Flytning
Ret din forskudsopgørelse, hvis dit kørselsfradrag vil ændre sig, fordi du får kortere eller længere på arbejde efter din flytning.
Du kan få kørselsfradrag for transport til arbejde, hvis du har mere end 12 km til arbejde (samlet over 24 km til og fra arbejde).
- Log på TastSelv Borger
- Vælg Forskudsopgørelsen
- Vælg Kørselsfradrag (felt 417), og tryk på lommeregneren
- Hvis du får vist et kørselsforhold, du har registreret tidligere, skal du trykke på Tilføj nyt kørselsfradrag. Ellers skal du gå direkte til at vælge perioden for din ansættelse.
- Du kan trykke på kalenderen for at vælge start og slutdato. Hvis du har været ansat hele året, skal du vælge 1. januar som startdato og 31. december som slutdato.
- Skriv din bopælsadresse
- Skriv din arbejdsadresse
- Vælg Næste
- Udfyld nu dage med kørsel. Du skal skrive, hvor mange dage du forventer at have transport til og fra arbejde hver måned i det valgte år.
- Vælg Næste
- Du kan nu se dit kørselsfradrag. Du kan også se, hvordan vi har beregnet det.
- Vælg Overfør til forskudsopgørelsen
- Vælg Beregn nederst på siden.
- Vælg Godkend
Du kan også finde hjælp i denne video: Sådan oplyser du kørselsfradrag på din forskudsopgørelse