Gå til indhold

Hvad er skat? Og hvorfor betaler vi den?

 

Alle, der bor i Danmark og har en indtægt, skal betale skat. Derudover betaler du også skat i form af fx moms og punktafgifter, når du køber ind.

Grunden til det er, at vi lever i et velfærdssamfund, som koster mange penge at drive om året. Størstedelen af det beløb finansieres af skatter, hvor der hvert år opkræves ca. 1.200 milliarder kroner. Når du betaler skat, er du derfor med til at gøre det muligt for dig selv og andre at få en uddannelse eller komme på hospitalet uden at skulle betale i døren.

Hvad skat helt præcist er, og hvordan vores skattesystem fungerer, kan du lære meget mere om i dette tema.

Direkte og indirekte skatter

Figuren viser fordelingen af skattekronerne, hvor direkte skatter udgør 65 %, og indirekte skatter udgør 35 %.
Billedforklaring: De 1.200 milliarder kr., der opkræves hvert år i skatter, består af både direkte og indirekte skatter. Figuren viser fordelingen af skattekronerne, hvor direkte skatter udgør 65 % og indirekte skatter udgør 35 %.

Eksempler på direkte og indirekte skatter

Arbejdsmarkedsbidrag (am-bidrag)

Er en direkte skat, som du betaler af din løn.

Du betaler ikke am-bidrag af penge, du får fra det offentlige, som fx dagpenge eller SU.

Am-bidraget er på 8 % og bliver trukket fra din bruttoløn. Din bruttoløn er din samlede løn fra din arbejdsgiver, før der trækkes skat.

A-skat

Er også en direkte skat, som du betaler af din løn.

Når am-bidrag og dit fradrag er trukket fra din A-indkomst, beregnes din A-skat ud fra din trækprocent. Den fremgår af din lønseddel og er bl.a. afhængig af, hvor meget du tjener på et år, og om du er medlem af folkekirken. I Danmark er den på mellem 37 % og 52 %.

Told

Er en indirekte skat i form af en afgift, du betaler for varer, du indfører fra lande uden for EU.

EU-landene har en række fælles toldregler, som kaldes "Det indre marked", der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at handle med varer mellem EU-landene. 

Punktafgifter

Er også en indirekte skat.

Punktafgifter er en fælles betegnelse for afgifter, der skal være med til at påvirke vores adfærd, så vi lever mere bærdygtigt og har sundere vaner.

Du kan læse mere om punktafgifter på Afgifter på varer og ydelser (punktafgifter) skat.dk

""

Vidste du?

Danmark er det eneste europæiske land, der har afgift på chokolade. Afgiften gælder for chokolade med mere end 0,5 g tilsat sukker pr. 100 g. 

Det betyder, at når du bager en plade med chokolademuffins, betaler du en afgift på 25,97 kr. pr. kilo chokolade, du putter i. Bruger du fx 200 g chokolade, betaler du altså 5,19 kr. til den fælles kasse.

Du betaler også afgift på smørret, du bruger, og den emballage, du bager dine chokolademuffins i. 

 

Diskussionsopgave: Direkte og indirekte skatter

 

  1. Som nævnt ovenfor er told og punktafgifter indirekte skatter. Hvilke indirekte skatter har du betalt?

  2. Scenarie: Der er skattelettelser i Danmark, og du får derfor flere penge udbetalt hver måned af din løn. 

    • Hvilken betydning har det for dit forbrug, din lyst til at arbejde og spare penge op?

  3. Scenarie: Der er en stigning i afgifterne på alkohol og cigaretter i Danmark. 

    • Hvilken betydning har det for dit forbrug af alkohol og cigaretter?
      • Hvis du ikke mindsker dit forbrug, hvilken betydning har stigningen i afgifter så for finansieringen af de offentlige udgifter til fx vedligehold af skoler og veje?
""

Vidste du?

I Danmark har vi haft afgifter siden 1621.

I 1660 blev der fx indført afgift på spillekort, som blev afskaffet igen i 1990. Indtil da gav afgiften en årlig indtægt på to millioner kr. 

