Sådan beregner du lønsumsafgift med metode 4 - med ansatte
Hvis du har ansatte og skal bruge metode 4, skal du både beregne afgiftsgrundlaget ud fra virksomhedens samlede udgifter til løn og ud fra virksomhedens overskud eller underskud.
Hvis du er registreret for lønsumsafgift og er i tvivl, om hvilken metode du skal bruge, kan du se det på dit registreringsbevis.
Sådan ser du metoden på dit registreringsbevis
Du skal bruge metode 4 til at beregne afgiftsgrundlaget, hvis du:
- Sælger sundhedsfaglige ydelser (fx læge, fysioterapeut eller massør). Du skal dog have opnået tilstrækkelige kvalifikationer til at udføre ydelserne. Læs mere [Link til ny side, der erstatter vejledning]
- Udfører persontransport i Danmark (fx taxavognmænd og vognmænd, der udfører rutekørsel).Turistbuskørsel er dog momspligtigt.
- Sælger momsfri undervisning
- Sælger kulturelle ydelser
- Er en begravelsesforretning (fx bedemænd)
- Leverer varer og ydelser i tilknytning til sport eller fysisk træning (ikke med gevinst for øje).
Momsfritagne virksomheder, der ikke skal registreres for lønsumsafgift
En række virksomheder er både fritaget for moms og for lønsumsafgift. Se hele listen over hvilke virksomheder, der ikke skal registreres her:
Hvis du har ansatte, skal du med metode 4 indberette:
- Hvert kvartal (aconto)
- Årligt
Hvis virksomheden har ansatte, er hvert kvartal en foreløbig opgørelsesperiode - aconto. Her skal du indberette kvartalets lønsumsafgift, det vil sige 4 aconto-indberetninger i alt.
Derudover skal du indberette en årsangivelse efter udløb af indkomståret. På årsangivelsen skal du indberette lønsumsafgiften af virksomhedens skattemæssige over-/underskud og lønsumsafgiften af indkomstårets samlede lønsum og trække den lønsumsafgift fra, du har indberettet aconto hvert kvartal.
Fristerne er:
Kvartalsvis indberetning af virksomheder med ansatte
Afregningsperiode | Skal være indberettet og betalt senest |
---|---|
3. kvartal 2024 | 15. oktober 2024 |
4. kvartal 2024 | 15. januar 2025 |
1. kvartal 2025 | 15. april 2025 |
2. kvartal 2025 | 15. juli 2025 |
3. kvartal 2025 | 15. oktober 2025 |
4. kvartal 2025 | 15. januar 2026 |
Årsindberetning for virksomheder (med og uden ansatte):
Når virksomheden har forskudt indkomstår
Hvis du har forskudt indkomstår, afhænger fristen for at indberette og betale årsangivelsen af virksomhedens driftsform, og af hvornår virksomhedens indkomstår udløber.
Afregningsperiode | Skal være indberettet og betalt senest |
---|---|
1. april 2023 - 31. marts 2024 | 15. august 2025 |
1. maj 2023 - 30 april 2024 | 15. august 2025 |
1. juni 2023 - 31. maj 2024 | 15. august 2025 |
1. juli 2023 - 30. juni 2024 | 15. august 2025 |
1. august 2023 - 31. juli 2024 | 15. august 2025 |
1. september 2023 - 31. august 2024 | 15. august 2025 |
1. oktober 2023 - 30. september 2024 | 15. august 2025 |
1. november 2023 - 31. oktober 2024 | 15. august 2025 |
1. december 2023 - 31 november 2024 | 15. august 2025 |
1. januar 2024 - 31. december 2024 | 15. august 2025 |
1. februar 2024 - 31. januar 2025 | 15. august 2025 |
1. marts 2024 - 28. februar 2025 | 15. august 2025 |
1. april 2024 - 31. marts 2025 | 17. august 2026 |
Årsindberetning for ikke-personligt ejede virksomheder - fx et APS)
Afregningsperiode | Skal være indberettet og betalt senest |
---|---|
1. april 2023 - 31. marts 2024 | 15. november 2024 |
1. maj 2023 - 30. april 2024 | 16. december 2024 |
1. juni 2023 - 31. maj 2024 | 15. januar 2025 |
1. juli 2023 - 30. juni 2024 | 17. februar 2025 |
1. august 2023 - 31. juli 2024 | 17. marts 2025 |
1. september 2023 - 31. august 2024 | 15. april 2025 |
1. oktober 2023 - 30. september 2024 | 15. maj 2025 |
1. november 2023 - 31. oktober 2024 | 16. juni 2025 |
1. december 2023 - 30. november 2024 | 15. juli 2025 |
1. januar 2024 - 31. december 2024 | 15. august 2025 |
1. februar 2024 - 31. januar 2025 | 15. september 2025 |
1. marts 2024 - 28. februar 2025 | 15. oktober 2025 |
1. april 2024 - 31. marts 2025 | 17. november 2025 |
1. maj 2024 - 30. april 2025 | 15. december 2025 |
1. juni 2024 - 31. maj 2025 | 15. januar 2026 |
Sådan gør du: Din kvartalsvise aconto-indberetning
Du skal bruge den samlede sum af lønudgifter for det kvartal, som du skal indberette for (aconto).
