Du får automatisk fradrag for dine kontingenter og indbetalinger til fagforening, A-kasse, efterløn og fleksydelse.

  • 2023 og 2022: Højst fradrag for 6.000 kr. til fagforeningskontingenter. 

Se fradragene på din årsopgørelse

Skriv fradragene på din forskudsopgørelse, felt 458 eller 439

Du kan få fradrag for dit årlige kontingent til din fagforening og højst 6.000 kr. Du får automatisk det ekstra fradrag, når året er gået. Hvis du vil have det løbende gennem året, skal du rette din forskudsopgørelse, felt 458. Hvis du fx betaler 400 kr. om måneden, kan du få fradrag for 12 x 400 kr. = 4.800 kr. Hvis du betaler mere end 500 kr. om måneden, skal du kun skrive 6.000 kr. på din forskudsopgørelse.

Du får fradrag for:

  • Det normale kontingent til din fagforening.
  • Ekstra strejkekontingenter, hvis de er pålagt af fagforeningen.
  • Klubkontingenter til en anden forening, hvis formål er at varetage medlemmernes faglige, økonomiske interesser.
  • Særlige bidrag til en forening, når de skal dække tilskud til pensionerede medlemmer.

Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse og bidrag til efterløn og fleksydelsesordning.

Skriv det samlede beløb i felt 439 på din forskudsopgørelse, når du begynder eller slutter med at betale til en af ordningerne.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.