Fordybelsesopgave: Prøv kræfter med Statistikbanken

 

Gå ind på Statistikbanken og vælg en direkte eller indirekte skat for at finde svar på nedenstående:

  1. Hvor meget har den valgte skat bidraget med til statskassen det seneste år?

  2. Hvor stor en procentdel af de samlede indtægter fra samme år udgør den valgte skat?

  3. Hvordan har den valgte skat udviklet sig de seneste fem år?

    • Du kan fx fremvise udviklingen i en tabel.

Hvad er moms?

Moms

Står for meromsætningsafgift og er en afgift på 25 %, som du betaler af dit forbrug, altså varer og ydelser. Der er dog enkelte ydelser, du ikke betaler moms af, som fx undervisning og tandlægebehandling.

Fælles momsregler i EU

Momsreglerne er de samme i hele EU. Det betyder, at der er moms på de samme varer. EU-landene kan dog vælge at have forskellige momssatser på forskellige varegrupper. Det kaldes differentieret moms.

Differentieret moms betyder, at der fx er en lav moms på økologiske grøntsager, mens der er en høj moms på vaskepulver og køkkenrulle.

Salgsmoms

Er den afgift, der er lagt oven på prisen for en vare eller ydelse. Som udgangspunkt udgør salgsmomsen 25 % af varen eller ydelsens pris.

Når en virksomhed sælger en vare eller en ydelse, der har en værdi på 100 kr., lægger man 25 % moms oveni. Det betyder, at du som kunde betaler 125 kr. inkl. moms for varen eller ydelsen.

Du kan finde mere viden om moms i emnet Start din egen virksomhed.

Købsmoms

Er den moms, der er lagt oven på prisen for de varer, som en virksomhed køber ind.

Virksomheden skal føre et momsregnskab og indberette til Skattestyrelsen, hvor meget den har haft i købsmoms og salgsmoms.

Hvis virksomheden har mere købsmoms end salgsmoms, skal Skattestyrelsen betale forskellen til virksomheden. Hvis det omvendte er tilfældet, skal virksomheden betale forskellen til Skattestyrelsen.

Du kan lære mere om moms på Hvad er moms? Skattestyrelsen (sktst.dk).

Diskussionsopgave: Moms

 

Find tre ydelser, der er momsfrie på Momsfrie ydelser | Hvad er det, og hvordan indberetter jeg? skat.dk.

Debattér følgende:

  • Har ydelserne noget til fælles?

  • Hvorfor tror du, at de er momsfrie?

Differentieret moms betyder, at der er forskellige satser på forskellige typer varer. Det kan fx være, at der er 15 % moms på økologisk frugt og 25 % moms på frugt dyrket ved hjælp af insektgift. Vi har ikke differentieret moms i Danmark.

Debattér følgende:

  • Hvad er formålet med differentieret moms på fx forskellige typer frugt?

  • Hvad kan der være af fordele og ulemper ved differentieret moms?

  • Hvilke varer synes du, det vil give mening at indføre differentieret moms på?

Tre forskellige velfærdsmodeller

Den skandinaviske velfærdsmodel

Et eksempel på den skandinaviske velfærdsmodel er det danske velfærdssamfund. Det betyder bl.a., at alle borgere i Danmark har lige ret til velfærdsydelser og en vis grad af økonomisk sikkerhed.

Velfærdsgoderne, som vores skattekroner finansierer, er mange. Fx er skoler og uddannelser, vores sundhedssystem, SU, børnepenge, kontanthjælp, sygedagpenge, tilskud til sport samt vedligeholdelse af veje, parker og offentlige bygninger alt sammen finansieret af skatten.

Den danske velfærdsmodel sigter mod at fremme social retfærdighed, lighed og tryghed, da alle er omfattet af det sociale sikkerhedsnet uanset deres økonomiske situation eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Grundlaget er, at vi alle bidrager ved at betale skat.

Den selektive velfærdsmodel

Det tyske velfærdssamfund er et eksempel på den selektive velfærdsmodel. Det betyder bl.a., at man giver forskellige velfærdsydelser til forskellige borgere.

