Gå til indhold

Nu kan du tjekke din forskudsopgørelse for 2024


Se, om forskudsopgørelsen stemmer med din indkomst og dine fradrag.
Husk at rette, hvis der er sket nyt i dit liv eller i din økonomi. Så undgår du et skattesmæk.

Få hjælp og log ind her

Kvinde ved pc

Årsopgørelsen

Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.  

Din årsopgørelse for 2023 er klar i TastSelv fra midten af marts 2024. Her kan du se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. 

Fristen for at rette årsopgørelsen er den 1. maj 2024. Hvis du ikke nåede at oplyse beløb eller rette din årsopgørelse for 2022 inden den 1. maj, kan du stadig nå at gøre det i TastSelv. Her kan du rette i dine årsopgørelser for tidligere år, hvis du har glemt et fradrag eller en indkomst. Læs om at rette dine gamle årsopgørelser

Hvis du driver selvstændig virksomhed, skal du oplyse din virksomheds overskud eller underskud (resultat) for indkomståret 2023 senest den 1. juli.
Når du har oplyst og godkendt årsopgørelsen, kan du se, om du skal betale mere i skat eller have penge tilbage. Læs om at oplyse overskud eller underskud af egen virksomhed

Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for 2024, finder du det på din forskudsopgørelse

Se og ret din årsopgørelse