Når du har indberettet til eIndkomst, skal du betale indeholdt A-skat og am-bidrag.

  • Betaler du med Nets LeverandørService, skal du tilmelde dig i TastSelv Erhverv eller i din bank. Du skal godkende den enkelte betaling i TastSelv Erhverv.
  • Du kan også betale online via din netbank. Se hvordan i tringuiden "Betal A-skat og am-bidrag" under Ansatte i TastSelv Erhverv.
  • Hvis du bruger et lønservicebureau, sker din betaling automatisk. Er betaling ikke sket, kan du betale over netbank ved at bruge betalingslinjen, som du finder i TastSelv Erhverv under Skattekontoen - Stamoplysninger.
  • Du kan se alle dine betalinger under Skattekonto i TastSelv Erhverv.

Log på TastSelv Erhverv og betal A-skat og am-bidrag, vælg eIndkomst

Log på TastSelv Erhverv og se kontostatus

Skattestyrelsen danner en betalingslinje, når du har sendt en fil med oplysninger om indeholdt A-skat og am-bidrag til eIndkomst.

Du får betalingslinjen sammen med en indberetningskvittering, når vi har modtaget din indberetning.

Du finder indberetningskvitteringen via hovedmenuen i TastSelv Erhverv under Meddelelse til virksomhed.

Når du betaler fra en udenlandsk bankkonto, skal du bruge nedenstående IBAN-nummer, SWIFT-kode og konto. Husk at tilføje dit se-nummer, for eksempel i kommentarfeltet.

Betal til Skattestyrelsen fra en udenlandsk konto

IBAN-nummer: DK87 0216 4069 1633 94

SWIFT-kode: DABADKKK

Konto: 02164069163394

Kontohaver: Skattestyrelsen

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.