Myndighed med specifik lovhjemmel i Lov om et Indkomstregister

eIndkomst Udstilling henvender sig til fx myndigheder, virksomheder og a-kasser, som har lovmæssigt ret til at få adgang til indkomstregisteret. Læs mere om den lovmæssige ret i Bekendtgørelse af lov om et indkomstregister på retsinformation.dk.

Derudover henvender eIndkomst Udstilling sig også til dem, som beskæftiger sig med vejledning, kontrol eller administration af offentlige ydelser, støtte eller bidrag. Det er fx kommuner eller Udbetaling Danmark.

I indgår en abonnementsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) for at få adgang til indkomstoplysningerne i eIndkomst Udstilling. Aftalen sikrer, at I kun får adgang til netop de oplysninger, som er relevante og nødvendige for jeres opgaver.

I underskriver en aftale, hvor blandt andet jeres lovmæssige ret til at få adgang til borgernes indkomstoplysninger er dokumenteret. Derudover omfatter aftalen jeres dataansvar, hvilket vil sige ansvaret for at overholde de gældende regler for håndtering af oplysningerne.

Læs mere om processen og se abonnementsaftalen og de tilhørende bilag.

Sådan får I adgang

1. I udfylder aftale inkl. aktuelle bilag og sender materialet til dataudstilling@ufst.dk.
2. UFST vil snarest efter modtagelsen gennemgå jeres anmodning for at få aftalen klar til underskrift.
3. Aftale underskrives digitalt (ved henvendelse til UFST oplyser I, hvem der er underskriftberettigede inklusiv dennes mailadresse).
4. UFST implementerer aftalen.
5. I har adgang til data, som I kan læse mere om i tidsplan for implementering af aftaler.

Alle danske arbejdsgivere, virksomheder og udbetalende myndigheder har pligt til at indberette skattepligtige indtægter for den enkelte borger til indkomstregister (eIndkomst).

I praksis betyder det, at du som anvender af registeret ikke skal henvende dig til arbejdstager om lønsedler som dokumentation for arbejdsperioder med videre. Du skal i stedet hente indkomstoplysninger via eIndkomst Udstilling.

Både I og borgerne sparer tid, og I sikrer samtidig, at oplysningerne er korrekte, ved at genbruge indkomstoplysningerne fra eIndkomst Udstilling

Dog skal I være opmærksomme på, at oplysningerne indberettes og korrigeres løbende. Det vil, at der kan ske ændringer i data, der fx er anvendt som grundlag for en afgørelse hos en virksomhed.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen deler indkomstoplysningerne med jer via webservices

Når I har indgået abonnementsaftalen, bliver indkomstoplysningerne tilgængelige via nogle servicegrænseflader, også kaldet webservices. Hvilken service, I kan bruge, afhænger af, hvad der er relevant for jeres opgaver, og hvad I har indgået aftale om. Det fremgår derfor af abonnementsaftalen.

I udvikler selve brugergrænsefladen

I skal selv sørge for at udvikle brugergrænsefladen, så den understøtter jeres behov. Der vil sige, at I fx via jeres it-leverandør skal etablere adgangen og opbygge en applikation, der skal modtage og behandle indkomstoplysningerne hos jer.

Læs om hele processen, fra I indgår abonnementsaftale, til brugergrænsen er udviklet, og I har adgang til indkomstoplysningerne.

Vi yder support til både tilslutningen og den efterfølgende drift, hvis I får brug for det. Læs om hele processen, fra I indgår abonnementsaftale, til brugergrænsen er udviklet, og I har adgang til indkomstoplysningerne.

Kort om de forskellige webservices

Der findes i alt 15 webservices, som kan deles i 3 grupper. Fælles for de 3 grupper er, at dataanvenderen kun får adgang til de oplysninger, der er aftalt.

1. Den ene gruppe bruges typisk til sagsbehandlingsformål samt til etablering af selvbetjeningsløsninger.
2. Den anden gruppe bruges typisk til bestilling og afhentning af oplysninger for en kreds af borgere, fx indkomstoplysninger for flere måneder eller år for 100-1.000 borgere på én gang. Denne gruppe bruges typisk i forretningskritiske systemer, såsom beregning af social pension en gang om måneden.
3. Den tredje gruppe anvendes til bestilling og levering af store datamængder, fx til Danmarks Statistik, ATP til opkrævning af ATP-bidrag osv.

