Mistet job
Husk at rette forskudsopgørelsen, hvis du mister dit job. Sådan gør du:
- Log på TastSelv Borger
- Vælg Forskudsopgørelsen
- I feltet Lønindkomst mv. (201) skriver du, hvor meget du har fået i løn i år, inden du mistede dit arbejde.
Se eksempel
Vælg spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp. - Gå til Oftest tilføjede felter, vælg Arbejdsløs og udfyld det felt, der er relevant for dig. Får du dagpenge, skal du skrive det beløb, du regner med at få for resten af året i feltet Sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge (304). Får du kontanthjælp, skal du skrive det beløb, du regner med at få for resten af året i feltet Kontanthjælp (216).
- Får du SU, skal du kun ændre i felt 201, som du gjorde i punkt 3. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen giver os automatisk besked om, hvor meget du får i SU.
- Gå til Oftest tilføjede felter, vælg Indkomst og betalt skat indtil ændring og udfyld det felt, der er relevant for dig. (Du kan klikke på lommeregneren for at se oplysningerne, som er indberettet om dig.)
- Pension, dagpenge og SU indtil ændring (ikke AM-bidragspligtig) (353): Skriv det beløb, du eventuelt har fået i dagpenge eller SU i løbet af året indtil videre.
- Lønindkomst inkl. søindkomst indtil ændring (før fradrag af AM-bidrag) (360): Skriv det beløb, du har tjent i løn i løbet af året indtil videre. (Se beløbet på din seneste lønseddel).
- Betalt A-skat indtil ændring (361): Skriv det beløb, du eventuelt har betalt i A-skat i løbet af året indtil videre. (Se beløbet på din seneste lønseddel).
- I feltet Skattekort gyldigt fra (dag og måned) (366) kan du eventuelt tjekke om datoen for dit nye skattekort stemmer overens med måneden, hvorfra du ikke længere er i arbejde.
- Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
- Vælg Godkend.
Har du haft kørselsfradrag?
Har du tidligere indberettet kørselsfradrag i felt 417 på forskudsopgørelsen, skal du huske at ændre det, når du er stoppet på jobbet.
Fakta
Når du begynder at få dagpenge eller bliver medlem af en A-kasse eller fagforening, skal du ændre din forskudsopgørelse for at få fradraget med det samme. Du får automatisk fradraget på din årsopgørelse.