Gå til indhold

Kan konkursboet få moms tilbage?

Når du skal afvikle en konkursramt virksomhed, skal du undersøge, om konkursboet har ret til at få helt, delvist eller intet fradrag for moms.

Om konkursboet har ret til at få moms tilbage, afhænger blandt andet af:

  • om den konkursramte virksomhed var momsregistreret før konkursen
  • hvilke momspligtige aktiviteter, den konkursramte virksomhed har haft
  • om det konkursboet afvikler har direkte og umiddelbar tilknytning til de tidligere momspligtige aktiviteter i den konkursramte virksomhed

Du kan læse mere om disse forhold i guiden herunder. Den hjælper dig med at få svar på, om konkursboet har ret til at få moms tilbage.

Guiden er kun vejledende. Ring til os, hvis du er i tvivl.

Prøv guiden: Har konkursboet ret til at få moms tilbage?

Når du har afklaret, om konkursboet har ret til at få moms tilbage, kan du 

  1. læse mere her på siden om hvorvidt konkursboet skal momsregistreres
  2. læse siden med processen for tilbagebetaling af moms
  3. læse mere om momspligtige aktiviteter og om de momsregler, som moms i konkursboer bygger på.

Skal konkursboet momsregistreres?

Ja:
Hvis konkursboet har ret til at få moms tilbage, og ét eller flere af følgende punkter er relevante, skal konkursboet momsregistreres:

  • Konkursboet fortsætter driften af de momspligtige aktiviteter for en periode
  • Konkursboet har salg af aktiver
  • Der har været tab på debitorer
  • Der er tale om virksomhedsoverdragelse

Læs mere om reglerne for de fire punkter på siden om momsreglerne for konkursboer.

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis konkursboet har ret til fradrag for moms og skal momsregistreres på siden med processen for tilbagebetaling af moms.

Nej:
Hvis ingen af punkterne under ’Ja’ er relevante for konkursboet, skal det ikke momsregistreres. 

Læs mere om, hvad du kan gøre, hvis konkursboet har ret til fradrag for moms, men ikke skal momsregistreres på siden med processen for tilbagebetaling af moms.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om moms ved konkursbehandling