Generelt om Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger
Skatteforvaltningen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.
Skatteforvaltningen omfatter følgende syv styrelser:
- Administrations- og Servicestyrelsen
- Gældsstyrelsen
- Motorstyrelsen
- Skattestyrelsen
- Toldstyrelsen
- Udviklings - og Forenklingsstyrelsen
- Vurderingsstyrelsen.
I denne tekst kan du læse, hvorfor og hvordan Skatteforvaltningen behandler personoplysninger om dig og/eller om din personligt ejede virksomhed.
Denne generelle oplysningstekst er et supplement til Skatteforvaltningens øvrige oplysningstekster om behandling af personoplysninger på specifikke områder. I menuen til højre finder du de specifikke oplysningstekster for Skattestyrelsen.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, eller vil benytte dig af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:
- på Skattestyrelsens hovednummer 72 22 18 18
- via brev til: Skatteforvaltningen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.
Skatteforvaltningen behandler de personoplysninger, som er nødvendige for at løse myndighedens opgaver.
Skatteforvaltningens kerneopgaver er opgørelse og opkrævning af en række skatter og afgifter. Det drejer sig om person -, erhvervs -, selskabs - og ejendomsværdiskat, grundskyld, arbejdsmarkedsbidrag, afgifter, moms og told. Derudover er det Skatteforvaltningens opgave at udarbejde ejendomsvurderinger, inddrive offentlig gæld og yde boligskattelån.
Nedenfor kan du læse om behandling af personoplysninger på tværs af de syv styrelser i Skatteforvaltningen og finde henvisninger til information om opgaverne hos de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen er som offentlig myndighed omfattet af journaliserings- og notatpligt. Det betyder, at når du kontakter os telefonisk eller skriftligt, vil vi i vores elektroniske sags- og dokumentationssystem registrere de oplysninger, som er omfattet af denne pligt.
Vi behandler personoplysninger til effektiv sagsstyring. Det omhandler bl.a. statistikker, der skal illustrere generelle tendenser, som har betydning for vores myndighedsopgaver. Dette gælder fx ved udvælgelse af sagerne, rapporteringer til ledelsen og de tilfredshedsundersøgelser, som vi gennemfører for at forbedre vores sagsbehandling, kommunikation og vejledning.
Vi må samkøre personoplysninger om dig til bl.a. kontrol og udvikling af it-systemer, når det er nødvendigt for vores myndighedsopgaver. Det betyder, at vi fx samkører personoplysninger om dig til opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter samt målretning af vores vejledning.
Vi kan samkøre eksisterende personoplysninger i vores it-systemer og personoplysninger fra andre offentlige myndigheder eller fra offentligt tilgængelige kilder, når lovgivningen tillader det. Skatteforvaltningen kan i denne sammenhæng også bruge oplysninger om dine personlige relationer, fx om ægtefælle, forældre, søskende, børn eller samboende. Det samme gælder, hvis du har en virksomhed. Her kan vi også bruge oplysninger om de relationer, du har via din virksomhed.
Samkøring kan også ske med henblik på udvikling af it-systemer, herunder udvikling, træning og drift af kunstig intelligens løsninger (AI-løsninger), fx machine learning-modeller.
I forhold til at udvikle og træne AI-løsninger behandler vi personoplysninger for at designe og teste løsninger, og sikre, at de virker sikkert og efter hensigten. Vi bruger (drifter) løsningerne for at målrette og effektivisere Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Det betyder, at vi kan bruge dine og eventuelt dine relationers personoplysninger til at evaluere (profilere), om der er en sandsynlighed for, at der fx kan være fejl i dine skatte- og afgiftsforhold. AI-løsningerne understøtter således vores medarbejderes arbejde i forhold til fx prioritering, sortering og vurdering af sager (også kaldet beslutningsstøtte).
Du kan læse mere om vores muligheder for samkøring og profilering i afsnittet Retligt grundlag for behandlingen af dine personoplysninger.
