Grænseoverskridende betalingsoplysninger
Fra og med 1. januar 2024 skal betalingstjenesteudbydere (PSP - Payment Service Providers) registrere og indberette oplysninger om visse grænseoverskridende betalinger.
Når I skal afklare, om I er omfattet af pligten, kan I orientere jer i EU's retningslinjer og under Ofte stillede spørgsmål her på siden.
Betalingsoplysningerne skal indberettes til Skattestyrelsen, som videresender dem til det nye centrale EU-system CESOP. Det nye EU-system skal bruges til at opdage grænseoverskridende momssvig i forbindelse med e-handel.
Der er overordnet tale om to typer grænseoverskridende betalinger, som betalingstjenesteudbydere skal indberette til CESOP:
- Betalinger fra EU-lande til privatpersoner eller virksomheder i Danmark.
- Betalinger fra Danmark til privatpersoner eller virksomheder i lande uden for EU.
Der skal dog kun indberettes oplysninger, hvis der er mere end 25 betalinger i kvartalet til samme beløbsmodtager. Hvis en betalingstjenesteudbyder, der er registreret som indberetter, ikke har nogle beløbsmodtagere med mere end 25 modtagne betalinger, anbefaler vi, at der indberettes en såkaldt nulindberetning.
Oplysningerne skal indberettes i måneden efter kvartalets afslutning og første gang i april 2024.
Læs mere om vejledning til indberetning under afsnittet Godt at vide om indberetning af betalingsoplysninger.
De nye regler om indberetning af grænseoverskridende betalinger er vedtaget i EU og er implementeret i den danske momslov med ikrafttræden 1. januar 2024.
Du kan se ændringen i den danske momslov samt EU’s direktiv og forordning herunder:
Indberetningerne skal foretages hvert kvartal og første gang i 2024. Der skal dog kun indberettes oplysninger, hvis der er mere end 25 betalinger i kvartalet til samme beløbsmodtager.
Hvis en indberetningspligtig betalingstjenesteudbyder ikke har nogle beløbsmodtagere med mere end 25 modtagne betalinger i et enkelt kvartal, anbefaler vi, at der indberettes en såkaldt nulindberetning.
Indberetninger kan foretages via TastSelv Erhverv eller som masseindberetninger via system-til-system-løsninger (API).
Vær opmærksom på, at inden en indberetningspligtig betalingstjenesteudbyder kan indberette betalingsoplysninger til Skatteforvaltningen, skal den enkelte betalingstjenesteudbyder være registreret med pligt til at indberette hos Skattestyrelsen. Læs, hvordan du anmoder om at blive registreret, under afsnittet Sådan får du adgang til at indberette.
Vi har udarbejdet tre målrettede indberetningsvejledninger. Her kan du finde vejledning til, hvordan du indberetter via forskellige miljøer og indberetningskanaler. Der er også en vejledning til, hvilke krav der stilles til XML'erne med den betalingsdata, der skal indberettes.
Vejledningerne opdateres løbende:
- Vejledning til dannelse af XML med betalingsdata
- Vejledning i indberetning via brugergrænseflade (TastSelv Erhverv)
- Vejledning i indberetning til testmiljø via system-til-system (API)
- Vejledning i indberetning produktion via system-til-system (API)
Bemærk, hvis du ikke kan åbne de indlejrede links, skal du downloade dokumentet og aktivere redigering.
EU har desuden udarbejdet et sæt retningslinjer for, i hvilke situationer der skal indberettes betalingsoplysninger. Du kan finde retningslinjerne på alle sprog på EU’s side om CESOP. Ved filen "CESOP - Guidelines for the reporting of payment data" kan du vælge dit foretrukne sprog.
På EU’s CESOP-side finder du også en engelsksproget guide (XSD User Guide), som specificerer, hvilke betalingsoplysninger der skal indberettes.
For at kunne indberette betalingsoplysninger til Skatteforvaltningen, skal du som betalingstjenesteudbyder være registreret med pligten hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.
Vælg Start selvbetjening, og følg vejledningen på den digitale registreringsblanket.
