Ansøgning om refusion af udbytteskat
Forældelsesfristen for ansøgning om refusion er ændret fra 3 år til 5 år
Forældelsesfristen for ansøgning om refusion af udbytteskat er blevet ændret fra 3 år til 5 år på baggrund af en nylig dom fra Højesteret.
Vi vil derfor inden udgangen af 2026 genoptage alle de relevante sager, hvor vi tidligere har givet afslag på refusion af udbytteskat, der var ældre end 3 år.
Hvis I er blandt dem, der tidligere har fået afslag grundet forældelsesfristen, skal I ikke selv gøre noget. Vi genoptager automatisk de tidligere relevante afgjorte sager.
Læs mere i afsnittet om forældelsesfristen nedenfor.
Når du ansøger om refusion af udbytteskat, skal du være særligt opmærksom på de 5 betingelser, som du kan læse mere om herunder. Du kan også finde information om sagsbehandlingstid og muligheden for rentegodtgørelse.
Hvis du har brug for at kontakte os om en igangværende ansøgning, skal du oplyse det kvitteringsnummer, du modtog, da vi kvitterede for din ansøgning.
Vær opmærksom på, at du skal søge om refusion, inden forældelsesfristen på 5 år udløber. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor aktionær har fået indeholdt udbytteskat. Der kan dog være tale om særlige forældelsesfrister som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Når I vil søge om refusion af udbytteskat, er der en forældelsesfrist på 5 år. Det betyder, at I skal indsende jeres ansøgning om refusion til os, inden der er gået 5 år fra det tidspunkt, hvor aktionær har fået indeholdt udbytteskat.
Genoptagelse af refusionssager, der tidligere har fået afslag på grund af forældelsesfrist på 3 år
Skattestyrelsen har siden 2016 i praksis givet afslag på ansøgninger om refusion af udbytteskat, hvis kravet var ældre end 3 år. Højesteret har dog i juni 2026 afgjort, at denne praksis ikke var korrekt, og at forældelsesfristen er 5 år. Vi vil derfor automatisk genoptage relevante sager og behandle tidligere afgjorte sager efter den nye praksis i det omfang, at der ikke er indtrådt forældelse.
Vi forventer, at alle sagerne vil blive genoptaget inden udgangen af 2026.
Vi vil genoptage refusionssager, hvor:
- kravet vedrører udbytteskat indeholdt efter den 11.juni 2021, og hvor vi tidligere har givet afslag eller delvist medhold på refusion, fordi kravet blev anset for forældet efter den tidligere 3-årige forældelsesfrist
- der er indsendt en ansøgning om refusion af udbytteskat, og hvor sagen endnu ikke er blevet afgjort
- der er blevet ansøgt om refusion af udbytteskat inden for den 5-årige forældelsesfrist, og hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse efter den 11. juni 2025
- der er indsendt en ansøgning om genoptagelse af en tidligere afgjort sag om refusion af udbytteskat inden for genoptagelsesfristen, og sagen efter anmodning er stillet i bero
Sagerne vil blive vurderet efter den nye 5-årige forældelsesfrist og de almindelige regler om genoptagelse.
Når du ansøger om refusion af dansk udbytteskat, skal du dokumentere, at de 5 betingelser, som er beskrevet længere nede på siden, er opfyldt. Vær opmærksom på, at vi foretager udbetaling i danske kroner. Du skal derfor sikre dig, at det anvendte pengeinstitut kan modtage danske kroner.
Ansøg via vores digitale blanket
Du kan kun ansøge for én aktionær ad gangen. Du skal bruge vores digitale blanket, hvor du kan søge refusion for op til 20 forskellige udbytteudlodninger pr. ansøgning.
Vi anbefaler, at du bruger den digitale blanket med login med MitID. Du kan både logge ind med MitID Erhverv og MitID Privat.