Du kan læse om opgaverne i Skatteforvaltningens syv styrelser på de enkelte styrelsers hjemmesider:
Vi behandler kun de personoplysninger, som vi har et lovligt og sagligt formål med at behandle, og som vi vurderer er nødvendige i forhold til vores myndighedsopgaver.
I dette afsnit kan du læse mere om de typer af personoplysninger, vi behandler om dig.
De typer af almindelige personoplysninger, som vi behandler, vil fx være:
- identifikationsoplysninger som navn, adresse, cpr-nummer eller cvr-nummer
- økonomiske og erhvervsmæssige forhold, herunder om indtægt, formue og gæld
- familiemæssige forhold
- boligmæssige forhold
- oplysninger om motorkøretøjer
Vi bruger i visse situationer oplysninger om dine personlige relationer (fx din ægtefælle, samboende og erhvervsrelationer) og hvis du har en virksomhed, kan vi også bruge oplysninger om relationerne til din virksomhed (fx ejere, kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere).
Vi behandler straffesager og er bemyndiget til at give administrative bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Oplysninger om administrative bøder er personoplysninger, som er omfattet af kategorien "straffedomme og lovovertrædelser".
Vi behandler oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser fra andre offentlige myndigheder, når vi vurderer, at oplysningerne er nødvendige i forhold til vores myndighedsopgaver. Det kan fx være, når Skatteforvaltningen inddriver politibøder, eller når Skatteforvaltningen indhenter oplysninger fra Kriminalregisteret i forbindelse med eftergivelse af gæld til det offentlige.
Har du eller din eventuelle repræsentant givet os den type oplysninger i din sag, bliver de også behandlet.
I nogle tilfælde behandler vi følsomme personoplysninger. Det gælder fx, hvis oplysningerne har betydning for din skatteopgørelse. Det vil typisk være oplysninger om:
- medlemskab af Folkekirken (religiøs overbevisning)
- medlemskab af en fagforening (fagforeningsmæssigt tilhørsforhold).
Hvis du eller din repræsentant har sendt os andre følsomme personoplysninger i din sag, fx helbredsoplysninger, bliver de også behandlet.
Når vi behandler personoplysninger om dig eller din virksomhed, skal behandlingen være baseret på et retligt grundlag (også kaldet en behandlingshjemmel).
Det retlige grundlag afhænger bl.a. af, hvordan de personoplysninger, vi behandler om dig, er kategoriseret i EU’s databeskyttelsesforordning, og hvilken behandling vi foretager.
I afsnittet Hvilke kategorier af personoplysninger behandler vi? kan du se, hvilke personoplysninger vi behandler om dig og/eller din virksomhed, og hvordan oplysningerne er kategoriseret.
I dette afsnit kan du læse om, hvilke retlige grundlag vores behandling er baseret på.
Behandlingen af dine almindelige personoplysninger er baseret på databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og særlovgivning. Det er som udgangspunkt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e, som er grundlaget for vores behandling af dine almindelige personoplysninger.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, handler om den behandling, som er nødvendig for, at vi overholder en retlig forpligtelse.
En retlig forpligtelse betyder fx, at forpligtelserne fremgår af lov, bekendtgørelse, internationale regler eller EU-retlige regler. Et eksempel er skatteindberetningslovens § 1, hvoraf det fremgår, at alle arbejdsgivere hver måned skal indberette deres ansattes indkomst til indkomstregistret. Af bestemmelsens stk. 2-4 fremgår de specifikke oplysninger i form af indkomsttyper, der skal oplyses om i indberetningen, herunder løn, gratiale, godtgørelse for udgifter påført i forbindelse med arbejdet eller anvendt til kurser og uddannelse mv.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, handler om behandling af personoplysninger, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i den offentlige myndighedsudøvelse, vi er blevet pålagt.