Læs om de 15 webservices under Databehandler.

Du kan bruge Vejledning til feltoversigt for eIndkomst Udstilling (excel-fil) til at forstå sammenhængen mellem oplysninger, der er blevet indberettet til eIndkomst, og oplysninger der bliver udstillet fra eIndkomst,. Vejledningen viser blandt andet, at oplysninger, der er indberettet til ét feltnummer, kan indeholde mange indtægtsarter. Disse oplysninger udstilles dog under ét blanketnummer. Derudover viser vejledningen tilknytninger mellem elndkomst-, forskuds- og årsopgørelsesfelter.

Vejledningen tager udgangspunkt i oplysninger i elndkomst, og det vil derfor alene være disse felter, du kan finde i oversigten. Det vil sige, at du fx ikke kan finde årsopgørelsens rubrik 15 Anden personlig indkomst før fradrag af am-bidrag på 8 procent i tabellen.

Du skal være opmærksom på, at oplysninger fra elndkomst og årsopgørelse ikke altid stemmer overens. Eksempelvis retter Skatteforvaltningen indkomstoplysninger på årsopgørelsen i særlige situationer ved at flytte en indkomst fra et år til et andet år, uden at det tilsvarende flyttes i elndkomst.

Læs mere under afsnittet Lønoplysninger, som udstilles af eIndkomst og årsopgørelser, er ikke altid ensartet.

Faner i vejledningen

Fanen forside

Fanen Forside er en samlet oversigt, og heri linker kolonne A til andre faner, hvor du kan finde sammenhænge mellem indberettede og udstillede oplysninger, samt tilknytninger mellem elndkomst-, forskuds- og årsopgørelsesfelter.

Andre faner

• Løntimer
• Løn, pension, skat mv.
• Feriepengefelter
• Personalegode-felter
• Særlige pensionsfelter
• Øvrige felter
• Ydelsesrefusion

Emnerne svarer til emneopdelingen i afsnit 8 i vejledningen til indberetning til eIndkomst, samt til rækkefølgen i indberetningen til eIndkomst.

Derudover har tabellen 3 faner

• Indkomsttyper
  Lister de indkomsttyper, der findes i elndkomst.
• Indtægtsarter
  Liste over de indtægtsarter, der er i anvendelse, udgåede eller hvor nummer er ledigt og ikke bør forekomme.
• eIndkomst Udstilling felter
  Beskriver felter, der udstilles af elndkomst, og som ikke har nogen sammenhænge med indberettede oplysninger til elndkomst, forskuds- eller årsopgørelsesfelter.

Forklaring af de enkelte felter, koder med videre, der bliver angivet i forbindelse med indberetning til elndkomst, kan du finde på siden om eIndkomst.

Anvenders ønske om at harmonisere data kan ikke altid opfyldes af Skatteforvaltningen på grund af forskelle mellem lovgivningerne for indkomstregistret og skattemæssige registreringer såsom årsopgørelsen.

Nedenfor kan du se eksempler på uoverensstemmelse mellem registrene.

Periodisering

Eksempel 1:

Det er tilladt for arbejdsgiver at indberette lønoplysninger, der spænder over to forskellige indkomstår. Dette kan ske, når lønperioden falder ind under det ene år, mens dispositionsdatoen er i det efterfølgende år. Situationen opstår typisk i forbindelse med timelønnede medarbejdere.

Arbejdsgiver indberetter A-indkomst for lønperiode 15/11/2018 - 14/12/2018 med dispositionsdato den 2. januar 2019:

• Registreringen af A-indkomst foretages ud fra lønperioden i indkomstregisteret, hvilket medfører, at registreringen sker i 2018.
• Skattemæssigt registreres A-indkomst med udgangspunkt i dispositionsdatoen, og registreringen sker derfor i 2019.

Eksempel 2:

Arbejdsgiver indberetter den 10. januar 2019 løn for perioden 01/12/2018 - 31/12/2018 med dispositionsdatoen den 30/12/2018:

• Indberetningen vil blive periodiseret i 2018 (lønperiode), beskattes i 2018 (dispositionsdato) og med modtagelsesdato den 10. januar 2019.
• Beløbet vil fremgå af årsopgørelsen for 2018 og være modtaget i indkomstregisteret i januar 2019.
• Til brug for optjening af dagpengeret, se Lov om arbejdsløshedsforsikring, vil indberetningen høre til januar 2019, da det er modtagelsesdatoen i indkomstregisteret, der anvendes.
  Modtagelsesdatoen i indkomstregisteret er = datoen/tidspunktet, hvor Skatteforvaltningen modtager oplysninger systemmæssigt.  

