Værd at vide om syge- og arbejdsskadeforsikring
Du kan trække udgiften fra på en syge- og arbejdsskadeforsikring (frivillig dagpengesikring). Du trækker udgiften fra ved at skrive den på din personlige årsopgørelse - og ikke i dit skatteregnskab. Det gør du i rubrik 118 på oplysningsskemaet.
Hvis du køber en sygedriftstabsforsikring, som sikrer din virksomhed mod driftstab ved sygdom eller ulykke, kan du trække udgiften fra i skatteregnskabet. Du skal dog være opmærksom på kun at trække den del fra af forsikringen, som er i virksomhedens interesse.
Du kan få fradrag for ryge- og misbrugsafvænning
Du kan få fradrag for udgifter til ryge- og misbrugsafvænning, hvis du arbejder 50 timer eller mere om måneden i din landbrugsvirksomhed.
Du kan få fradrag for udgifter til rygeafvænning, som omfatter:
- terapi
- rådgivning
- plaster
- tyggegummi
- inhalator
- forsikring.
Køb af medicin ved misbrugsbehandling kan også trækkes fra, men det forudsætter, at en læge skriftligt har erklæret, at du har behov for behandlingen.
Fradrag for udgifter til misbrugsbehandling gælder i 6 måneder fra første behandlingsdag. Der er ikke fradrag for udgifter til indlæggelse på hospital eller klinik.