Ansøg om refusion af udbytteskat med MitID
Ansøg uden MitID
Hvis du ikke har mulighed for at logge ind med MitID, skal du bruge den digitale blanket uden login. Du kan kun søge for én aktionær ad gangen og op til 20 krav pr. ansøgning.
Ansøg om refusion af udbytteskat uden MitID
Ansøg for flere aktionærer
Repræsentanter, der har behov for at sende ansøgninger for mange aktionærer, kan benytte vores særlige masseafleveringsformat:
Man er desværre nødt til at væbne sig med tålmodighed, når man ansøger om refusion af udbytteskat. Det skyldes den omfattende svindel med refusion af udbytteskat før 2015, som har medført en længere sagsbehandling af den enkelte ansøgning og dermed en større sagsbunke.
Overskrider sagsbehandlingstiden 6 måneder, udbetaler vi rentegodtgørelse efter kildeskattelovens § 69 B.
Vi beklager de gener, den længere sagsbehandlingstid medfører.
Alle refusionsansøgere, som har indsendt en refusionsansøgning før 1. januar 2026, og som endnu ikke har fået behandlet deres ansøgning, har fået et brev om forlænget sagsbehandlingstid. I brevet oplyser vi, at den forventede sagsbehandlingstid er forlænget med 18 måneder.
Hvis du ikke har modtaget et brev, er du velkommen til at ringe til os på 72 38 00 81 mellem kl. 9-14 eller sende en mail til refunddividendtax@sktst.dk.
Der gælder 5 betingelser for, at en aktionær har ret til refusion af dansk udbytteskat:
Betingelse nr. 1:
Aktionæren eller dennes repræsentant skal indgive en ansøgning om refusion af dansk udbytteskat ved at benytte den digitale blanket (webblanketten). Repræsentanter, der har behov for at sende ansøgninger for mange aktionærer, kan benytte vores særlige masseafleveringsformat, se afsnittet Sådan ansøger du om refusion af udbytteskat.
Betingelse nr. 2:
Aktionæren skal være begrænset skattepligtig til Danmark eller ikke-skattepligtig til Danmark.
Betingelse nr. 3:
Der skal være indeholdt dansk udbytteskat af udbyttet fra det danske selskab, som der søges refusion for.
Betingelse nr. 4:
Aktionæren skal være den skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.
Betingelse nr. 5:
Den indeholdte danske skat skal overstige den endelige skat for den retmæssige ejer af udbyttet i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, moder-/datterselskabsdirektivet eller gældende dansk skatteret.
Du skal dokumentere, at alle 5 betingelser er opfyldt. Læs mere under afsnittet "Dokumentation af de 5 betingelser". Dokumentationen skal vedhæftes i den digitale ansøgning.
Hvis du søger på vegne af én eller flere aktionærer, skal du have en fuldmagt fra den enkelte aktionær. Er der flere repræsentanter mellem dig og aktionæren, skal der være fuldmagter fra alle repræsentanter. Brug eventuelt blanket 02.043: Generalfuldmagt.
Der skal vedhæftes en erklæring eller anden dokumentation om aktionærens skattemæssige hjemsted på udbyttetidspunktet, som er attesteret af den udenlandske kompetente myndighed.
Attestationen skal dokumentere, at aktionæren er fuldt skattepligtig i sit land. Bemærk, at en attest om et skattemæssigt hjemsted ikke kan være en kopi af et pas eller et oplysningsskema.
Der kan være særlige regler for udstedelse af hjemstedserklæringer i dit land. Se eksempel på skabelon til hjemstedserklæring:
- Blanket 02.050: Hjemstedserklæring for privatpersoner
- Blanket 02.051: Hjemstedserklæring for selskaber m.m.
Hvis ansøgningen er vedlagt gyldigt frikort udstedt af Skattestyrelsen, kræves der ikke attest om skattemæssigt hjemsted.
Du kan læse om gyldigt udbyttefrikort på Indberet og betal udbytte og udbytteskat.
Nedenfor kan du se eksempler på, hvordan betingelse nr. 3 og nr. 4 kan dokumenteres.