Det kan forekomme, at indkomster indberettet for samme periode ikke vil have samme modtagelsesdato på grund af forskellige regler for indberetningsfrister. I indkomstregisteret er fristerne for indberetning forskellige afhængigt af virksomhedens størrelse. Nogle virksomheder har en indberetningsfrist på den sidste dag i måneden, mens andre har en frist den den 10. dag.

Modtagerdato

Når du bruger data fra indkomstregisteret, skal du være opmærksom på, at der er forskellige tidsmæssige marginaler for de tre datoer i registret:

• Modtagerdato
• Indberetningsdato
• Offentliggjort dato

Eksempel: I lov om arbejdsløshedsforsikring er det modtagelsesdatoen, som er afgørende. Det vil sige, datoen hvor eIndkomst bekræfter overfor arbejdsgiveren, at indberetningen er modtaget.

Bemærkninger

De ovenfor anførte detaljerede oplysninger om lønperioder, indberetningsdatoer med videre kan ikke genfindes i DUPLA/årsopgørelsen. Det betyder, at du som bruger af data fra indkomstregisteret skal være opmærksom på forskellen og tilpasse regler og administrative systemer til den.

Et eksempel på problemstillingen kan være forskelle i tilgængeligheden af information om arbejdsløshedsforsikring for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige:

• Selvstændige har adgang til årlige oplysninger,
• mens lønmodtagere har månedlige oplysninger tilgængelige.

Tilbagefordeling af indkomst

Forskelle mellem indkomstregisteret og den skattemæssige registrering kan opstå, når der foretages ændringer i indkomster. Dette skyldes, at lovgivningen for regulering af indkomster ikke er ensartet.

I indkomstregisteret er det muligt at indberette ekstraordinære udbetalinger, såsom reguleringer i henhold til afgørelser, enten i den periode, hvor udbetalingen er sket, eller i den faktiske optjeningsperiode. Det er op til arbejdsgiveren at vælge, hvilken af disse perioder, der skal anvendes til indberetning.

Ekstraordinære udbetalinger, såsom reguleringer i henhold til afgørelser, bliver registreret skattemæssigt i det år, hvor udbetalingen foretages. Borgeren kan anmode Skattestyrelsen om at tilbagefordele beløbet til det eller de indkomstår, hvor indkomsten faktisk hører til.

Skattestyrelsen tilbagefordeler kun beløb til tidligere år, hvis ændringen har en skattemæssig betydning for borgeren, og hvis den overstiger den til enhver tid gældende bagatelgrænse, som fastsættes af Skatteforvaltningen.

Eksempler på ekstraordinære udbetalinger som kan medføre tilbagefordeling:

En borger modtager en arbejdsskadeerstatning fra et forsikringsselskab. Erstatningen ydes flere år efter, skaden er anmeldt.

En borger mener sig berettiget til sygedagpenge, men kommunen afgør, at borgeren har ret til kontanthjælp. Borgeren klager og får medhold, gældende med tilbagevirkende kraft. Kommunen udbetaler forskelsbeløbet mellem den allerede udbetalte kontanthjælp og de lovhjemlede sygedagpenge.

Indkomstregisteret indeholder forskellige datoer, herunder lønperiode, dispositionsdato og modtagelsesdato, men der er ingen standardiserede retningslinjer for, hvordan anvender skal bruge disse datoer. Som følge heraf bruger anvenderne datoerne på forskellige måder.

For at præcisere brugen af datoer i forhold til formål/ydelser er der indhentet oplysninger fra flere anvendere. Du kan læse mere i tabellen Kendte adfærdsmønstre for brug af datoer i eIndkomst. Materialet

• giver dig et overblik over, hvem der bruger hvad og i hvilke situationer.
• fremhæver betydningen af at indberette korrekte datoer i indberetningssituationer.
• giver dig et værktøj, som kan være med til at sikre ensartet brug af datoer i forbindelse med kommende lovgivning.

Oversigten er stadig under udvikling og er ikke komplet.

Er du anvender af indkomstregisteret, anbefaler vi, at du kontakter os på dataudstilling@ufst.dk for opdatering af tabellen, med jeres brug af indkomstregisterets datoer.