Gå til indhold

Fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger

Du kan få fradrag for gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund, som er godkendt af Skattestyrelsen.

  • Du kan højst få fradrag for 19.000 kr. i 2025 (18.300 kr. i 2024).
  • Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet foreningen dit cpr-nr.
  • Du kan få fradrag for både små og store beløb.
  • Fradragets værdi er ca. 26 %, så hvis du giver 100 kr., sparer du ca. 26 kr. i skat.
  • Du får ikke fradrag for kontingenter og varekøb.
  • Du får fradrag for alle beløb, hvis du giver gaver til forskning.

Se liste over godkendte foreninger (Søg i listen ved at trykke: ctrl+f)

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger