Offentlig ansat grænsependler (ny Øresundsaftale fra 2025)
Ny Øresundsaftale fra 2025
Fra 1. januar 2025 er Øresundsaftalen udvidet til også at omfatte offentligt ansatte. De nye regler får relevans for dig i 2026, når du skal opgøre din skat for indkomståret 2025.
Øresundsaftalen
Øresundsaftalen er en skatteaftale mellem Danmark og Sverige, der gør, at du som pendler beskattes af hele din løn i det land (Danmark/Sverige), hvor du arbejder (arbejdslandet). Det gælder også, når du udfører en del af dit arbejde uden for arbejdslandet (fx som hjemmearbejde) eller i et tredje land.
Hvornår er du omfattet af den nye Øresundsaftale?
For at være omfattet af den nye Øresundsaftale (fra 2025) skal din arbejdstid i arbejdslandet udgøre mindst halvdelen af din arbejdstid i enhver 12-måneders periode.
Hvis der er perioder i løbet af året, hvor du ikke er omfattet af Øresundsaftalen, fordi du arbejder et andet sted, beskattes du af din løn i bopælslandet. I det tilfælde skal du selv skrive på årsopgørelsen, hvordan beskatningen af din løn skal fordeles mellem arbejdslandet og bopælslandet.
Godt tip!
Husk selv at holde regnskab med, hvornår du fysisk er på arbejdspladsen (i arbejdslandet), og hvornår du arbejder et andet sted (fx hjemme) i løbet af året. På den måde bliver det nemmere for dig at opgøre din skat.
Få overblik over dine arbejdsdage
Hvis der er perioder i løbet af året, hvor du ikke er omfattet af Øresundsaftalen, skal du skrive på årsopgørelsen, hvordan beskatningen af din løn skal fordeles mellem arbejdslandet og bopælslandet.
Brug hjælpeværktøjet nedenfor til at få overblik over:
- hvornår du er omfattet af Øresundsaftalen
- hvornår du ikke er omfattet
- hvordan du skal beregne din skat.
Hjælpeværktøj for 2025
Beregn din skat, og giv os besked i TastSelv
Når du indberetter din løn fra sidste år, skal vi vide, hvordan beskatningen af din løn skal fordeles mellem dit arbejdsland og dit bopælsland.
Det gør du ved først at sammenholde de dage, hvor du fysisk var til stede på arbejdspladsen, med de dage, hvor du arbejdede hjemme i Danmark. Herefter skal du indberette begge beløb særskilt på årsopgørelsen i TastSelv.
Sådan gør du
Oplys løn for arbejdsdage i dit arbejdsland:
- Log ind i TastSelv
- Vælg Ret årsopgørelsen/ oplysningsskemaet - Udenlandsk lønindkomst
- Vælg "Mit arbejde er udført for en offentlig, udenlandsk arbejdsgiver",
- Vælg Land: Sverige/Tyskland
- Svar på spørgsmålet "Får du løn fra din offentlige arbejdsgiver i Sverige/Tyskland for arbejde udført i Danmark. Da du er ved at oplyse løn for arbejdsdage i dit arbejdsland, skal du svare "Nej".
- Svar på de øvrige spørgsmål
- Gem
Oplys løn for arbejdsdage i Danmark:
- Log ind i TastSelv
- Vælg Ret årsopgørelsen/ oplysningsskemaet - Udenlandsk lønindkomst
- Vælg Tilføj lønindkomst
- Vælg "Mit arbejde er udført for offentlig, udenlandsk arbejdsgiver"
- Vælg Land: Sverige/Tyskland
- Svar på spørgsmålet: "Får du løn fra din offentlige arbejdsgiver i Sverige/Tyskland for arbejde udført i Danmark". Da du er ved at oplyse løn for arbejdsdage i Danmark, skal du svare "Ja".
- Svar på de øvrige spørgsmål.
- Gem
Når du har oprettet begge lønindkomster, vælger du "Overfør beløb" og herefter "Godkend".
Undgå en restskat i Danmark
Hvis du har haft mange hjemmearbejdsdage sidste år, kan du risikere at skulle betale restskat i Danmark. Da du sandsynligvis har betalt skat af hele din løn i Sverige, kan du søge om at få overført for meget betalt skat i Sverige til Skattestyrelsen i Danmark.
Kontakt os
- Log ind i TastSelv
- Vælg Kontakt - Skriv til os - Indsend/indberet til os (fx blanket/bilag) - Andre blanketter/bilag
- Skriv "Nordisk Træk" i beskedfeltet, og anmod om at få overskydende skat overført.
- Skriv eller vedhæft dine oplysninger om fordelingen af løn og arbejdsdage.
- Tryk på Send
Du kan også skrive til vores postadresse:
Skattestyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Tjek din årsopgørelse
Den løn, som din arbejdsgiver har indberettet til os, står på din årsopgørelse i rubrik 11 (den del af lønnen, der beskattes i Danmark) og rubrik 16 (den del af lønnen, der ikke beskattes i Danmark). Du finder din årsopgørelse ved at logge ind i selvbetjeningen på skat.dk: TastSelv.
Hvis du vil rette de beløb, der står på årsopgørelsen, skal du kontakte os. Du kan ikke rette beløbene selv. Du kan kontakte os ved at sende en mail inde i selvbetjeningen:
Sådan kontakter du os
- Log ind i TastSelv
- Vælg Ret årsopgørelsen
- Find rubrik 11 (den del af lønnen, der beskattes i Danmark) og rubrik 16 (den del af lønnen, der ikke beskattes i Danmark)
- Vælg "Se hvor beløbet kommer fra" ud for rubrik 11/16
- Vælg Send mail
- Skriv 'Offentlig arbejdsgiver, fordeling' i beskeden, og skriv, at du vil have slettet det beløb, der ikke kan beskattes i Danmark, hvis du er enig i fordelingen. Hvis du er uenig, skal du skrive din begrundelse.
- Tryk på Send
Havde du hjemmearbejdsdage sidste år?
Hvis du havde mange hjemmearbejdsdage sidste år, skal du kontakte skattemyndighederne i dit bopælsland for at få svar på, hvordan de skal beskattes i dit bopælsland.
Hvad vil det sige at have dobbeltdomicil?
Du har dobbeltdomicil, hvis du fx er ansat i en virksomhed i Danmark og flytter til Tyskland og fortsætter med at arbejde for samme virksomhed. Det vil sige, at du er fuldt skattepligtig i både Tyskland og Danmark, selvom du ikke længere har en bolig i Danmark.
Hvad skal du gøre?
Hvis du har dobbeltdomicil (fuld skattepligt i to lande samtidig), skal du ringe til os på 72 22 28 92, så vi kan hjælpe dig med at betale den korrekte skat.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Øresundsaftalen