Du kan enten få fradrag for dine faktiske udgifter eller bruge standardsatserne.
Betingelser for fradrag for kost og logi
- Du skal have et midlertidigt arbejdssted
- Afstanden mellem dit midlertidige arbejdssted og din sædvanlige bopæl skal være så stor, at du ikke kan overnatte på din bopæl og rejse frem og tilbage hver dag.
- Fradraget bliver givet pr. døgn og skal regnes fra det faktiske udrejsetidspunkt. Hjemrejsedage kan du fradrage med 1/24 af kostsatsen pr. påbegyndt time.
Du kan ikke få fradrag for kost og logi, hvis:
- din arbejdsgiver udbetaler skattefri rejsegodtgørelse eller dækker dine udgifter efter regning.
- du får fradrag for dobbelt husførelse.
Standardsatser | Pr. døgn | Hvor længe? |
Kost | 2023: 555 kr. 2022: 539 kr. | Højst 12 måneder. Efter et år kan du kun få fradrag med de dokumenterede udgifter til kost. |
Logi | 2023: 238 kr. 2022: 231 kr. | Så længe arbejdsstedet er midlertidigt. |
Eksempel i 2022
Du begynder din rejse mandag kl. 08:00 og slutter din rejse onsdag kl. 15:00.
Fradrag logi: 2 dage a 231 kr. (mandag og tirsdag) | 462 kr. |
Fradrag kost: 2 dage a 539 kr. (mandag og tirsdag) | + 1.078 kr. |
Fradrag kost: 7/24 af 539 kr. (onsdag fra kl. 8-15) | + 157 kr. |
Samlet fradrag | = 1.697 kr. |
Skriv dine udgifter på årsopgørelsen, rubrik 53, og forskudsopgørelsen, felt 429.