Skat af fri bil (firmabil)
Hvis du kører privat i en bil, som din arbejdsgiver stiller til rådighed for dig, har du "fri bil" (firmabil). Det skal du betale skat af.
Regler for fri bil
Når du har fri bil, bliver du beskattet af en procentdel af bilens værdi plus et miljøtillæg. Fra 2025 blev reglerne forenklet, så der nu benyttes én fast sats for bilens værdi, uanset hvad bilen koster. Du finder de aktuelle satser i afsnittet "Sådan beregner du værdien af fri bil".
Det skal du vide:
- Det har ingen betydning for skatten, hvor meget du kører privat i bilen.
- Din arbejdsgiver sørger for, at du løbende betaler skat af den fri bil via din løn.
- Du bør tjekke, at værdien af fri bil står i din forskudsopgørelse i felt 201, så din skat bliver beregnet korrekt gennem året.
- Du kan ikke få kørselsfradrag (befordringsfradrag), når du har fri bil.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Firmabil