Anvendelsen af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra e og c kræver også et supplerende retsgrundlag efter forordningens artikel 6, stk. 3. Du kan læse om Skatteforvaltningens supplerende retsgrundlag i afsnittet Særlovgivning og hjemler for Skatteforvaltningens myndighedsopgaver.
Vi behandler dit cpr-nummer for at vi kan identificere dig og til journalisering. Denne behandling er baseret på databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Når vi behandler oplysninger om lovovertrædelser, er behandlingen baseret på databeskyttelseslovens § 8. Bestemmelsen handler om behandling af personoplysninger, herunder videregivelse, der er nødvendig som led i bl.a. offentlig myndighedsudøvelse.
Når vi behandler følsomme personoplysninger om dig, vil oplysningerne som udgangspunkt være baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Vi behandler også følsomme personoplysninger om dig i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, når behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller den nationale ret.
Vi må desuden behandle nødvendige følsomme personoplysninger, som du tydeligvis selv har offentliggjort, når vi vurderer, at det er relevant for din sag. Se databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e.
Behandling af følsomme personoplysninger vil kun ske, når der samtidig er hjemmel til behandlingen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e. Det vil sige, at det også er et krav, at behandlingen enten er nødvendig for, at vi overholder vores retlige forpligtelse, eller at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i den offentlige myndighedsudøvelse, vi er blevet pålagt.
Når behandling af personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og litra e, som nævnt ovenfor under Almindelige personoplysninger, skal behandlingen også baseres på en bestemmelse i en anden lovgivning.
Der er en række særlove og bekendtgørelser, som regulerer Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger. Det gælder fx:
- skatteforvaltningsloven, hvor det bl.a. fremgår i § 1, at vi skal forvalte lovgivningen om skatter og afgifter
- skatteindberetningsloven
- skattekontrolloven.
Se alle gældende skatte-og afgiftslove for Skatte-og Vækstministeriet (svmn.dk)
Derudover behandler vi også personoplysninger på baggrund af bestemmelser i anden lovgivning, fx hvidvaskloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Skatteforvaltningens adgang til samkøring af oplysninger fremgår af skattekontrollovens § 67 a og § 68.
Vi kan samkøre eksisterende oplysninger i vores systemer til brug for vores myndighedsudøvelse efter skattekontrollovens § 68, stk. 1.
Vi kan samkøre nødvendige oplysninger fra indkomstregisteret, fra andre offentlige myndigheders registre og fra offentligt tilgængelige kilder efter skattekontrollovens § 68, stk. 2-4.
Vi kan samkøre nødvendige oplysninger fra Skatteforvaltningens it-systemer, andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder med henblik på udvikling af it-systemer, herunder for at udvikle, træne og bruge (drifte) løsninger med kunstig intelligens (AI) efter skattekontrollovens § 67 a.
Vi modtager både dine personoplysninger fra dig selv og fra andre. I dette afsnit kan du læse mere om, hvor vi modtager dine personoplysninger fra.
Vi behandler de personoplysninger, som vi modtager fra dig. Det kan fx være personoplysninger, du har givet i forbindelse med din forskuds- og årsopgørelse, ved registrering af din virksomhed eller ved registrering af køretøjer. Det kan også være de personoplysninger, vi får, når vi taler med dig i telefonen, kommunikerer med dig skriftligt eller holder møder med dig.
Vi bruger i særlige tilfælde personoplysninger fra sociale medier mv., som tydeligvis er offentliggjort af dig selv, når vi vurderer, at det er relevant for din sag. Det er i overensstemmelse med en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i en sag om brugen af oplysninger fra en persons åbne profil på en social medieplatform.
