Gå til indhold

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget er op til 9.000 kr. pr. person i 2026. Du kan kun få fradrag for arbejdsløn - ikke for materialer.

Du kan få fradrag for udvalgte håndværksydelser i dit hjem eller fritidsbolig.

Håndværkerfradragets værdi er ca. 26 %. Hvis du har betalt 3.000 kr. for en håndværksydelse, sparer du ca. 780 kr. i skat.

Oplys dit håndværkerfradrag:

For 2026: Du kan oplyse håndværkerfradrag på din forskudsopgørelse for 2026 i starten af det nye år

For 2025: Log på TastSelv, Vælg Forskudsopgørelsen for 2025, Vælg Håndværkerfradrag og Servicefradrag og oplys i Håndværkerfradrag (460)

Du kan få håndværkerfradrag for:

Betingelser for håndværkerfradrag

  • Du skal betale fx med dankort, MobilePay eller netbank (ikke kontanter)
  • Gem din dokumentation for det udførte arbejde
  • Du kan kun få fradrag til vedligeholdelse og reparation af en eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig. Du kan altså ikke få fradrag for nybyggeri.

Læs flere betingelser her

Håndværkerfradraget er blevet genindført

Håndværkerfradraget er blevet genindført pr. 1. januar 2025. Fradraget blev senest afskaffet pr. 1. april 2022.

Du kan ikke få fradrag for håndværksydelser, som er udført i perioden 1. april 2022 til 31. december 2024.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om servicefradrag