Gå til indhold

Privatansat øresundspendler

Læs om Øresundsaftalen, som er relevant for dig, der pendler dagligt mellem Danmark og Sverige for at komme til og fra arbejde.

Øresundsaftalen

Øresundsaftalen er en skatteaftale mellem Danmark og Sverige, der gør, at du som pendler beskattes af din løn i det land, hvor din arbejdsgiver er hjemmehørende (arbejdslandet). For at være omfattet skal du være fysisk til stede i arbejdslandet mindst halvdelen af din samlede arbejdstid i enhver 3-måneders periode.

Ny Øresundsaftale fra 2025

Fra 1. januar 2025 bliver Øresundsaftalen ændret, så du skal være fysisk til stede i arbejdslandet mindst halvdelen af din samlede arbejdstid i enhver 12-måneders periode. De nye regler får relevans for dig i 2026, når du skal opgøre din skat for 2025. Indtil da skal du forholde dig til de gamle regler. 

Brug hjælpeværktøjet nedenfor

Brug hjælpeværktøjet her på siden til at danne dig et overblik over dine arbejdsdage i arbejdslandet og hjemme. På den måde kan du se, hvor du skal beskattes af din løn. 

 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om dobbeltbeskatningsaftale i Norden