Du bor i Danmark og arbejder i udlandet
- Ligningslovens § 33A er en bestemmelse i den danske lovgivning, der gør, at du i nogle tilfælde kan blive helt eller delvist fritaget for at betale dansk skat af din løn for arbejde i udlandet.
- Dobbeltbeskatningsaftalen sikrer, at du ikke betaler skat af den samme indkomst i to lande. Se, hvilke lande Danmark har en aftale om dobbeltbeskatning med, på skat.dk/dbo.
Du kan i nogle tilfælde blive fritaget for at betale skat af din løn fra udlandet
Når du opholder dig i udlandet for at arbejde, men stadig har din bopæl i Danmark, kan du i nogle tilfælde blive fritaget for at betale dansk skat af den løn, du får fra udlandet, selvom du stadig er fuldt skattepligtig til Danmark. Dine muligheder afhænger af følgende:
- Hvor længe du arbejder i udlandet
om din arbejdsgiver er dansk eller udenlandsk - Om du arbejder i et land, som Danmark har indgået en aftale om dobbeltbeskatning med.
2 lempelsesmetoder
Du kan enten få lempet din danske skat ud fra Ligningslovens § 33 A eller en evt. dobbeltbeskatningsaftale, som Danmark har indgået med arbejdslandet. Hvis du opfylder betingelserne, kan du frit vælge mellem de to metoder.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om skattepligt og dobbeltbeskatning