Når du opgør lønsummen, skal du medregne enhver form for løn til ansatte inklusive tillæg, uanset om tillæggene indgår i lønnen eller ydes særskilt.
Det er lønnen i den faktiske indtjeningsmåned, du skal medregne. Det betyder derfor ikke noget, hvornår lønnen er udbetalt, eller hvornår der er indeholdt A-skat.
Det skal medregnes i lønsummen:
- Ordinær løn, fx årsløn, månedsløn, 14-dagesløn, ugeløn, dagløn, timeløn og akkordfortjeneste
- Tillæg, fx takstregulering, anciennitetsregulering, skifteholdstillæg, feriegodtgørelse og ferietillæg, overtidsbetaling, søn- og helligdagsbetaling, alders- og dyrtidstillæg og lignende former for tillæg
- Arbejdsgivers løbende betaling til pensionsordninger (arbejdsgiver og lønmodtagerandelen), fx arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner, pensionsforsikringer og ATP
- Andre former for løn, fx gratialer, honorarer, bonus, provision, tantieme, pensionsbidrag, skattepligtige godtgørelser og andre former for vederlag
- Personalegoder i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven
- Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter
Det skal ikke medregnes i lønsummen:
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Godtgørelse efter regning (udlæg)
- Skattefri godtgørelser fx rejse- og befordringsgodtgørelse
Det skal modregnes i lønsummen:
- Refusioner fra det offentlige i forbindelse med ansattes sygdom og barsel
- Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold samt diverse refusioner af orlovsydelser
- Løntilskud til ansatte i fleksjob
- Løntilskud til ansatte førtidspensionister
Når virksomheden har ansatte, er hvert kvartal en foreløbig opgørelsesperiode (aconto). Det vil sige 4 aconto-indberetninger.
Når du skal beregne, hvad du hvert kvartal skal indberette og betale i lønsumsafgift aconto, skal du kende:
- Kvartalets lønsum (de samlede udgifter til løn)
- Afgiftssatsen, som er på 4,12 %
Virksomhedens lønsumsafgift for kvartalet udregnes ved:
Kvartalets lønsum x afgiftssats = lønsumsafgift
Indberet beløbet
Når du har beregnet, hvad du skal indberette og betale i lønsumsafgift, skal du indberette beløbet til os.
Eksempel: Aconto-indberetning
En virksomhed har en lønsum for kvartalet på 20.000 kr.
Det svarer til en lønsumsafgift på 824 kr. (20.000 kr. x 4,12 %).
Indberetningen af aconto-angivelsen vil derfor se sådan ud:
Lønsumsafgift for andre virksomheder - metode 4 (aconto): 824 kr.
Afgiftsbeløb i alt: 824 kr.
Sådan gør du: Din årlige angivelse
Du skal bruge indkomstårets samlede udgifter til løn. Herefter skal du enten lægge virksomhedens overskud oveni eller fratrække underskuddet.
Når du opgør lønsummen, skal du medregne enhver form for løn til ansatte inklusive tillæg, uanset om tillæggene indgår i lønnen eller ydes særskilt.
Det er lønnen i den faktiske indtjeningsmåned, du skal medregne. Det betyder derfor ikke noget, hvornår lønnen er udbetalt, eller hvornår der er indeholdt A-skat.
Det skal medregnes i lønsummen:
- Ordinær løn, fx årsløn, månedsløn, 14-dagesløn, ugeløn, dagløn, timeløn og akkordfortjeneste
- Tillæg, fx takstregulering, anciennitetsregulering, skifteholdstillæg, feriegodtgørelse og ferietillæg, overtidsbetaling, søn- og helligdagsbetaling, alders- og dyrtidstillæg og lignende former for tillæg
- Arbejdsgivers løbende betaling til pensionsordninger (arbejdsgiver og lønmodtagerandelen), fx arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner, pensionsforsikringer og ATP
- Andre former for løn, fx gratialer, honorarer, bonus, provision, tantieme, pensionsbidrag, skattepligtige godtgørelser og andre former for vederlag
- Personalegoder i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven
- Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter
Det skal ikke medregnes i lønsummen:
- Fratrædelsesgodtgørelse
- Godtgørelse efter regning (udlæg)
- Skattefri godtgørelser fx rejse- og befordringsgodtgørelse
Det skal modregnes i lønsummen:
- Refusioner fra det offentlige i forbindelse med ansattes sygdom og barsel
- Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold samt diverse refusioner af orlovsydelser
- Løntilskud til ansatte i fleksjob
- Løntilskud til ansatte førtidspensionister
Når du har opgjort de samlede udgifter til løn, skal du i dit regnskab se, om du har haft overskud eller underskud. Når du opgør over-/underskud, skal du først korrigere det skattemæssige resultat for:
- ikke-fradragsberettigede omkostninger
- private andele og med skattemæssige afskrivninger
- finansielle poster, som fx renter, kursgevinster og aktieudbytte.
