Gå til indhold

Momsindberetning og frister

Du skal momsregistrere din virksomhed på indberet.virk.dk. Når du skal indberette moms, skal du logge på TastSelv Erhverv. Nedenfor kan du finde oplysninger om hvordan du indberetter, frister for at indberette moms, og hvordan du betaler din moms. 

Indberet også, selvom du ikke har haft omsætning    

Du skal indberette moms, selvom din virksomhed ikke har haft køb eller salg i indberetningsperioden. Du skal da indberette 0 kr. (nulindberetning). Indberetter du ikke, laver vi et midlertidigt skøn (foreløbig fastsættelse). Det koster 800 kr. i afgift.    

Læs mere om foreløbige fastsættelser

14-dages fristen for betaling af en rettelse eller en foreløbig fastsættelse ophører den 1. juli 2023

Fra og med den 1. juli 2023 ophører 14 dages fristen for betaling af rettelser, hvis du har indberettet for lidt, og for betaling af foreløbige fastsættelser (når Skattestyrelsen laver et midlertidigt skøn, fordi du ikke har indberettet). Det betyder, at der løber renter på beløbet, du skylder, fra periodens oprindelige betalingsfrist. Det gælder også, hvis indberetninger eller foreløbige fastsættelser før 1. juli 2023 korrigeres.

Vi lancerer en ny momsløsning den 14. juni 2023

Den 14. juni 2023 lancerer vi en helt ny momsindberetningsløsning i TastSelv Erhverv med differencekontrol på tværs af systemer.

Læs mere og se skærmbilleder af den nye løsning

Momsregistrer din virksomhed på indberet.virk.dk

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om moms