Du flytter fra Danmark
Når du flytter til udlandet, afhænger din danske skat af:
- om du bevarer en bolig i Danmark
- hvilket land du opholder dig i
- hvilken type indtægt du har
- hvor længe du opholder dig i det andet land
Kontakt os på 72 22 28 92, når der er gået 1 uge, efter du er frameldt i Folkeregisteret. Først der kan vi tage stilling til din skattepligt, og hvad du skal gøre.
Du kan søge om fritagelse for dansk skattetræk via blanket 01.016 herunder. På blanketten står der, hvilken dokumentation du skal indsende.
Kontakt os, inden du søger
Det er kun Skattestyrelsen, der kan afgøre din skattepligt, derfor skal du kontakte os, før du kan søge om fritagelse.
Søg om fritagelse for dansk skattetræk
Se ofte stillede spørgsmål nederst på siden.
Når du flytter fra Danmark, ophører din fulde skattepligt som hovedregel først, når du
- sælger din bolig
- opsiger din bolig
- lejer din bolig ud i mindst 3 år (lejekontrakten skal være uopsigelig fra din side)
Bemærk, at sommerhus, der kun bruges til ferier, normalt ikke betragtes som en bolig/bopæl.
Læs mere om, hvad der betragtes som bolig i Danmark og hvornår skattepligten betragtes som ophørt ved fraflytning, i Den juridiske vejledning i afsnittene C.F.1.2.3. og C.F.1.2.1.
Når du flytter fra Danmark, skal du sørge for at have en NemKonto. Hvis du skal have penge tilbage i skat, må vi kun overføre pengene til din NemKonto.
Hvis du ikke har en dansk NemKonto, kan din udenlandske konto blive din NemKonto.
Få en udenlandsk konto som Nemkonto
Hvis dit arbejde kræver, at du opholder dig i udlandet i mere end 6 måneder ad gangen, har du i nogle tilfælde mulighed for at søge om nedsættelse af dansk skat efter ligningslovens § 33A.
Læs mere om betingelserne på Du bor i Danmark og arbejder i udlandet.
Aktier
Hvis du har aktier med kursværdi på 100.000 kr. eller mere, betragter vi gevinst eller tab som realiseret, når du flytter fra Danmark. Du skal betale skat af den gevinst, du kunne have fået, hvis du solgte dem den dag, du flyttede fra Danmark.
Du kan udskyde skatten, til gevinsten realiseres. Læs mere om, hvordan du søger henstand for betaling af aktieavance, og hvilke betingelser der skal opfyldes, på Skat af aktier, hvis du flytter fra Danmark | skat.dk
Pension
Når du begynder at få din pensionsopsparing udbetalt, er det en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og dit opholdsland, der afgør, hvor du skal betale skat.
Hvis din fulde skattepligt til Danmark ophører, eller du bliver dobbeltdomicileret, skal du ikke betale skat af afkastet af din pensionsopsparing i Danmark.
Læs mere om reglerne på siden dansk pension, når du flytter til udlandet.
Søg om fritagelse for pensionsafkastskat
Du søger om fritagelse for pensionsafkastskat ved at udfylde og sende os blanket 07.058 (Ansøgning om fritagelse for pensionsafkastskat).
.
Hvis du rejser til udlandet for at uddanne dig og får dansk SU under studiet, er du som udgangspunkt skattepligtig af din SU i Danmark. Hvis du bor i udlandet, inden du begynder din uddannelse, og Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med dit opholdsland, er det overenskomsten, der afgør, hvor du skal betale skat af din SU.
Læs mere på SU og studier i udlandet.
Ring til os på tlf. 72 22 28 92 eller skriv til os i chatten.
Den gælder, så længe du opfylder de betingelser, der fremgår af den fritagelse, som er sendt til din arbejdsgiver, udbetaler af SU eller dit pensionsselskab.
Hvis du har bopæl i to lande, vil du som udgangspunkt være fuld skattepligtig i begge lande. Du kan eventuelt få nedsat den beregnede danske skat efter interne regler eller en evt. dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ring gerne til os på 72 22 28 92.
Det betyder, at man er fuld skattepligtig til Danmark og et andet land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) er en gensidigt forpligtende aftale indgået af to lande om skat. DBO sikrer, at de borgere, som har aktiviteter i begge lande, kun beskattes af den samme indkomst eller formue i ét af de to lande.
Du kan se hvilke lande Danmark har indgået en DBO-aftale med i Den juridiske vejledning.
Ophold i et land, som Danmark ikke har en DBO-aftale med, kan betyde, at begge lande kan opkræve skat af samme indtægt.
Hvis du både opfylder kravene til skattenedsættelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst og efter ligningslovens § 33A, kan du vælge nedsættelse efter den regel, der er mest fordelagtig for dig.
Du kan blive fritaget for at betale pensionsafkastskat af afkastet på dine pensionsordninger i Danmark, når du ikke længere er fuldt skattepligtig.
Opfylder du betingelserne for at blive fritaget, udsteder Skattestyrelsen en fritagelsesattest, som du skal sende til din bank eller dit pensionsselskab.
Søg om fritagelse for pensionsafkastskat
Du søger om fritagelse for pensionsafkastskat ved at udfylde og sende os blanket 07.058 (Ansøgning om fritagelse for pensionsafkastskat).
Når du flytter tilbage til Danmark, skal du melde din ankomst i den kommune, du er flyttet til.
Hvis du har været fritaget for at betale pensionsafkastskat, har du pligt til at give os, din bank og dit pensionsselskab besked om, at du ikke længere er fritaget. Hvis du ikke gør det, kan du blive straffet med bøde. Kontakt os på tlf. 72 22 28 28.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om skattepligt og dobbeltbeskatning