Gå til indhold

Krydshandler (prioritetsmetoden)

Ved en krydshandel forstås en handel mellem to forskellige kryptoaktiver. Fx ved anskaffelse af en mængde Bitcoins (BTC) mod afståelse af en mængde af Ether (ETH).

For at sikre at både købet og salget i en krydshandel har samme værdi, er der indført et princip om, at der ikke kan opstå differencer mellem værdien af det købte og det solgte aktiv. Derfor er der udarbejdet generelle prioriteringslister, som anvendes ved værdiansættelsen af krydshandler. Prioriteringen sker for hver enkelt handel. Listerne anvendes til at finde det aktiv i krydshandlen, der har den mest valide kurs, som herefter anvendes til fastsættelse af værdien af de handlede kryptoaktiver. 

For krydshandler sker prioriteringen i nævnte rækkefølge: 

1) stablecoins, hvor det underliggende aktiv er en fiat-valuta (officiel valuta, fx kroner) og 2) de største kryptoaktiver, dvs. en udbredt kryptovaluta, som har større prioritet end en mindre stabil kryptovaluta. 

Værdiansættelsen sker herefter til kursen på det aktiv, som ifølge listen er det højst-prioriterede kryptoaktiv, der indgår i krydshandlen.

Se eksempel på anvendelse af prioritetslisterne: Markus har lavet en krydshandel, hvor han sælger én BTC for tre ETH

Værdien af én BTC er på transaktionstidspunktet 50.000 kr.

Værdien af én ETH er på transaktionstidspunktet 20.000 kr., dvs. 60.000 kr. for 3 ETH.

BTC har efter prioritetslisten en højere prioritet end ETH. Det vil sige, at værdien af BTC er styrende for værdiansættelsen af krydshandlen. Derfor vil salgsprisen for den ene BTC, og købsprisen for de tre ETH blive værdiansat til 50.000 kr.

Prioritetslisterne er vejledende, og der kan i konkrete tilfælde være grund til at afvige fra prioritetslisterne.

Se prioritetslisterne for de enkelte indkomstår:

Til og med 2022: Priotitetslisten for kryptoaktiver til og med 2022