Borgere, som har et arbejde, vil derfor have adgang til andre velfærdsgoder end de borgere, som ikke har eller har haft et arbejde. Fordelingen af velfærdsgoder afhænger af bl.a. borgernes indkomst, og hvor gamle de er.

Den tyske velfærdsmodel har fokus på familien og lokalsamfundet. Derfor er det ikke kun staten, der betaler for velfærdsgoder, men også kirken. Derudover er arbejdsgivere bundet af loven til at tegne forsikringer for deres medarbejdere, så de har en vis grad af økonomisk sikkerhed. Grundlaget er, at borgere er sikret bedst ved at have en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den liberale velfærdsmodel

Det engelske velfærdssamfund er et eksempel på den liberale velfærdsmodel. Det betyder bl.a., at alle borgere har ansvar for selv at tegne forsikringer, så de kan få udbetalt pension, når de bliver gamle eller komme til lægen, når de bliver syge. Staten betaler kun for velfærdsydelser, hvis der ikke er andre muligheder.

Borgere, som er økonomisk godt stillet, vil derfor have bedre adgang til fx uddannelse, børnepasning og lægehjælp ved frivilligt at betale for private velfærdsforsikringer.

Den liberale velfærdsmodel sigter mod at skabe mere frihed for den enkelte borger. Skatten er relativt lav, hvilket giver mulighed for, at den enkelte borger får flere penge mellem hænderne. Staten træder kun til og hjælper med velfærdsgoder, så borgere, der ikke selv kan betale, kan overleve.

Hvem bestemmer?

 

I Danmark har der historisk set været bred politisk enighed om, at velfærden skal finansieres af skatter og afgifter. Det er politikerne i Folketinget, der bestemmer, hvad indtægterne fra skatter og afgifter skal gå til, når de hvert år vedtager en ny finanslov. Det er også politikerne, der bestemmer, hvordan vores skattesystem er sat sammen.

Det er værd at huske, at politikerne er valgt af den del af Danmarks befolkning, der er over 18 år. Hvis du er over 18 år og er uenig i de beslutninger, politikerne har taget, kan du stemme på nogle andre til det næste valg. Hvis du er under 18 år kan du glæde dig til, at det bliver din tur til at være med til at bestemme.

Sådan fordeles skatterne i det danske velfærdssamfund

Billedet viser den procentvise fordeling af indtægterne fra skat i det danske velfærdssamfund. Sundhedsvæsenet 17,8 %. Fritid, kultur og religion 3,22 %. Undervisning 11,81 %. Forsvar 3,86 %. Offentlig orden og sikkerhed 2 %. Generelle offentlige tjenester 12,32 %. Miljøbeskyttelse 0,84 %. Økonomiske anliggender 6,30 %. Boliger og offentlige faciliteter 0,40 %. Social beskyttelse 41,64 %.
Billedforklaring: Billedet viser den procentvise fordeling af indtægterne fra skat i det danske velfærdssamfund i 2024.

Diskussionsopgave: Fordeling af skatterne

 

Debattér følgende med udgangspunkt i figuren ovenfor:

  • Hvad mener du om den nuværende fordeling af skatterne, hvor fx 11,81 % går til undervisning og 41,64 % går til social beskyttelse?

  • Hvordan ville du fordele skatterne mellem de forskellige kategorier?

""

Quiz!

Tag quizzen for at se, om du kan huske, hvad du lige har lært. 

Antal spørgsmål: 6

Næste tema

De forskellige typer skattekort

Forsæt din læring med temaet om skattekort:

  • Hvad er et frikort?
  • Hvornår bruger man et hovedkort?
  • Hvor mange kan bruge mit bikort?

 

Gå til siden

Fradrag

Forsæt din læring med temaet om fradrag:

  • Hvad er et fradrag?
  • Hvilke fradrag findes der?
  • Kan vi undvære nogen af dem?

 

Gå til siden

Forsiden

Vend tilbage til forsiden og vælg et nyt tema, fx:

  • Selvstændig virksomhed
  • Investeringer
  • Svindel og sort arbejde

 

Gå til forsiden