Når du har afsluttet registreringen, behandler vi den, og som hovedregel vil dit registreringsbevis blive opdateret i løbet af et par dage, hvorefter du vil have adgang til at indberette betalingsoplysningerne.
Indberetninger kan herefter foretages via TastSelv Erhverv eller som masseindberetninger via system-til-system-løsninger (API).
Skattestyrelsen samarbejder med branchen om tidsplan og tekniske retningslinjer for indberetningerne.
Brancheforeningerne inddrages løbende, bl.a. i udviklingsfasen, hvor de har mulighed for at bidrage med behov og ønsker til en brugervenlig løsning.
EU har udarbejdet ny version af XSD User Guide Version 5 samt nyt valideringsmodul.
Skatteforvaltningen planlægger at have implementeret den nye version pr. 1. november 2024, og herefter er det udelukkende denne version, der vil blive understøttet.
Det betyder også, at rettelser eller supplementsindberetninger til tidligere indberetninger skal følge den nye version og validering fra 1. november 2024.
På EU's side om CESOP i afsnittet "Technical files" kan du finde den opdaterede XSD User Guide og downloade det nye valideringsmodul.
CESOP public group on CIRCABC er et offentligt forum, hvor PSP'ere fra hele EU har fri adgang. Bemærk dog, at der er adgang som gæst.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på mail CESOPDK@sktst.dk
EU har vedtaget dels et direktiv og dels en forordning, som betyder, at betalingstjenesteudbydere fra 2024 skal indberette oplysninger om grænseoverskridende betalinger.
Du finder relevante links her:
- Den reviderede momslov - Lov nr. 755 af 13.6.2023.
- EU’s engelske informationssite, hvor du bl.a. kan læse mere om CESOP-projektet, finde retningslinjer for indberetning på alle EU-sprog samt relevante links vedr. projektet.
- Europarådets Direktiv (EU) 2020/284 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelse af visse krav til betalingstjenesteudbydere.
- Europarådets forordning (EU) 2020/283 af 18. februar 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde med henblik på bekæmpelse af momssvig.
- Generelt om direktiver og forordninger i EU (EU-website).
Se tidsplanen for mere info om vigtige milepæle.
Svar: CESOP står for Central Electronic System of Payment Information.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Oplysningerne videresendes til en central EU-database til analyse mv.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: De indberettede betalingsoplysninger skal bruges til at opdage og kontrollere svigagtige virksomheder.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Vi forventer at påbegynde test af systemet i sommeren 2023.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Du kan først indberette, når der åbnes for systemet primo 2024.
Før du kan indberette betalingsoplysninger til Skatteforvaltningen, skal du være registreret med pligten hos Erhvervsstyrelsen. Link til registrering vil kunne findes her på siden og på virk.dk.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Der er to typer betalingsoplysninger, du skal indberette. Det drejer sig om:
- Betalinger fra EU-lande til privatpersoner eller virksomheder i Danmark.
- Betalinger fra Danmark til privatpersoner eller virksomheder i lande uden for EU.
Læs mere under afsnittet Typer af betalinger.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Det vil være muligt at indberette via TastSelv Erhverv på samme måde, som du indberetter moms eller lønsumsafgift.
Læs mere under afsnittet Godt at vide om indberetnings af betalingsoplysninger.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: I skal indberette oplysninger, når der er mere end 25 grænseoverskridende betalinger i kvartalet til samme beløbsmodtager i enten Danmark eller lande uden for EU. Bemærk, at indbetalinger til modtagere i andre EU-lande indberettes af de øvrige respektive EU-lande.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Den 30. april 2024 er sidste rettidige frist for indberetning.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Du kan læse mere på EU’s engelske informationssite med nyt om CESOP-projektet.
Lagt på 3. oktober 2022.
Svar: Hvis du ikke kan finde svaret her på siden eller via EU's retningslinjer , kan du skrive til Skattestyrelsens mail vedr. CESOP: CESOPDK@sktst.dk.
Lagt på 27. oktober 2023.