Gå til indhold

Sådan betaler du skat af indtægter, formue og lign. fra udlandet

Du skal hvert år give Skattestyrelsen besked om dine indtægter og fradrag i årets løb. I de fleste tilfælde får du tilsendt en årsopgørelse med de oplysninger, vi har modtaget fra din arbejdsgiver, pensionsudbetaler, bank mv. I nogle tilfælde skal du dog selv udfylde et oplysningsskema og sende til til os for at få en korrekt årsopgørelse. Det er dit ansvar at sikre, at alle oplysninger er med, og at de er korrekte.

Fristen for at oplyse, når du har modtaget en årsopgørelse, er 1. maj. Hvis du ikke automatisk har fået en årsopgørelse, så er fristen for at udfylde og indsende et oplysningsskema 1. juli.

Du kan ofte benytte TastSelv til at give os besked om de manglende indtægter eller fradrag.

Oplys i danske kroner
Husk at omregne din udenlandske valuta til danske kroner. 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning