Personoplysninger i Moms One Stop Shop
Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. I denne tekst får du nærmere information om, hvorfor og hvordan Skattestyrelsen behandler personoplysninger om dig og/eller om din personligt ejede virksomhed.
Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller vil benytte dig af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os:
- på telefon 72 22 18 18. Du kan se vores åbningstider via skat.dk/kontakt
- via vores hjemmeside på skat.dk/tastselv
- ved brev: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
Vi behandler de oplysninger, som er nødvendige for at løse vores myndighedsopgaver.
I relation til denne indsamling behandler vi oplysninger om dig, fordi den virksomhed du er ejer eller medejer af, har valgt at tilmelde sig Moms One Stop Shop ordningen.
Via ordningen angives og betales moms i tilmeldingslandet for salg af varer og ydelser til private i alle andre EU-lande, som virksomheden sælger til.
Vi må samkøre oplysninger om dig til bl.a. kontrol og udvikling af it-systemer, når det er nødvendigt for vores myndighedsopgaver. Samkøring omfatter eksisterende oplysninger i vores it-systemer og også andre kilder, når vi må det efter lovgivningen.
Som beslutningsstøtte i sagsbehandlingen kan vi danne en profil for, hvor sandsynligt det er, at din indberetning af afgiftstilsvar indeholder fejl eller et atypisk mønster, som kræver vejledning og/eller kontrol af din virksomhed.
Du kan læse mere om vores myndighedsopgaver og muligheder for samkøring i afsnittene Formålet med behandling af personoplysninger og Lovgrundlag for behandling på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.
Vi behandler kun de personoplysninger, som vi har et lovligt og sagligt formål med at behandle, og som vi vurderer er nødvendige i forhold til vores myndighedsopgaver.
I forbindelse med den konkrete opgave kan vi fx behandle nedenstående typer af almindelige personoplysninger om dig:
- identifikationsoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, e-mail og skatteregistreringsnummer i hjemlandet
- bankoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Særlovgivning
Vores myndighedsopgaver er overordnet fastlagt i skatteforvaltningslovens § 1, hvor det bl.a. fremgår, at vi skal forvalte lovgivningen om skatter og afgifter. Vores adgang til samkøring af oplysninger står i skattekontrollovens § 67 a, og § 68.
Reglerne om Moms One Stop Shop står i:
- momslovens kapitel 16
- momsbekendtgørelsens kapitel 16
- rådets forordninger (EU) vedr. momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer.
Du kan læse mere om lovgrundlagene for Moms One Stop Shop i Den juridiske vejledning afsnit D.A.16 og D.A.16.3.1.2. I sidstnævnte afsnit forklares mere om rådets forordninger.
Overførsel til Rigsarkivet sker efter arkivlovens § 13.
Dine indberetningspligter
Som tilmeldt til ordningen skal du indberette dine salg via Moms One Stop Shop i TastSelv Erhverv, som det er forklaret på siden ”Indberet via Moms One Stop Shop” på skat.dk. På siden kan du også læse om de mulige konsekvenser, hvis du mangler at indberette.
Hvis din virksomhed lukker, ikke længere er omfattet af ordningen eller ikke længere opfylder betingelserne for at anvende ordningen, så er du forpligtet til at framelde dig ordningen. Dette kan du læse mere om på siden ”Sådan afmelder du din virksomhed fra Moms One Stop Shop” på skat.dk.
I mange tilfælde vil vi kunne godkende din tilmelding til Moms One Stop Shop ordningen ved en automatisk afgørelse ud fra dine afgivne oplysninger. I de tilfælde har vi ikke brug for, at et menneske forinden tager stilling til, om tilmeldingen kan godkendes.
Når du via skat.dk tilmelder dig til Moms One Stop Shop ordningen modtager vi de oplysninger, som du eller din eventuelle repræsentant oplyser ved tilmeldingen. Vi modtager også oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.
Er din virksomhed tilmeldt ordningen i et andet EU-land, modtager vi oplysninger herom fra skattemyndigheden i dette andet EU-land.
Vi videregiver personoplysninger til følgende modtagere og kategorier af modtagere:
- skattemyndighederne i de EU-lande, som du sælger varer eller ydelser til
- Danmarks Statistik
- andre danske offentlige myndigheder, når vi vurderer, at oplysningerne har væsentlig betydning for en anden myndigheds opgaver, eller vi er forpligtet til det. Det kan fx være til politiet, Skatteankestyrelsen og domstolene.
For oplysninger til Moms One Stop Shop ordningen har vi foreløbigt fastsat, at vi forventer at opbevare oplysningerne, indtil 20 år efter udløbet af året for en bestemt begivenhed. Denne tekst vil blive opdateret, når de relevante slettetidspunkter er endeligt fastlagt.
Afmelding i ordningen
I forhold til oplysninger om din registrering i ordningen starter perioden på 20 år fra tidspunktet for afmelding af virksomheden fra ordningen.
Angivelse af moms
I forhold til oplysninger om virksomhedens angivelse af moms for salg af varer og ydelser starter perioden på 20 år fra tidspunktet for momsangivelsen fra virksomheden.
Betaling af moms
I forhold til oplysninger om betaling af moms starter perioden på 20 år, fra betalingen er sket.
I forbindelse med Moms One Stop Shop ordningen må vi overføre personoplysninger til Nordirland, hvis du sælger varer eller ydelser dertil. Nordirland er godkendt af EU-Kommissionen som et sikkert tredjeland. Overførslen er baseret på databeskyttelsesforordningens artikel 45, og rådets forordninger omtalt i afsnittet ”Lovgrundlag for behandling”.
Når vi behandler personoplysninger om dig, har du bl.a. ret til at:
- få rettet oplysninger, der ikke er rigtige
- få indsigt i vores behandling af dine oplysninger, herunder kopi af dine oplysninger.
I nogle tilfælde har du også ret til at:
- få slettet oplysningerne eller begrænset vores behandling af dem
- gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger.
Der kan bl.a. være begrænsninger i dine rettigheder af hensyn til ikke at undergrave bekæmpelsen af momssvig, herunder ved salg på tværs af landegrænser.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os, se afsnittet ”Har du brug for at kontakte Skattestyrelsen?”.
Hvis du har generelle spørgsmål om databeskyttelse, er du velkommen til at kontakte vores DPO.
Du kan kontakte DPO’en på følgende måder:
- mail: dpo@sktst.dk. Vi anbefaler, at du ikke sender cpr-nummer eller øvrige fortrolige og følsomme personoplysninger via ukrypteret mail til DPO’en.
- brev: Att. Databeskyttelsesrådgiveren, Skattestyrelsen, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du kan læse mere om, hvordan du klager på datatilsynet.dk.
Du kan i tillæg til denne tekst finde mere information om vores behandling af personoplysninger på skat.dk/personoplysninger-skattestyrelsen.