Overvejer du at handle med kryptovaluta?

Kryptovaluta er en form for digital valuta, der er baseret på kryptografi, og som du kan bruge til betaling for udveksling af tjenester eller ydelser. Du kan kun tilgå kryptovaluta på fx din computer eller smartphone. Man bruger ikke banker til at bekræfte transaktionerne. Det betyder bl.a., at du ikke kan få overførsler af kryptovaluta refunderet, hvilket udgør en betydelig risiko for dig.

Her på siden kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til beskatning af kryptovaluta.

Vidste du?

Bitcoin er den mest kendte kryptovaluta, og den blev oprettet i 2009. Siden er der kommet mange andre kryptovalutaer til, men Bitcoin bevarer fortsat sin plads som den mest kendte og værdifulde kryptovaluta.

Andre typer kryptovaluta

De regler, du læser om her på siden, gælder kun almindelige kryptovaluta, som fx Bitcoin og Ethereum. Der gælder særlige regler for andre typer som fx stablecoins, wrapped tokens, NFT'er og finansielle kontrakter. Læs mere på Skat på krypto: Kend reglerne, så du undgår et skattesmæk skat.dk.

Hvad er kryptografi og blockchain?

Kryptografi

Kryptografi er en teknik, der slører eller koder data. Det sikrer, at kun den person, der bør se en given information, har nøglen til denne.

Blockchain-teknologi

Blockchain er en form for database, hvor dataene ikke blot findes ét sted, men hos alle på blockchain-netværket. Alle, der downloader programmet, bidrager med computerkraft til systemet. Derfor ligger informationerne på et netværk med flere millioner computere, som kontrollerer, at transaktionerne er korrekte, hvilket gør det svært for den enkelte computer at snyde.

Vekslingstjenester og wallets

Hvad er en vekslingstjeneste?

En vekslingstjeneste er en platform, du kan bruge, når du skal købe og sælge din kryptovaluta. Det kaldes også en kryptobørs. Der er mange kryptobørser derude, og det kan være svært at vide, hvilken der er bedst – vær især opmærksom på gebyrer og sikkerhedsniveau.

Hvad skal du bruge en wallet til?

En wallet er en slags digital pung og minder meget om en traditionel bankkonto. En væsentlig forskel er dog, at en bankkonto har en høj sikkerhed i form af beskyttelse og forsikring mod tyveri. Sådan forholder det sig ikke med wallets. Her får du kun den grad af sikkerhed, du selv sørger for. Du kan både have en wallet online hos fx en børs eller offline på fx et USB-stik.

Skat på krypto

Som hovedregel bliver handler med krypto betragtet som spekulation. Gevinster beskattes som udgangspunkt ligesom din løn (dog uden am-bidrag). Hvad du skal betale i skat afhænger af din samlede personlige indkomst. Derudover kan du få fradrag for tab. Det betyder, at hvis du har haft et tab på 1.000 kr., så sparer du ca. 260 kr. i skat.

Gevinst og tab beregnes som forskellen mellem købspris og salgspris. Du skal som udgangspunkt beregne gevinst og tab efter FIFO-princippet (First In First Out). FIFO-princippet betyder, at de kryptovaluta, du køber først, også er dem, der sælges først. Det gælder som udgangspunkt, uanset hvilken vekslingstjeneste eller wallet du har solgt eller vekslet fra, fordi dine beholdninger som hovedregel anses for at være én samlet beholdning.

Sådan beregner du gevinst og tab

Du har ikke handlet med krypto før, men i år prøver du med 2 køb og 2 salg af Bitcoin (BTC) mod DKK.

Køb 1 i januar = 1 BTC til kurs 1.000 svarende til 1.000 DKK.

Køb 2 i februar = 1 BTC til kurs 1.500 svarende til 1.500 DKK.

Du har nu i alt 2 BTC i din beholdning.

Salg 1

I marts beslutter du at sælge 1 BTC. Da princippet om First in First out gælder, er det købsprisen for den BTC, du købte i januar, som du skal bruge til beregningen. Du sælger til kurs 1.600.

Beregning:

Købsprisen for denne BTC var 1.000 DKK.

Salgsprisen for denne BTC er 1.600 DKK:

1.600 DKK - 1.000 DKK = 600 DKK

Din gevinst for salg 1 udgør derfor 600 DKK.

Salg 2

I april sælger du din resterende 1 BTC til kurs 1.200.

Beregning:

Købsprisen for denne BTC var 1.500 DKK

Salgsprisen for denne BTC er 1.200 DKK:

1.200 DKK - 1.500 DKK = -300 DKK

Dit tab for salg 2 udgør derfor 300 DKK.

Din samlede opgørelse

Du skal nu oplyse dine gevinster og tab på din årsopgørelse.

Gevinst fra salg 1 = 600 DKK

Tab fra salg 2 = 300 DKK

De 600 DKK skal du oplyse i rubrik 20 på din årsopgørelse.

De 300 DKK skal du oplyse i rubrik 58 på din årsopgørelse.

Vidste du?

Når du køber og sælger kryptovaluta, bør du løbende gemme en række oplysninger som dokumentation til din opgørelse af gevinst og tab.

Det kan fx være oplysninger som ordre-, købs-, salgs- og betalingsbilag i form af screenshots eller downloadede CSV-filer.

Det kan du læse meget mere om på Skat på krypto: Kend reglerne, så du undgår et skattesmæk skat.dk.

Fordybelsesopgave: Lav din egen opgørelse af gevinst og tab

Du skal forestille dig, at du kaster dig ud i at handle med Bitcoins (BTC):

Du køber først 1 BTC til 500 danske kroner.
Lidt senere køber du 1 BTC mere for 1.000 danske kroner.
Du venter 6 måneder, før du sælger den første BTC for 1.000 danske kroner. Hvor meget tjener du på den handel?
Du venter yderligere 3 måneder, før du sælger den anden BTC. Nu er kursen faldet, og du sælger din anden BTC for 800 danske kroner. Hvor meget taber du på den handel?
Hvor meget skal du oplyse i gevinster og tab til Skattestyrelsen?