seneste opdatering: 30.04.2024