Når du skal beregne, hvad du skal indberette og betale i lønsumsafgift på årsangivelsen, skal du bruge:
- de samlede udgifter til løn for indkomståret
- dit korrigerede overskud/underskud
- afgiftssatsen, som er 4,12 %.
Når du skal indberette, skal du:
- Beregne afgiften af dit overskud/underskud ved at gange beløbet med afgiftssatsen. Altså: Overskud/underskud x 4,12% Dit resultat indberetter du i feltet Lønsumsafgift af overskud/underskud mv.
- Dernæst skal du beregne afgiften af de samlede udgifter til løn ved at gange beløbet med afgiftssatsen. Altså: Lønsum x 4,12%. Dit resultat indberetter du i feltet Lønsumsafgift af indkomstårets samlede lønsum.
- De beløb, som du har indberettet aconto for indkomståret, fratrækkes lønsumsafgiften af overskud og årets samlede lønsum. I feltet Tidligere indberettet lønsumsafgift for indkomståret (aconto) er der fortrykt det samlede beløb, som du har indberettet ved årets fire aconto-indberetninger. Hvis virksomhedens indkomstår ikke følger kvartalerne, skal du muligvis tilrette beløbet, se den juridiske vejledning.
Hvis årets samlet lønsumsafgift er negativ (underskudsbeløb overstiger indkomstårets samlede lønsum) kan det ikke udbetales. Du kan i stedet fremføre den negative lønsumsafgift til modregning i årsangivelsen det/de kommende år, se mere i den juridiske vejledning.
Indberet beløbet
Når du har beregnet, hvad du skal indberette og betale i lønsumsafgift, skal du logge på TastSelv Erhverv og indberette beløbet til os.
Eksempel: Årsangivelse med overskud
En virksomhed har en lønsum på 400.000 kr. og et skattemæssigt overskud efter reguleringer på 600.000 kr.
Det svarer til en lønsumsafgift på 41.200 kr. ((400.000 kr. + 600.000 kr.) x 4,12 %)
Når virksomheden skal indberette, opgøres afgift af overskud og lønsum for sig:
- Lønsumsafgift af overskud: 600.000 kr. x 4,12 % = 24.720 kr.
- Lønsumsafgift af indkomstårets samlede lønsum: 400.000 kr. x 4,12 % = 16.480 kr.
Det giver samlet 41.200 kr., og herfra skal der fratrækkes det beløb, virksomheden har indberettet aconto i løbet af året (beløbet er fortrykt).
Virksomheden har i løbet af indkomståret indberettet 4 aconto-indberetninger, som udgør i alt 16.000 kr.
Indberetningen af årsangivelsen vil derfor se sådan ud:
- Lønsumsafgift af overskud/underskud mv.: 24.720 kr.
- Lønsumsafgift af indkomståret samlede lønsum: 16.480 kr.
- Tidligere indberettet lønsumsafgift for indkomståret (aconto): 16.000 kr.
- Afgiftsbeløb i alt: 25.200 kr.
Eksempel: Årsangivelse med underskud
En virksomhed har en lønsum på 500.000 kr. og et skattemæssigt underskud efter reguleringer på 400.000 kr.
Det svarer til en lønsumsafgift på 4.120 kr. ((500.000 kr. - 400.000 kr.) x 4,12 %).
Når virksomheden skal indberette, opgøres afgift af underskud og lønsum for sig:
- Lønsumsafgift af underskud: -400.000 kr. x 4,12 % = -16.480 kr.
- Lønsumsafgift af indkomstårets samlede lønsum: 500.000 kr. x 4,12 % = 20.600 kr.
Det giver samlet 4.120 kr., og herfra skal der fratrækkes det beløb, virksomheden har indberettet aconto i løbet af året (beløbet er fortrykt).
Virksomheden har i løbet af indkomståret indberettet 4 aconto-indberetninger, som udgør i alt 20.000 kr.
Indberetningen af årsangivelsen vil derfor se sådan ud:
- Lønsumsafgift af overskud/underskud mv.: -16.480 kr.
- Lønsumsafgift af indkomståret samlede lønsum: 20.600 kr.
- Tidligere indberettet lønsumsafgift for indkomståret (aconto): 20.000 kr.
- Afgiftsbeløb i alt: -15.880 kr.
Virksomheden kan få penge tilbage, fordi aconto-indberetningerne overstiger indkomstårets lønsumsafgift.
Er du ikke registreret for lønsumsafgift endnu?
Din virksomhed skal registreres for og betale lønsumsafgift, hvis det beløb, der skal betales lønsumsafgift af, overstiger 80.000 kr. for et indkomstår. Det beløb kalder vi 'afgiftsgrundlaget'.
Hvis du forventer, at dit afgiftsgrundlag er over 80.000 kr., skal du derfor registreres for lønsumsafgift.
Læs mere om, hvornår hvilke typer virksomheder skal registreres for lønsumsafgift:
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Lønsumsafgift