Udbyttenota
Det skal fremgå, at der er indeholdt dansk udbytteskat. Du kan fx se dette på en nota eller meddelelse fra aktionærens depotbank om modtaget aktieudbytte. Her vil tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet også ofte fremgå.
Kontoudtog
Du skal dokumentere, at pengene er gået ind på kontoen. Vedlæg fx kopi af aktionærens kontoudtog eventuelt suppleret med SWIFT-confirmation eller skærmprint fra bankens system.
Er udbyttet overført gennem flere banker, skal der indsendes dokumentation for overførslen for alle led i kæden.
Depotoversigt
Du skal vedhæfte en depotoversigt, som skal give et overblik over aktionærens aktiebeholdning på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet, således at antallet af aktier på dette tidspunkt svarer til det antal aktier, der søges refusion for.
Depotoversigten skal desuden vise bevægelser af aktiebeholdningen for perioden 6 måneder før udbyttetidspunktet til 6 måneder efter udbyttetidspunktet. Hvis du ansøger, inden der er gået 6 måneder efter udbyttetidspunktet, skal oversigten i stedet vise bevægelserne frem til ansøgningstidspunktet.
Købsbilag
Hvis aktionæren har købt eller solgt aktier 6 måneder før eller efter datoen for vedtagelsen af udbyttet, skal der vedhæftes dokumentation for det, fx handelsbevis, kvittering eller SWIFT-confirmation. Hvis du ansøger, inden der er gået 6 måneder efter vedtagelsen af udbyttet, skal du i stedet vedlægge dokumentation for køb og salg frem til ansøgningstidspunktet.
Fuldmagt
Hvis du søger på vegne af en aktionær, skal du have en fuldmagt fra aktionæren. Er der flere repræsentanter mellem dig og aktionæren, skal der være fuldmagter fra alle repræsentanter. Se eksempel på skabelon til fuldmagt blanket 02.043: Generalfuldmagt.
Aktielån
Ved ansøgning skal det fremgå, om aktierne er lånt fra andre eller lånt til andre på tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.
I praksis anses aktielånsaftaler med en løbetid på i hvert fald 6 måneder skattemæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier. Efter praksis er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som en afståelse.
Aktielånsaftalerne udarbejdes normalt på baggrund af de danske standardvilkår eller standardvilkårene i de internationale aktielånsaftaler ISLA eller OSLA.
Det er dog ikke afgørende for den skattemæssige behandling af aktielån, om aktielåneaftalen er indgået på disse rammevilkår. Det afgørende for den skattemæssige behandling af en aktielåneaftale er, at aftalen har karakter af en låneaftale.
Der er således tale om en konkret vurdering af aktielåneaftalen. Tilsvarende vil dog også gælde på aktielåns lignende transaktioner, som kan sidestilles med udlån af aktier
I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer (beneficial owner) af aktierne. Det er alene den part, der skattemæssigt anses som den retmæssige ejer af aktierne, der har ret til at få tilbagebetalt eventuelt for meget indeholdt udbytteskat.
Långivers status som retmæssig ejer af aktierne skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær baseres på, om man er aktionær på det tidspunkt udbyttet deklareres, altså om man er aktionær på retserhvervelsestidspunktet.
Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. Skattemæssigt forstås udbytte som alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer.
Sælger låntager aktierne videre til tredjemand, sker der ikke afståelsesbeskatning af långiveren. Tredjemand bliver imidlertid retmæssig ejer af udbyttet, og dermed skal långiver ikke anses for retmæssig ejer. Udbyttet beskattes således hos tredjemand, som kan være berettiget til at modtage en eventuel refusion af for meget indeholdt udbytteskat.
Du skal i den digitale ansøgning oplyse om grundlaget for, at aktionæren er berettiget til refusion af udbytteskat. Aktionærens ret til refusion kan fremgå af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, moder-/datterselskabsdirektivet eller dansk gældende skatteret.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om Tilbagebetaling af udbytteskat