Læs udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand (ombudsmanden.dk, J.nr: 2022-2657-2091)
Vi modtager også personoplysninger fra andre end dig. Det kan fx være fra:
- registre, som fx cpr-registeret, cvr-registeret, eIndkomst (indkomstregisteret) og andre myndigheders registre
- private virksomheder, fx din arbejdsgiver, dit pengeinstitut eller andre indberetningspligtige, som fx advokater og investeringsplatforme
- din eventuelle repræsentant eller værge
- din familie (fx ægtefælle eller samlever) andre privatpersoner og oplysninger fra andre personers skattesager
- andre offentlige myndigheder, fx andre myndigheder i Skatte- og Vækstministeriets koncern, kommuner, Udbetaling Danmark, Erhvervsstyrelsen og politiet
- udenlandske myndigheder, særligt skattemyndigheder i EU/EØS-lande og i lande uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande).
Vi kan give dine personoplysninger videre til andre.
Vi giver dine personoplysninger videre til andre offentlige myndigheder, når lovgivningen tillader det, fx når vi vurderer, at oplysningerne har betydning for en anden myndigheds opgaver, eller når vi har en lovmæssig pligt til det. Det kan fx være til Skatte- og Vækstministeriets departement i forbindelse med ministerbetjening eller til Skatteankestyrelsen i forbindelse med en klagesag.
Det kan også være til andre myndigheder uden for Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Det kan fx være til:
- Politiet
- Domstolene
- Udbetaling Danmark
- Kommuner
- Erhvervsstyrelsen
- Udenlandske skattemyndigheder i EU/EØS-lande og lande uden for EU/EØS (såkaldte tredjelande)
- Danmarks Statistik
- Folketingets Ombudsmand
- Rigsrevisionen
Vi videregiver i visse situationer dine personoplysninger til private borgere, virksomheder og partsrepræsentanter, når vi er forpligtet til det. Vi kan fx være forpligtet til at videregive personoplysninger til din ægtefælle. Vi kan også være forpligtet til at videregive oplysninger til andre i forbindelse med fx begrundelse af en afgørelse eller ved anmodning om aktindsigt.
Vi er omfattet af tavshedspligt, herunder en særlig tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17. Vi videregiver derfor ikke personoplysninger til uvedkommende.
Læs mere om vores tavshedspligt i Den juridiske vejledning
Læs mere om særlige lovhjemler, der kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger til private
Vi bruger desuden it-leverandører som databehandlere. De får overladt dine personoplysninger til behandling på vores vegne og efter vores instruks. Dette sker i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28.
Vi må kun opbevare og behandle dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for de formål, vi bruger personoplysningerne til, eller indtil udløb af den frist, som følger af en relevant lov.
Det er fx nødvendigt, når vi skal foretage kontrol og dokumentere de afgørelser, vi træffer, hvis du fx skulle gøre indsigelser mod en afgørelse, klage til en klageinstans eller indbringe en sag for domstolene.
Vi er desuden forpligtet til at opbevare dine personoplysninger af hensyn til retlige eller administrative behov i henhold til arkivlovgivningen.
Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til et arkiv efter reglerne i arkivloven.
Personoplysninger, som indgår i udvikling og træning af AI-løsninger opbevares kun i den periode, der er nødvendig for at udvikle, teste og træne løsningen. I driftsfasen opbevarer vi kun personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at understøtte formålet med AI-løsningens anvendelse ifm. Skatteforvaltningens myndighedsopgave. Se i øvrigt afsnittet Samkøring og it-udvikling, herunder brug af kunstig intelligens (AI) og profilering.
Vi overfører personoplysninger til tredjelande (lande uden for EU/EØS) i forbindelse med dobbeltbeskatningsoverenskomster og andre internationale aftaler. Det gælder bl.a. OECD’s og Europarådets konvention om bistand i skattesager.
Læs om OECD´s og Europarådets bistandskonvention i Den juridiske vejledning
Se en oversigt over dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler (svmn.dk)
Når vi overfører personoplysninger til tredjelande, er vi forpligtet til også at informere om overførselsgrundlaget.
I de følgende to afsnit fremgår overførselsgrundlagene for henholdsvis sikre og usikre tredjelande ved overførsel i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster og andre internationale aftaler.
