Gå til indhold

Lønforhøjelse

Ret din forskudsopgørelse, hvis du får mere i løn. Sådan gør du:

  1. Log på TastSelv

  2. Vælg Forskudsopgørelsen

  3. I feltet Lønindkomst mv. (201) skriver du det beløb, som du regner med at tjene i alt i år (før AM-bidrag).

    Se eksempel

    Tryk på spørgsmålstegnet ud for felterne for at få hjælp.

  4. Under Oftest tilføjede felter vælger du Indkomst og betalt skat indtil ændring.
    • Pension, dagpenge og SU indtil ændring (ikke am-bidragspligtig) (353): Skriv det beløb, du eventuelt har fået i dagpenge eller SU i løbet af året indtil videre.
    • Lønindkomst inkl. søindkomst indtil ændring (før fradrag af am-bidrag) (360): Skriv det beløb, du har tjent i løn i løbet af året indtil videre (Se beløbet på din seneste lønseddel).
    • Betalt A-skat indtil ændring (361): Skriv det beløb, du eventuelt har betalt i A-skat i løbet af året indtil videre (Se beløbet på din seneste lønseddel)
    • I feltet Skattekort gyldigt fra (dag og måned) (366) kan du eventuelt tjekke, om datoen for dit nye skattekort stemmer overens med måneden, hvor du skal starte i job.

      Trin 4 er også beskrevet i videoen "Sådan indberetter du indkomst og betalt skat indtil ændring".

  5. Vælg Beregn nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.

  6. Vælg Godkend.

Læs mere om hvad du skal gøre, når din indkomst ændrer sig.