Der skal ikke betales skat af arbejdsgiverens tilskud til kantineordningen, hvis medarbejderen betaler mindst 15 kr. for et standardmåltid uden drikkevarer eller 20 kr. med drikkevarer.

Et standardmåltid forstås som almindelige varme og lune retter eller tre stykker smørrebrød.

  • Der skal betales skat af måltidet, hvis det er under standardsatserne. Det er forskellen mellem markedsværdien, og det medarbejderen betaler, der skal indberettes.
  • Er der tale om luksusmad, er udgangspunktet markedsværdien af måltidet.
  • Satserne gælder også, hvis der er tale om månedlig betaling for mad, mad fra ekstern leverandør, eller når virksomheden sætter mad frem for medarbejderne.

Den juridiske vejledning, C.A.5.12 Kost og logi

Et standardmåltid forstås typisk som tre almindelige stykker smørrebrød. Hvis medarbejderen kun spiser ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende mindstepris tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt som standardmåltider.

Hvis prisen for et standardmåltid er under standardsatsen på mindst 15/20 kr., er tilskuddet som et skattepligtigt gode, og satserne kan ikke anvendes. De vejledende værdier kan ikke anvendes ved en kontantlønsnedgang. Tilskuddet opfattes da ikke som led i almindelig personalepleje, men indgår i lønfastsættelsen.

De vejledende værdier er netop vejledende. Det vil sige, at hvis virksomheden kan godtgøre, at kostprisen er lavere end 15/20 kr. pr. måltid, så kan maden sælges til kostprisen, uden at det medfører beskatning for medarbejderen. I stedet skal værdien af måltidet fastsættes skønsmæssigt til markedsværdien, så det beløb, der skal indberettes, og som medarbejderen skal betale skat af, er forskellen mellem den skønnede markedsværdi og det, medarbejderen betaler.

Luksusmad

Hvis der er tale om luksusmad, hvor de vejledende værdier ikke kan anvendes, er udgangspunktet markedsværdien af måltidet. Det er en konkret vurdering, om tilskuddet er af væsentlig værdi, så det er skattepligtigt for den ansatte, eller om det er af uvæsentlig værdi.

Både pris og kvalitet spiller ind, når Skattestyrelsen definerer, hvad der er luksusmad. Arbejdsgiveren kan fx ikke stille en buffet fra en gourmetrestaurant til rådighed. Desuden regner Skattestyrelsen med, at der normalt er sammenhæng imellem kvalitet og pris.  

Drikkevarer

Når drikkevarer, bortset fra postevand, indtages sammen med måltidet, er den vejledende sats mindst 20 kr.

Medarbejderne er også omfattet af de vejledende satser, hvis de betaler et fast månedligt beløb for maden i stedet for at betale dagligt ved køb i kantinen. Der er ingen krav om, at der skal betales pr. dag. Den månedlige betaling skal dog svare til antallet af arbejdsdage i måneden.

Når det månedlige beløb fastsættes, kan virksomheden justere for ferieperioder og aktuelt fravær.  Man kan fx tage udgangspunkt i det årlige antal arbejdsdage (normalt 220) og dividere med 12. Bemærk, at medarbejderen skal betale med beskattede midler. Det vil sige, at der ikke kan betales via en aftale om kontantlønsnedgang.

De vejledende satser kan også anvendes, hvis virksomheden køber færdiglavet mad til medarbejderne dagligt udefra, hos fx et cateringfirma. Det er et krav, at

  • der indkøbes mad til kantinen og ikke til de enkelte medarbejdere. Heri ligger især, at maden stilles frem på en skranke til selvbetjening, og at kokken/ cateringfirmaet har bestemt, hvad der skal serveres, svarende til en traditionel kantineordning.
  • at virksomheden løbende indkøber et fast antal måltider/ kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag. Der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende.

Hvis de enkelte medarbejdere foretager personlige forudbestillinger af frokosten, skal reglerne om beskatning af markedsværdien fratrukket egenbetalingen i stedet anvendes.

Det har ingen betydning, hvordan regningen er opgjort. Det afgørende er, at arbejdsgiverens indkøb af mad ikke løbende justeres i forhold til antallet af medarbejdere, som er til stede i virksomheden, den/de pågældende dage.

Reglerne for kantineordning kan også anvendes, hvis virksomheden dagligt betaler for brød og pålæg, der sættes frem til medarbejderne, så de selv kan smøre sig nogle stykker smørrebrød.

Hvis det kan godtgøres, at indkøbs/kostprisen ligger lavere end 15/20 kr., kan denne pris danne basis for, hvor høj egenbetalingen skal være, for at medarbejderen undgår beskatning.

Når en medarbejder betaler sin arbejdsgiver (fx i form af et løntræk) for at spise frokost i virksomheden i løbet af arbejdsdagen, så sælger virksomheden en ydelse til medarbejderen. Det anses som en momspligtig aktivitet.

Det betyder, at virksomheden har ret til fuldt momsfradrag for de udgifter, den har haft ved at sælge maden til medarbejderen, men det betyder også, at virksomheden skal beregne og betale kantinemoms af salget.

Læs mere om reglerne for kantinemoms og få hjælp til beregningen med vores guide.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.