Når vi overfører personoplysninger til tredjelande, som er sikre i henhold til EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelser, er overførslen baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 45. Det gælder overførsler til Andorra, Argentina, Brasilien, Guernsey, Isle of Man, Israel, Jersey, New Zealand, Schweiz, Storbritannien, Sydkorea, Uruguay og Færøerne (rigsmyndighederne på Færøerne er dog ikke omfattet af tilstrækkelighedsafgørelsen, fx politiet, kriminalforsorgen og Rigsombudsmanden).
Læs mere om tredjelandsoverførsler og EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelser (datatilsynet.dk)
Når vi overfører personoplysninger til tredjelande på baggrund af dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler, er overførslen baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a. Denne regel handler om et retligt bindende instrument, som kan håndhæves mellem offentlige myndigheder og organer.
Når vi behandler personoplysninger om dig, har du en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. I dette afsnit kan du læse om dine rettigheder.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Se hvordan i afsnittet Har du brug for at kontakte Skatteforvaltningen?
Du har som udgangspunkt ret til at få indsigt i vores behandling af dine personoplysninger. Det betyder dels, at du har ret til at få bekræftet, at der behandles oplysninger om dig. I givet fald har du også ret til at få en kopi af dine oplysninger sammen med en række yderligere informationer om behandlingen af dine oplysninger.
Du har ret til at få rettet oplysninger om dig, som ikke er korrekte.
Vi har normalt brug for at kunne dokumentere de oprindelige oplysninger fra vores sagsbehandling på grund af vores notat- og journaliseringspligt som offentlig myndighed. Derfor vil berigtigelse (rettelser) typisk ske ved, at vi tilføjer de korrekte oplysninger i sagen uden samtidig at fjerne de ukorrekte oplysninger. De ukorrekte oplysninger må i så fald ikke få betydning i vores senere sagsbehandling.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden den fastsatte sletning indtræffer. Du har ikke ret til at få oplysninger slettet, når én af nedenstående betingelser er opfyldt:
- Behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse.
- Behandlingen er nødvendig for at løse en opgave, som enten er i samfundets interesse eller hører under vores offentlige myndighedsudøvelse.
Vi må som udgangspunkt ikke slette oplysninger på grund af vores notat- og journaliseringspligt som offentlig myndighed. Det gælder også urigtige oplysninger, som du kan læse mere om i afsnittet Ret til berigtigelse (rettelse).
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Imens behandlingen er begrænset, må vi kun opbevare personoplysningerne, hvis én af nedenstående betingelser er opfyldt:
- At du gyldigt har givet samtykke.
- At behandlingen sker med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
- At behandlingen sker for at beskytte en fysisk eller juridisk person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine almindelige personoplysninger af grunde, der vedrører din særlige situation. Denne ret gælder, når vores behandling af dine personoplysninger sker af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i vores offentlige myndighedsudøvelse.
I det tilfælde må vi ikke længere bruge personoplysningerne til at løse vores opgaver, medmindre vi kan påpege vigtige og legitime grunde, der vægtes højere end dine interesser, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Hvis vi i bestemte sammenhænge træffer automatiske afgørelser, vil du eller din virksomhed blive oplyst om, hvordan vi er kommet frem til resultatet (dvs. logikken bag afgørelsen), hvilken betydning det kan få for dig og/eller din virksomhed.
Bliver en afgørelse truffet automatisk, betyder det, at der ikke er en medarbejder, der tager stilling til afgørelsen, inden den bliver truffet.
Hvis du har generelle spørgsmål om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, også kaldet en DPO.
Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:
- via mail til: DPO@sktst.dk
Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en. - via brev til: Skatteforvaltningen, Att. Databeskyttelsesrådgiveren, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du kan sende din klage til: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Læs mere om, hvordan du klager til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
Denne tekst blev første gang offentliggjort den 27. juni 2022.
Oplysningsteksten bliver løbende opdateret, når det er nødvendigt. Du kan altid se, hvornår teksten sidst er ændret i dette afsnit.
Seneste opdatering: Den 13. november 2026.