Boligskat på forskudsopgørelsen
Din boligskat i 2026
I 2026 betaler du i første omgang en foreløbig boligskat af en foreløbig vurdering – ligesom i 2025. Når din endelige vurdering er kommet, bliver skatten genberegnet og efterreguleret.
Tag stilling til indefrysningslån
Mange boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen. Det betyder, at de låner til eventuelle stigninger i deres boligskatter. Fra 2026 kan lånet dog også indeholde andre elementer.
På din forskudsopgørelse kan du se, om du er tilmeldt indefrysningslån, og hvor meget du forventes at låne i 2026. Hvis du ikke vil have lån, kan du også vælge det fra på forskudsopgørelsen. Se hvordan i guiden nedenfor.
Læs mere om indefrysningslån og se, hvordan de er beregnet (vurderingsportalen.dk)