Første job

Frikort

Et frikort markerer det beløb, du må tjene uden at betale skat.
Dit frikort skal derfor bruges, hvis din forventede indkomst på et år er under det beløb, du må tjene uden at betale skat. Det er typisk, når du er ung og får dit første job eller får SU som hjemmeboende og ikke arbejder ved siden af.

Du skal først begynde at betale skat, når din samlede løn på et år er højere end beløbet på frikortet. Når du får løn, skal du dog betale 8 % i am-bidrag af hele din løn - også selv om du har frikort.
Dit frikort kan bruges af flere udbetalere (fx arbejdsgivere). Når det er brugt, trækker udbetalerne skat med den trækprocent, der står på din forskudsopgørelse. Trækprocenten får de automatisk oplyst af Skattestyrelsen.
Du kan selv gå ind i TastSelv for at tjekke, om du har et frikort, og hvilket beløb du må tjene inden for frikortet. Her kan du også se, hvilke arbejdsgivere der bruger dit frikort, når de udbetaler din løn. 

Hvis du ikke har et frikort, kan du følge denne tringuide til, hvordan du opretter et frikort og skriver din forventede indtægt for i år på forskudsopgørelsen. Du kan også ringe til os og få hjælp. Nummeret er 72 22 28 28. Eller du kan bruge chatten her på hjemmesiden.

Når året er gået, får du normalt et nyt frikort.

For at kunne logge på TastSelv skal du enten bruge MitID eller en TastSelv-kode:

• Er du 13 eller 14 år, kan dine forældre logge på TastSelv for dig (log med med autorisation)
• Er du fyldt 15 år, kan du få adgang til TastSelv med MitID. Herefter kan du logge på TastSelv

Hovedkort og bikort

Når du har tjent beløbet på dit frikort, skal du til at bruge dit hovedkort. Hovedkortet skal bruges der, hvor du tjener mest, fx SU eller job.
Hvis SU eller en arbejdsgiver allerede bruger dit hovedkort, skal du bruge bikortet til dine andre job.

Her kan du læse mere om hovedkort, bikort og frikort. 

Se hvem, der bruger hvilke af dine skattekort

Du kan se, om en udbetaler bruger dit frikort, hovedkort eller bikort, ved at logge på TastSelv og klikke på Søg i indkomstoplysninger.
Log på TastSelv

Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene på et år uden at betale skat (alle betaler dog am-bidrag af løn). Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold.

Er du under 18 år, er beløbet på frikortet som udgangspunkt 51.600 kr. i 2025 (49.700 kr. i 2024). Fra det år du fylder 18, er beløbet også som udgangspunkt 51.600 kr. i 2025 (49.700 kr. i 2024).

Øverst på din forskudsopgørelse kan du se, hvad beløbet er for dig.

• Hvis du har et frikort, står det som et såkaldt frikortsbeløb, som viser, hvor meget du må tjene på et år uden at betale skat.
  Er du under 18 år? Så husk at læse afsnittet "Større frikortsbeløb i 2023 og 2024 - sådan tilføjer du det til frikortet" her nedenfor.
• Hvis du har et hovedkort, står frikortsbeløbet som et fradrag, som viser, hvor meget du må tjene pr. måned eller 14 dage uden at betale skat.

Du skal altid betale 8 % i am-bidrag af din løn (men ikke af SU, dagpenge og pension).

Du skal give din arbejdsgiver besked om, hvilket skattekort (frikort, hovedkort eller bikort) arbejdsgiveren skal bruge, når de skal udbetale din løn.

Husk, at dit hovedkort kun må bruges af én udbetaler (fx arbejdsgiver eller SU).
Dit hovedkort skal bruges der, hvor du tjener mest. Har du flere jobs, eller modtager du SU samtidig med, at du har et job, skal du også tage dit bikort i brug.

Du kan bruge bikortet flere steder. På bikortet står kun din trækprocent. Når en udbetaler bruger dit bikort, trækker udbetaleren fuld skat af udbetalingen.

Dit frikortsbeløb fordeles hen over årets 12 måneder og kaldes et månedsfradrag. Hver måned, hvor du tjener penge på dit job, bruger din arbejdsgiver dit hovedkort og bruger dermed dit månedsfradrag.
Månedsfradraget stiger sammen med din løn, så du skal opdatere din forskudsopgørelse med den løn, du forventer at tjene.

Grunden til, at månedsfradraget stiger i takt med din løn er, at man får et beskæftigelsesfradrag, når man er i arbejde. Dette fradrag styres af, hvor meget du tjener.
Hvis du har andre fradrag (som fx kørselsfradrag), bliver dit månedsfradrag også større. 

Her finder du en tringuide til, hvordan du retter din forskudsopgørelse:

Sådan retter du din forskudsopgørelse

Hvis du har haft et for højt fradrag, skal du betale penge tilbage til skat i det, der hedder restskat.

Om du har betalt for meget eller for lidt i skat på et helt år, kan du se på din årsopgørelse hvert år i marts.
Hvis du har betalt for meget i skat, betaler vi pengene tilbage til dig på din NemKonto i april måned.
Husk derfor at tjekke, at du har en gyldig NemKonto.

Læs om unge og NemKonto.

Du undgår bedst at skulle betale restskat ved, at du i din forskudsopgørelse i TastSelv oplyser den mest muligt præcise lønindtægt fra dit job. Du kan godt tilrette forskudsopgørelsen flere gange om året, så den bliver så præcis som muligt. Du kan bruge denne tringuide til TastSelv.

Det beskæftigelsesfradrag du får, når du arbejder, ændrer sig nemlig i takt med, at din indtægt stiger eller falder. Sæt derfor hellere din forventede indtægt lidt for lavt end for højt.

Hvis det viser sig, at du har fået et for højt fradrag, vil du skulle betale penge tilbage til skat som restskat. Hvilket beløb, du eventuelt skal betale i restskat, kan du se i din årsopgørelse hvert år i marts.

En anden årsag til, at du kan risikere at skulle betale en restskat er, hvis du har flere arbejdsgivere eller både arbejder og modtager SU, og at begge ved en fejl bruger dit hovedkort.
Hovedkortet skal nemlig kun bruges der, hvor du har den største indtægt (fx din SU). Bikortet kan så fx bruges til dit fritids- eller studiejob. Giv din arbejdsgiver besked om, hvilket skattekort de skal bruge.

Læs om SU og skat

Er du under 16 år, kan du arbejde i private hjem (for eksempel slå græs eller passe børn for naboen) uden at skulle betale skat af lønnen. Her behøver du ikke noget frikort.
Arbejder du for en virksomhed, skal du betale skat uanset, hvor gammel du er.

Læs mere om at arbejde skattefrit i private hjem, når man er under 16 år